Jord og landbrug i EU

Landbrugsjord udgør ca. 50 % af EU's areal, og landbruget er stærkt afhængigt af en sund jordbund. I EU oplever vi imidlertid en række problemer i forbindelse med jordbunden såsom erosion, jordbundsforringelse og ørkendannelse samt nedgang i jordbundens indhold af organisk stof og tab af biodiversitet.

Mange af problemerne i forbindelse med jordbundens sundhed er afledt af landbruget og presset for at imødekomme en stigende fødevareefterspørgsel. Det kan være:

• jordbundsforringelse og nedgang i indholdet af organisk stof på grund af intensiv dyrkning
• jordpakning efter brug af tungt maskineri og anvendelse af uhensigtsmæssige dyrkningsmetoder i landbruget
• nedgang i biodiversiteten på grund af dyrkning af monokulturer og anden uhensigtsmæssig praksis inden for arealanvendelse og jordforvaltning
• kemikalieforurening (pesticider, tungmetaller, lægemidler, plast osv.)
• afvandring og manglende vedligeholdelse af jordområder.

For at løse problemerne skal den fælles landbrugspolitik sikre, at landbruget følger EU's politik for jordbeskyttelse, som er beskrevet i den aktuelle temastrategi for jordbundsbeskyttelse. Bæredygtig jordbundsforvaltning er også et afgørende element i mange af strategierne og prioriteterne i den europæiske grønne pagt, blandt andet:

• jord til bord-strategien
• handlingsplanen for nulforurening
• de ambitiøse mål for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringerne
• biodiversitetsstrategien, som også indebærer formulering af en ny jordbundsstrategi for EU i 2021
• og den nye handlingsplan for økologisk landbrug.

De nuværende foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik

Gennem en række forskellige regler og foranstaltninger skal den fælles landbrugspolitik sikre en sund jordbund i fremtiden og bæredygtige landbrugssystemer i EU, så landmændene kan

• levere sikre, sunde og bæredygtigt producerede fødevarer til samfundet
• opnå en stabil og rimelig indkomst under hensyntagen til de ekstra offentlige goder, de leverer
• beskytte naturressourcerne, øge biodiversiteten og bidrage til bekæmpelsen af klimaforandringerne.

Krydsoverensstemmelse

I henhold til krydsoverensstemmelsesreglerne er alle støtteudbetalinger under den fælles landbrugspolitik betinget af overholdelsen af lovgivningsbestemte forvaltningskrav og god landbrugs- og miljøskik (GLM). Særlige krydsoverensstemmelsesregler vedrørende jordbunden omfatter:

• minimumsjorddække (GLM 4)
• minimumsarealforvaltning for at begrænse erosion (GLM 5)
• vedligeholdelse af jordens indhold af organisk stof (GLM 6).

Grønne direkte betalinger

I henhold til bestemmelserne i den nuværende fælles landbrugspolitik skal landbrugerne anvende tre obligatoriske metoder for at være berettiget til at modtage grønne direkte betalinger. Det drejer sig om disse tre metoder, som fremmer en sund jordbund:

• afgrødediversificering, fordi en større variation af afgrøder gør jorden og økosystemerne mere modstandsdygtige
• permanente græsarealer, fordi de opretholder frugtbarhed og organisk kulstof i jorden, forebygger erosion og gavner biodiversiteten, i og med at levestederne beskyttes
• miljømæssige fokusområder, fordi de omfatter metoder og afgrøder, der beskytter jordbunden, såsom braklægning, terrasser, randzoner, skovlandbrug, efterafgrøder, plantedække og kvælstofbindende afgrøder.

Fra 2023 vil de aspekter af de grønne direkte betalinger, der har størst effekt, blive tilpasset og indarbejdet i den reviderede fælles landbrugspolitik. Direkte betalinger skal fortsat bidrage til at opfylde klima- og miljømålsætningerne gennem det nye instrument "økoordninger".

Udvikling af landdistrikterne

Udvikling af landdistrikterne (den såkaldte anden søjle i den fælles landbrugspolitik) har et særligt fokusområde vedrørende jordbunden, nemlig at forebygge erosion og forbedre jordbundsforvaltningen.

Gennem deres programmer for udvikling af landdistrikterne kan EU-landene bidrage til dette med initiativer vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug, hvor landbrugerne forpligter sig til at anvende forvaltningsmetoder, der beskytter og forbedrer jordbunden.

EU-landene kan desuden iværksætte flere andre tiltag til udvikling af landdistrikterne for at fremme en bæredygtig forvaltning af jordbunden. Det kan være foranstaltninger, der understøtter

• økologisk landbrug og dermed fremmer en sund jordbund og biodiversitet.
• udvikling af skovbrug og effektivt modvirker jordbundserosion.
• investeringer for at finansiere maskineri, som sikrer, at bearbejdningen af jordbunden minimeres, og at et solidt jordbundsdække bevares om efteråret og vinteren. Det giver mulighed for at nedbringe drivhusgasudledningen, forebygge jorderosion og sikre opbygning af organisk stof i jordbunden.
• vidensoverførsel, rådgivning og samarbejde, som hjælper landbrugerne til at modvirke forskellige problemer med jordbunden – erosion, forsuring og nedgang i indholdet af organisk materiale – og fremme en bæredygtig jordforvaltning, der er tilpasset de lokale agroøkologiske og landbrugsmæssige forhold.

