Skip to main content
Agriculture and rural development

Kort om den fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik støtter landbruget og garanterer fødevaresikkerheden i Europa.

Målet med den fælles landbrugspolitik

EU's fælles landbrugspolitik, der blev lanceret i 1962, er et partnerskab mellem landbruget og samfundet og mellem Europa og dets landbrugere. Formålet er at:

  • støtte landbrugerne og forbedre landbrugets produktivitet og dermed sikre en stabil forsyning af fødevarer til overkommelige priser
  • sikre, at landbrugerne i Den Europæiske Union har en rimelig levestandard
  • hjælpe med at tackle klimaændringerne og sikre en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne
  • bevare landdistrikter og landskaber i hele EU
  • holde økonomien i landdistrikterne i live ved at fremme beskæftigelsen i landbruget, landbrugsfødevareindustrien og relaterede sektorer.

Den fælles landbrugspolitik er en fælles politik for alle EU-landene. Den forvaltes og finansieres på EU-plan af midler fra EU's budget.

Den fælles landbrugspolitik fylder 60 år

For at fejre 60-årsdagen for den fælles landbrugspolitik gik Kommissionen sammen med Rådet og det franske formandskab om at arrangere en særudstilling til mødet i Rådet for landbrug og fiskeri i Luxembourg den 7. april 2022. Udstillingen er en gennemgang af den fælles landbrugspolitik fra begyndelsen for 60 år siden til den politik, vi har nu. Den indeholder historier fra landbrugere i hele Europa og sætter fokus på den nye fælles landbrugspolitik.

Hvis du klikker nedenfor, kan du du se historien om den fælles landbrugspolitik siden 1962 fortalt gennem udstillingens 13 paneler.

Feeding Europe: 60 years of common agricultural policy
English
(10.4 MB - PDF)
Download

Den fælles landbrugspolitik i praksis

Landbruget adskiller sig fra de fleste andre erhverv ved, at det er underlagt særlige betingelser:

  • på trods af fødevareproduktionens betydning er landbrugernes indkomst omkring 40 % lavere i forhold til indkomsterne uden for landbruget
  • landbruget er mere afhængigt af vejret og klimaet end mange andre sektorer
  • der er en uundgåelig tidskløft mellem det tidspunkt, hvor forbrugerne efterspørger en vare, og det tidspunkt, hvor landbruget kan levere den, da det tager tid at dyrke mere hvede eller producere mere mælk.

Landbrugerne skal samtidig med at være omkostningseffektive sørge for at arbejde på en bæredygtig og miljøvenlig måde og bevare jordbunden og biodiversiteten.

Usikkerheder for erhvervet og landbrugets miljøpåvirkning berettiger den væsentlige rolle, som den offentlige sektor spiller for vores landbrugere. Den fælles landbrugspolitik gennemføres ved hjælp af følgende foranstaltninger:

  • indkomststøtte gennem direkte betalinger, hvilket sikrer en stabil indkomst og aflønner landbrugerne for miljøvenligt landbrug og levering af offentlige goder, som normalt ikke betales af markederne, såsom at passe på landskabet
  • foranstaltninger til at afhjælpe vanskelige markedssituationer såsom et pludseligt fald i efterspørgslen på grund af sundhedsmæssige bekymringer eller et prisfald som følge af midlertidig overforsyning af markedet
  • foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne med nationale og regionale programmer, som tackler landdistrikternes særlige behov og udfordringer.

Finansiering af den fælles landbrugspolitik

Omfanget af støtten til EU's landbrug fra det samlede EU-budget afspejler de mange faktorer, der spiller ind for at sikre konstant adgang til fødevarer af høj kvalitet, hvilket blandt andet omfatter indkomststøtte til landbruget, klimatiltag og bevarelse af levende landbosamfund.

Den fælles landbrugspolitik finansieres gennem to fonde under EU-budgettet:

Betalingerne administreres på nationalt plan af de enkelte EU-lande. Hvert land offentliggør information om modtagerne af betalinger under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med EU's regler om åbenhed.

