Den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027

En ny måde at arbejde på

Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 er en moderniseret politik med særlig vægt på resultater.

Aftalen om reform af den fælles landbrugspolitik blev vedtaget den 2. december 2021. Den nye lovgivning trådte i kraft den 1. januar 2023 og baner vejen for en mere retfærdig, grønnere og mere resultatorienteret fælles landbrugspolitik.

Den skal sikre en bæredygtig fremtid for de europæiske landbrugere, give mere målrettet støtte til mindre bedrifter og give EU-landene mere fleksibilitet til at tilpasse foranstaltningerne til lokale forhold.

Landbrug og landdistrikter spiller en central rolle i den europæiske grønne pagt, og den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 vil være et vigtigt redskab til at opfylde ambitionerne i jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien.

Ti specifikke mål

Politikken har fokus på ti specifikke mål, som er knyttet til fælles EU-mål for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i landbruget og landdistrikterne.

Nationale strategiske planer

Hvert enkelt EU-land har lavet en national strategisk plan under den fælles landbrugspolitik, der kombinerer finansieringen af indkomststøtte, udvikling af landdistrikter og markedsforanstaltninger. EU-landene har udformet deres planer, så de bidrager til de ti specifikke mål, ved hjælp af en værktøjskasse fra Kommissionen med brede politiske foranstaltninger, som kan tilpasses behovene og kapaciteten i de enkelte lande.

Fokus på resultater

Lovgivningen om den fælles landbrugspolitik fastsætter en række indikatorer som led i en ny ramme for resultater, overvågning og evaluering. Indikatorerne vil blive overvåget via årlige performancerapporter og en gennemgang hvert andet år af resultaterne af de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik for at vurdere, hvordan det går for EU-landene med at nå målene i den fælles landbrugspolitik.

De vigtigste reformer

Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 indeholder en række politiske reformer, der skal understøtte overgangen til et bæredygtigt landbrug og skovbrug i EU.

En grønnere fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 understøtter landbruget i at yde et langt større bidrag til at nå målene i den europæiske grønne pagt:

• Højere grønne ambitioner: planerne under den fælles landbrugspolitik er i overensstemmelse med miljø- og klimalovgivningen. Hvert enkelt EU-land har i sin strategiske plan under den fælles landbrugspolitik forpligtet sig til et højere ambitionsniveau for miljø- og klimaindsatsen sammenlignet med den tidligere programperiode (ingen tilbageskridt). Landene er også forpligtet til at opdatere planen, når klima- og miljølovgivningen ændres.
• Bidrag til målene i den europæiske grønne pagt: de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik bidrager til at nå målene i den grønne pagt (anbefalingerne i den fælles landbrugspolitik præciserer, hvordan dette bidrag forventes at komme).
• Forbedrede betingelser: modtagerne af støtte under den fælles landbrugspolitik vil kun modtage deres udbetalinger, hvis de opfylder en række strengere obligatoriske krav. For eksempel skal mindst 3 % af dyrkningsarealet på hver bedrift afsættes til biodiversitet og ikkeproduktive elementer – med mulighed for at nå op på 7 % via støtte fra miljøordninger. Vådområder og tørveområder bliver også beskyttet.
• Miljøordninger: mindst 25 % af budgettet til direkte betalinger afsættes til miljøordninger for at give større incitamenter til klima- og miljøvenlige landbrugsmetoder (f.eks. økologisk landbrug, agroøkologi og kulstofbindende dyrkning) og forbedringer af dyrevelfærden.
• Udvikling af landdistrikter: mindst 35 % af midlerne afsættes til foranstaltninger, der skal støtte klima, biodiversitet, miljø og dyrevelfærd.
• Operationelle programmer: i frugt- og grøntsagssektoren afsætter driftsprogrammerne mindst 15 % af deres udgifter til miljøet
• Klima og biodiversitet: 40 % af den fælles landbrugspolitiks budget skal være klimarelevant og klart understøtte den generelle forpligtelse til at afsætte 10 % af EU-budgettet til biodiversitetsmål inden EU's flerårige finansielle ramme udløber.