Det europæiske netværk for landdistriktudvikling formidler også udveksling af idéer og god praksis gennem arbejdet med temaområder såsom ressourceefficektivitet og vand- og jordbundsforvaltning.

Den nye fælles landbrugspolitik: 2023-27

Den nye fælles landbrugspolitik træder i kraft fra 2023, og den indebærer en øget støtte til sund jordbundsforvaltning i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt.

Specifikke målsætninger for FLP

I henhold til Kommissionens forslag bliver den nye fælles landbrugspolitik baseret på ni specifikke målsætninger. Bæredygtig jordbundsforvaltning bliver et afgørende element i flere af dem, især de målsætninger, der omhandler landskaber og biodiversitet, naturressourcer og klimaindsats.

De strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

I strategiplanerne under den fælles landbrugspolitik får EU-landene en større fleksibilitet, så de kan tage initiativer til at løse de mest presserende problemer med jordbundsforholdene, samtidig med at de bidrager til at nå de fælles EU-mål.

En ny grøn struktur

En ny grøn struktur for den fælles landbrugspolitik kommer til at indebære strengere regler, men til gengæld også flere muligheder for miljøvenligt landbrug. En betydelig del af budgettet under den fælles landbrugspolitik bliver eksempelvis afsat til økoordninger, som understøtter frivillige tiltag hos de enkelte landbrugere. I januar 2021 offentliggjorde Kommissionen en vejledende liste over økoordninger, som indeholder flere former for praksis, der gavner jordbunden.

Bedriftsbæredygtighedsinstrumentet for næringsstoffer

Under den nye fælles landbrugspolitik kan landbrugerne også benytte det nye bedriftsbæredygtighedsinstrument for næringsstoffer. Det giver mulighed for rådgivning til landbrugerne i at anvende gødning på en måde, der er tilpasset de faktiske afgrøder og sikrer overholdelse af den gældende lovgivning om brug af gødningsstoffer. Dette nye instrument skal optimere brugen af gødningsstoffer og sikre både økonomiske og miljømæssige fordele, og derudover skal det bidrage til digitaliseringen af landbruget ved at give landbrugerne nye færdigheder i brugen af digitale værktøjer.

Overvågning af udviklingen

Gennem den fælles overvågnings- og evalueringsramme indsamler Kommissionen data om en serie forskellige indikatorer for at følge udviklingen vedrørende den fælles landbrugspolitik med hensyn til at opfylde de politiske målsætninger. På Kommissionens dataportal vedrørende landbrugsfødevarer findes en status over jordbundsforhold, hvor nogle af de vigtigste indikatorer for jordbundsforhold indgår.

Den fælles overvågnings- og evalueringsramme omfatter også evalueringer og eksterne undersøgelser. I november 2020 offentliggjorde Kommissionen en uafhængig undersøgelse om den fælles landbrugspolitiks indvirkning på bæredygtig jordbundsforvaltning udarbejdet af Alliance Environement GEIE.

I henhold til Kommissionens forslag kommer den nye fælles landbrugspolitik til at indebære en styrket ramme for præstation, overvågning og evaluering, som skal sikre større ansvarlighed og omlægning til en resultatbaseret model.

Viden, forskning og innovation

Udvikling af viden, forskning og Innovation bliver afgørende for at udvide mulighederne for bæredygtig jordbundsforvaltning.

Bedriftsrådgivningsordningen er et tilbud til landbrugerne om rådgivning om, hvordan bæredygtig jordbundsforvaltning kan indføres på det enkelte landbrug, overholdelse af reglerne for jordbundsbeskyttelse, udnyttelse af støtte under ordningen for udvikling af landdistrikterne og udbredelse af viden om nye metoder og nye teknologier.

Forskning og innovation

Kommissionen støtter ligeledes forskning og innovation for at opbygge en større viden om landbrugets og skovbrugets effekt på jordbunden og for at udvikle nye teknikker og teknologier, der kan fremme jordforbedrende produktionssystemer. Kommissionen foreslår især nye metoder inden for forskning og innovation kombineret med uddannelse, investeringer og anvendelse af god praksis, som skal udmøntes i projekter vedrørende "levende laboratorier" og "fyrtårne" under Horisont Europa-programmets mission "En jordpagt for Europa".

Det Europæiske Innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed

Det Europæiske Innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed er fortsat et af de centrale instrumenter under den kommende fælles landbrugspolitik, der skal fremme udvikling, afprøvning og udbredelse af innovative løsninger udviklet af bedriftssammenslutninger. I bedriftssammenslutningerne samles landbrugere, skovbrugere, forskere, rådgivere, virksomheder og NGO'er på miljøområdet i et samarbejde om innovative projekter inden for landbrug og andre aktiviteter med relation til landbrug og landdistrikter.

Aktuel forskning: digitalisering

Via digitalisering kan landbrugerne blive bedre i stand til at forbedre jordens frugtbarhed og mindske forureningen ved at anvende bedre systemer til jordbundsforvaltning. I præcisionslandbrug anvender man for eksempel digital lokaliseringsovervågning for at sikre en målrettet brug af næringsstoffer og pesticider, og satellitvejledningssystemerne gør det muligt at anvende faste kørespor, også kaldet kontrolleret trafik. Det giver mindre jordpakning i de øvre jordbundslag, jordbundens luftighed og vandindhold forbedres, og det sikrer mere stabile udbytter i perioder med tørke eller kraftig nedbør.