Se også

Finansiering af den fælles landbrugspolitik

EU's årlige budget – cyklus

EU-budgettet

Fordelene ved den fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik fastlægger de vilkår, der giver landbruget mulighed for at opfylde dets funktioner i samfundet, på følgende områder:

Fødevareproduktion

  • Der er omkring 10 millioner landbrug i EU, og 22 millioner mennesker arbejder regelmæssigt i sektoren. De producerer en imponerende mængde forskellige, økonomisk overkommelige og sikre kvalitetsprodukter.
  • EU er kendt i hele verden for sine fødevarer og kulinariske traditioner og er en af verdens førende producenter og nettoeksportør af landbrugsfødevarer. På grund af sine enestående landbrugsressourcer kan og bør EU spille en central rolle med hensyn til at garantere fødevaresikkerheden for verden som helhed.

Udvikling af landdistrikterne

  • I vores landdistrikter og de værdifulde naturressourcer, der er knyttet til dem, er mange arbejdspladser knyttet til landbruget. Landbruget har brug for maskiner, bygninger, brændstof, gødning og dyrlæger — de såkaldte "upstreamsektorer".
  • Andre er beskæftiget i "downstreamaktiviteter" — f.eks. forarbejdning, tilberedning og emballering af fødevarer samt inden for opbevaring, transport og detailhandel. Landbrugs- og fødevaresektoren skaber tilsammen næsten 40 mio. arbejdspladser i EU.
  • For at landbruget og disse upstream- og downstreamsektorer kan arbejde effektivt og forblive moderne og produktive har de behov for let adgang til de seneste oplysninger om landbrugsspørgsmål, driftsmetoder og markedsudviklingen. I perioden 2014-2020 var den fælles landbrugspolitiks ressourcer rettet mod at tilvejebringe højhastighedsteknologier og forbedrede internettjenester og -infrastrukturer til 18 millioner borgere i landdistrikterne — svarende til 6,4 % af EU's befolkning i landdistrikterne.

Et miljømæssigt bæredygtigt landbrug

  • Landbruget står over for en dobbelt udfordring: Det skal producere fødevarer og samtidig beskytte naturen og bevare biodiversiteten. Det har afgørende betydning for vores fødevareproduktion og vores livskvalitet at bruge naturressourcerne med omtanke — i dag, i morgen og for de fremtidige generationer.

Vigtige aktører i den fælles landbrugspolitik

Europa-Kommissionen hører regelmæssigt grupper for civil dialog og landbrugsudvalg for at udforme lovgivning og politikker vedrørende landbruget på den bedst mulige måde. Ekspertgrupper bidrager med input til Europa-Kommissionen, for eksempel taskforcen for landbrugsmarkederne vedrørende illoyal handelspraksis.

Kommissionen gennemfører konsekvensanalyser, når den planlægger, udarbejder og foreslår ny europæisk lovgivning, for at undersøge behovet for en indsats på EU-niveau og de mulige virkninger af de tilgængelige løsninger. De er et vigtigt led i EU’s dagsorden for bedre lovgivning. Der blev gennemført konsekvensanalyser for landbruget og udviklingen af landdistrikter i 2003 (midtvejsrevision), 2008 (sundhedstjek — SEC(2008) 1885), 2011 (Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 — SEC(2011) 1153 final), og 2018 (støtte til strategiske planer efter 2020 — SWD(2018) 301 final).

Den Europæiske Revisionsret spiller også en vigtig rolle med hensyn til at føre tilsyn med udgifterne.

Kommissionen offentliggør regelmæssigt rapporter på baggrund af opinionsundersøgelser (også kaldet Eurobarometerundersøgelser) om europæernes syn på landbruget og den fælles landbrugspolitik. Eurobarometerundersøgelserne gennemføres i alle EU-landene og giver et værdifuldt indblik i borgernes opfattelse af den fælles landbrugspolitik, herunder blandt andet deres kendskab til den støtte, der ydes gennem den fælles landbrugspolitik, politikkens resultater, kvalitetsspørgsmål, miljø, landbrugspolitikkens betydning og meget mere.

Evaluering af den fælles landbrugspolitik

Kommissionen vurderer den fælles landbrugspolitik gennem den fælles overvågnings- og evalueringsramme (CMEF).

Formålet med CMEF er at påvise landbrugspolitikkens resultater i 2014-2020 og forbedre dens effektivitet gennem indikatorer for landbrugspolitikken.

Den nye fælles landbrugspolitik

For at styrke det europæiske landbrugs rolle i fremtiden har den fælles landbrugspolitik med årene udviklet sig, så den kan tackle skiftende økonomiske omstændigheder og imødekomme borgernes krav og behov.