En mere retfærdig fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 hjælper dem, der har mest brug for det via nye regler og mål på disse områder:

• Fordeling af indkomststøtte: EU-landene skal afsætte mindst 10 % af deres direkte betalinger til værktøjet til fordeling af indkomststøtte for bedre at kunne imødekomme mindre og mellemstore bedrifters behov.
• Aktive landbrugere: den nye lovgivning indeholder en obligatorisk, men fleksibel, definition af "aktiv landbruger", som sammen med aktivitetsniveauet skal fastlægges af EU-landene. Kun aktive landbrugere kan modtage visse former for EU-støtte.
• Sociale betingelser: den fælles landbrugspolitik er forbundet med overholdelsen af en række EU-arbejdsnormer, og støttemodtagerne bliver tilskyndet til at forbedre arbejdsvilkårene på bedrifterne.
• Tilnærmelse af betalinger: i den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 vil niveauerne for indkomststøtte tilnærme sig hinanden, både i de enkelte EU-lande og mellem EU-landene.
• Støtte til unge landbrugere: EU-landene skal bruge mindst 3 % af deres budget til direkte betalinger på unge landbrugere, enten som indkomststøtte, investeringsstøtte eller iværksætterstøtte til unge landbrugere.
• Forbedring af kønsbalancen: ligestilling mellem kønnene og flere kvinder i landbruget er – for første gang – et af målene med de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. EU-landene skal vurdere disse spørgsmål og tage udfordringerne op.

Forbedring af konkurrenceevnen

Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 vil styrke såvel landbrugernes position i forsyningskæden som landbrugsfødevaresektorens konkurrenceevne via:

• En forbedret forhandlingsposition: de nye regler vil styrke samarbejdet mellem producenterne, fordi de tilskynder landbrugerne til at arbejde sammen og agere modvægt på markedet.
• Markedsorienteringen: den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 fastholder den generelle markedsorientering fra de tidligere reformer og tilskynder EU's bedrifter til at tilpasse udbuddet til efterspørgslen i og uden for Europa.
• En krisereserve: for at gøre det muligt at håndtere fremtidige kriser indeholder den reformerede fælles landbrugspolitik en ny finansiel reserve på mindst 450 mio. euro om året.
• Støtte til vinsektoren: der indføres særlige regler for at forbedre støtten til vinsektoren.

Et stærkt budget

Den fælles landbrugspolitik vil fortsat have et solidt langsigtet budget.

Finansiering af den fælles landbrugspolitik

Der er allerede afsat 387 mia. euro til finansiering af den fælles landbrugspolitik for 2023-2027. Finansieringen kommer fra to forskellige fonde: 291,1 mia. euro (i løbende priser) fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), og 95,5 mia. euro fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

NextGenerationEU

Budgettet for ELFUL omfatter 8 mia. euro fra NextGenerationEU, der skal bruges til at hjælpe landdistrikterne med at foretage de strukturelle ændringer, der er nødvendige for at nå målene for den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling.

Overførsler mellem tildelinger

For at give EU-landene mulighed for bedre at tilpasse politikken til deres landbrugssektorers prioriteter får de ret til at overføre op til 25 % af deres midler under den fælles landbrugspolitik mellem indkomststøtte og udvikling af landdistrikterne. EU-landene kan desuden øge fleksibiliteten inden for støtte til miljø- og klimamål, til unge landbrugere og til lande, hvor de direkte betalinger ligger under gennemsnittet.

Viden, forskning og innovation

Mere forskning, vidensdeling og innovation er afgørende for at sikre en bæredygtig landbrugssektor med intelligente løsninger.

Kommissionen har som led i sit tilsagn om at støtte forskning og innovation foreslået at afsætte 10 mia. euro fra Horisont Europa-programmet til projekter om fødevarer, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomien.

Den nye fælles landbrugspolitik får gavn af disse større investeringer, fordi den satser på stærkere landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (AKIS'er). AKIS'erne kan nemlig booste udviklingen af innovationsprojekter, udbrede resultaterne af projekterne og tilskynde landbrugerne til at bruge dem så meget som muligt. Bedriftsrådgivningstjenesterne er et vigtigt værktøj til deling af viden og nye idéer.

Retsgrundlag

Reformen omfatter tre forordninger, som generelt har fundet anvendelse fra den 1. januar 2023:

• Den horisontale forordning
• Forordningen om strategiske planer
• Forordningen om en fælles markedsordning

I årene 2021 og 2022 blev der indført en overgangsforordning, som byggede bro mellem den nuværende og den nye lovgivning.