Pesticider og plantebeskyttelse

Plantebeskyttelse i EU's landbrug

Plantebeskyttelsesmidler er former for pesticider, der anvendes i landbrug og skovbrug for at beskytte afgrøder og andre planter mod skadedyr og sygdomme. Plantebeskyttelsesmidler spiller en vigtig rolle i at hjælpe EU til at nå sine mål for plantesundhed og fødevaresikkerhed.

Overforbrug og anden uhensigtsmæssig anvendelse af pesticider kan imidlertid have en negativ indvirkning på jordbunden, vandet og biodiversiteten i landbruget. Dette kan også have skadelige konsekvenser for planters, dyrs og menneskers sundhed. Anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler er derfor stærkt reguleret af EU's regler om pesticider.

Som led i jord til bord-strategien – et af de centrale elementer i den europæiske grønne pagt – sætter Kommissionen sig højere mål for bæredygtig brug af pesticider. Et af disse mål er, at anvendelsen af og risikoen ved kemiske og farligere pesticider i EU senest i 2030 skal reduceres med 50 %.

Den fælles landbrugspolitik er en hjørnesten i den bæredygtige anvendelse af pesticider i landbruget, idet den hjælper landbrugerne med at sikre deres afgrøders sundhed og opretholde udbyttet, samtidig med at landbrugsøkosystemerne beskyttes.

Indsatser inden for den fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik fremmer bæredygtige landbrugssystemer i EU og giver landbrugerne mulighed for at:

• levere sikre, sunde og bæredygtigt producerede fødevarer til samfundet
• opnå en stabil og rimelig indkomst, der afspejler, at de leverer en lang række offentlige goder
• beskytte naturressourcerne, øge biodiversiteten og bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer.

Gennem en række regler og tiltag understøtter den fælles landbrugspolitik landbrugerne i bæredygtig anvendelse af pesticider.

Krydsoverensstemmelse

I henhold til krydsoverensstemmelsesreglerne er alle betalinger til støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik knyttet til en række lovbestemte forvaltningskrav og betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Krydsoverensstemmelsesreglerne vedrørende pesticider omfatter:

• Et lovbestemt forvaltningskrav, der knytter betalinger under den fælles landbrugspolitik til EU's forordning om plantebeskyttelsesmidler og i fremtiden til direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider
• Betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand har til formål at beskytte vand og jordbund, hvilket indebærer ansvarlig anvendelse af pesticider, samt krav til biodiversitetsområder.

Udvikling af landdistrikterne

Bæredygtig anvendelse af pesticider kan også understøttes gennem udvikling af landdistrikterne, den såkaldte anden søjle i den fælles landbrugspolitik. Som led i det kan EU-landene inkludere en række gavnlige tiltag i deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

• Miljø- og klimavenlige landbrugsinitiativer kan understøtte alternative metoder til plantebeskyttelse som brug af ikkekemiske alternativer til pesticider og integreret bekæmpelse af skadegørere.
• Initiativerne til støtte for økologisk landbrug tilskynder til en landbrugspraksis med mindre anvendelse af pesticider.
• Støtten til videnoverførsel og information, rådgivningstjenester og samarbejde kan bruges til at udbrede viden og øge innovationen inden for plantebeskyttelse.

Markedsforanstaltninger

Blandt de sektorspecifikke initiativer kan nævnes miljøforanstaltninger i de tilknyttede operationelle programmer. Disse miljøforanstaltninger kan f.eks. gå ud på at fremme bæredygtig brug af pesticider, som det sker inden for frugt- og grøntsagssektoren.

Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027

Den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 giver flere muligheder for bæredygtig anvendelse af pesticider, og det bringer landbruget mere i overensstemmelse med ambitionerne i jord til bord-strategien.

De specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik

Bæredygtig anvendelse af pesticider er relevant for en række af de specifikke mål for den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 og især for dem, der vedrører naturressourcer og biodiversitet.

Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

EU-landene har i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik fleksibilitet til at skræddersy strategier og interventioner, der kan mindske den nationale afhængighed af pesticider i overensstemmelse med EU's mål.

En ny grøn struktur

Den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 omfatter en ny grøn struktur, som vil øge mulighederne for at bruge alternativer til skadelige pesticider. For eksempel giver den øgede konditionalitet i den nye fælles landbrugspolitik et stærkere udgangspunkt for juridiske standarder for korrekt anvendelse af pesticider. Desuden bliver en betydelig del af politikkens budget afsat til økoordninger, som kan støtte frivillig praksis blandt landbrugere, der er mere ambitiøse end det lovbestemte referencescenarie, og som bidrager til bæredygtig brug af pesticider. Kommissionen offentliggjorde i januar 2021 en vejledende liste over økoordninger. Desuden vil man med støtte til udvikling af landdistrikterne fortsat finansiere arealforvaltningsbetalinger, investeringer, videnopbygning, innovation og samarbejde, der er relevant for bæredygtig anvendelse af pesticider.

Viden, forskning, rådgivning og innovation

For at udvikle nye teknologier, teknikker og forvaltningssystemer støtter Kommissionen forskning og innovation samt rådgivning inden for landbrug og skovbrug. Fokusområderne omfatter plantesundhed og økologiske landbrugsmetoder.

Bedriftsrådgivningssystemet deler viden om den senesteudvikling og rådgiver landbrugere om bedste praksis for bekæmpelse af skadegørere.

Aktuel forskning: integreret bekæmpelse af skadegørere

I et forsøg på at mindske afhængigheden af pesticider fremmer Kommissionen en integreret bekæmpelse af skadegørere.

Et af de projekter, der får EU-tilskud, er IWMPRAISE, som skal vise, hvordan integreret ukrudtsforvaltning understøtter mere bæredygtige afgrødesystemer, der er modstandsdygtige og rentable. Projektet samler 37 partnere fra otte forskellige europæiske lande, herunder 11 universiteter og forskningsinstitutioner, 14 små og mellemstore virksomheder og industrielle partnere og 12 rådgivningstjenester og slutbrugerorganisationer.

EU har også støttet oprettelsen af landbrugerens værktøjskasse til integreret bekæmpelse af skadegørere. Det er en database med ca. 1.300 eksempler på praksis, teknikker og teknologier på tværs af de otte IPM-principper, der er fastlagt på EU-plan og internationalt. Den omfatter også 273 "afgrødespecifikke retningslinjer", der er udarbejdet af EU-landenes nationale myndigheder og offentlige organer for at overholde IPM-kravene i henhold til direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider. Værktøjskassen omfatter god praksis, der gør det lettere at kopiere teknikker efter at have tilpasset dem til situationen for de lokale eller regionale landbrug og de agroklimatiske forhold. Den vil regelmæssigt blive opdateret med nye eksempler.

Retsgrundlag

Krydsoverensstemmelse er underlagt regler om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik som beskrevet i forordning (EU) nr. 1306/2013, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014.

Reglerne for grønne betalinger er fastsat i forordning (EU) nr. 1307/2013, Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 641/2014.

EU's støtte til udvikling af landdistrikterne kommer fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), jf. forordning (EU) nr. 1305/2013.