I juni 2018 fremlagte Europa-Kommissionen lovgivningsforlag om en ny fælles landbrugspolitik. I forslagene blev der skitseret en enklere og mere effektiv politik, som indarbejder ambitionerne om bæredygtighed fra den europæiske grønne pagt.

Efter omfattende forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen blev der opnået enighed om reformen af den fælles landbrugspolitik, og den nye landbrugspolitik blev formelt vedtaget den 2. december 2021. Den nye fælles landbrugspolitik skal gennemføres fra den 1. januar 2023.

Factsheet – a greener and fairer CAP
English
(1.95 MB - PDF)
Download

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Følgende fire forordninger fastlægger den fælles landbrugspolitiks underområder:

Den nye fælles landbrugspolitik omfatter tre forordninger, som generelt finder anvendelse fra den 1. januar 2023:

  • Forordning (EU) 2021/2116, der ophæver forordning (EU) nr. 1306/2013, om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
  • Forordning (EU) 2021/2115 om regler for støtte til strategiske planer og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013
  • Forordning 2021/2117 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om geografiske betegnelser for vinprodukter, og (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet

For år 2021 og 2022 gælder der en overgangsforordning (Forordning (EU) 2020/2220). I denne forordning fastsættes betingelserne for tildeling af støtte fra EGFL og ELFUL i disse år, hvormed bestemmelserne for støtte i de foregående forordninger forlænges og ændres. Den vil være i kraft indtil starten på den nye fælles landbrugspolitik.

Den fælles landbrugspolitik forvaltes af Kommissionens Generaldirektorat for landbrug og udvikling af landdistrikter. Det vedtager delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter for at gennemføre den fælles landbrugspolitik.

Se også

Register over gældende lovgivning

Indblik i EU's lovgivningsproces

  1. 2023

    Når den nye lovgivningsramme er vedtaget, skal de nye strategiske planer under den fælles landbrugspolitik gennemføres i alle EU-lande fra den 1. januar 2023.

  2. 2021-22

    I løbet af disse år gælder en overgangsforordning. Forordningen forlænger de fleste af de regler for den fælles landbrugspolitik, der var gældende i perioden 2014-20, samtidig med at der sikres en gnidningsløs overgang til den fremtidige ramme for de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

  3. 2021

    Efter omfattende forhandlinger er Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen enige om yderligere reform af den fælles landbrugspolitik. Denne foreløbige politiske aftale baner vejen for Europa-Parlamentets og Rådets formelle godkendelse af den nødvendige lovgivning i efteråret 2021.

  4. 2013

    Den fælles landbrugspolitik ændres for at styrke sektorens konkurrenceevne, fremme bæredygtigt landbrug og innovation, støtte job og vækst i landdistrikterne og flytte den finansielle bistand i retning af produktiv arealudnyttelse. Den reformerede fælles landbrugspolitik er på plads for programmeringsperioden 2014-20.

  5. 2003

    Der ydes indkomststøtte som led i den fælles landbrugspolitik. En ny reform af den fælles landbrugspolitik afkobler støtten fra produktionen. Landbrugerne får nu indkomststøtte på den betingelse, at de passer landbrugsarealerne og lever op til standarderne inden for fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd.

  6. 1992

    Den fælles landbrugspolitik går fra at støtte markedet til at støtte producenterne. Prisstøtten begrænses og erstattes af direkte betalinger til landbrugerne. De tilskyndes til at være mere miljøvenlige.

    Reformen finder sted på samme tid som miljøtopmødet i Rio i 1992, hvor princippet om bæredygtig udvikling lanceres.

  7. 1984

    Bedrifterne bliver så effektive, at der produceres flere fødevarer end nødvendigt. Der iværksættes adskillige foranstaltninger, der skal bringe produktionen på niveau med efterspørgslen.

  8. 1962

    Den fælles landbrugspolitik ser dagens lys. Den fælles landbrugspolitik udformes som en fælles politik med det formål at sikre EU-borgerne fødevarer til overkommelige priser og skabe en rimelig levestandard for landbrugerne.

Documents

CAP separating fact from fiction
English
(543.98 KB - PDF)
Download

Impact assessment: mid-term review of the common agricultural policy – February 2003
English
(949.94 KB - PDF)
Download