Handel med landbrugsfødevarer med ENP syd
Den europæiske naboskabspolitik (ENP) regulerer EU's forbindelser med seksten af EU's nærmeste østlige og sydlige naboer.
ENP-landene er opdelt i sydlige og østlige regioner. Mod syd er der Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien og Tunesien.
De sydlige ENP-lande er omfattet af Euro-Middelhavsassocieringsaftaler, som hovedsagelig omfatter varehandel. Efter det arabiske forår vedtog Rådet i 2011 direktiver for at omdanne associeringsaftalerne til DCFTA'er (vidtgående og brede frihandelsaftaler) for Egypten, Marokko, Jordan og Tunesien, men forhandlingerne er ikke skredet frem som forventet.
Samlet set er EU nettoeksportør til disse lande og eksporterer hovedsagelig oksekød, fårekød, korn og mejeriprodukter. I den anden retning importerer EU hovedsagelig frugt og grøntsager og olivenolie.
Lande
Algeriet
Forbindelserne mellem EU og Algeriet er reguleret af associeringsaftalen mellem EU og Algeriet, der har været i kraft siden 2005.
Algeriet er nettoimportør af EU-landbrugsfødevarer, der hovedsagelig består af hvede, mejeriprodukter og levende dyr. I den anden retning importerer EU hovedsagelig (næsten 50 %), sukker og diverse frø fra Algeriet.
Relaterede oplysninger
Samhandel mellem EU og Algeriet
Egypten
Handelsforbindelserne mellem EU og Egypten på landbrugsområdet er reguleret af associeringsaftalen mellem EU og Egypten, der trådte i kraft den 1. juni 2004, og af dens handelsbestemmelser og handelsrelaterede bestemmelser, der trådte i kraft den 1. januar 2004. I oktober 2008 blev der indgået en aftale om yderligere liberalisering af handelen med landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer, som trådte i kraft den 1. juni 2010. På dette grundlag har EU's eksport fordel af toldfri adgang til det egyptiske marked for næsten alle landbrugsprodukter, med undtagelse af tobak, vin og spiritus og svinekød. Egyptens eksport til EU har også fordel af en fuldstændig liberalisering, med undtagelse af de mest følsomme produkter (tomater, agurker, artiskokker, courgetter, spisedruer, hvidløg, jordbær, ris, sukker og forarbejdede produkter med højt sukkerindhold).
EU vedtog i december 2011 mandatet for forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale (DCFTA) med Egypten, men der er ikke gjort fremskridt på dette område i de senere år.
EU er nettoeksportør af landbrugsprodukter til Egypten. EU eksporterer hovedsagelig hvede, frugt og mælkepulver og importerer i den anden retning hovedsagelig frugt og grøntsager fra Egypten (næsten 75 % af importen).
Relaterede oplysninger
Samhandel mellem EU og Egypten
Israel
Handelsforbindelserne mellem EU og Israel på landbrugsområdet er reguleret af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem EU og Israel, der blev underskrevet den 20. november 1995 og trådte i kraft den 1. juni 2000. Associeringsaftalen omfattede indrømmelser for bilateral handel med landbrugsprodukter. Yderligere liberalisering blev forhandlet og indgået i form af en aftale om gensidig liberalisering af landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskeri, der trådte i kraft den 1. januar 2010.
Aftalen er baseret på negativlisten (dvs. al handel med landbrugsfødevarer, der er liberaliseret på begge sider, bortset fra et begrænset antal følsomme poster). Et betydeligt antal toldpositioner blev udelukket fra fuld liberalisering fra begge parters side. For EU's vedkommende blev en række af disse poster udelukket fra enhver liberalisering (f.eks. honning, hvidløg, sukker og jomfruolivenolie), men for de mest følsomme landbrugsprodukter blev der indført toldkontingenter, og EU fastholdt også sin indgangsprisordning, men med en værditold på 0 %. Hvad angår Israel er de udelukkede poster enten omfattet af et toldkontingent eller af bundet told på bestemte niveauer.
EU har et stort overskud på handelen med landbrugsfødevarer med Israel, der hovedsagelig består af levende dyr, konfekture, pasta og hvede. I den anden retning importerer EU hovedsagelig frugt og grøntsager.
Relaterede oplysninger
Jordan
Handelsforbindelserne mellem EU og Jordan på landbrugsområdet er reguleret af associeringsaftalen mellem EU og Jordan, der blev underskrevet den 24. november 1997 og trådte i kraft den 1. maj 2002. Associeringsaftalen blev yderligere ændret (dvs. yderligere bilateral liberalisering for landbrugsprodukter og forarbejdede landbrugsprodukter) i 2005 med virkning fra den 1. januar 2006. Aftalen indeholder bestemmelser om en høj grad af liberalisering med meget få undtagelser og er asymmetrisk. Siden 2010 (dvs. sidste fase af gennemførelsen af liberaliseringsbestemmelserne) har alle landbrugsprodukter med oprindelse i Jordan kunnet indføres toldfrit i EU – med undtagelse af afskårne blomster og jomfruolie. Hvad angår EU's eksport til Jordan, er nogle produkter ikke blevet fuldt liberaliseret, men drager fordel af en nedsættelse på 40 % af Jordans basissats (f.eks. vin, druemost og andre gærede drikkevarer).
EU vedtog i december 2011 mandatet for forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale (DCFTA) med Jordan, men der er ikke gjort fremskridt på dette område i de senere år.
EU har et stort overskud på handelen med landbrugsfødevarer med Jordan, der hovedsagelig består af hvede, levende dyr og tilberedninger af frugt og grøntsager. I den anden retning importerer EU hovedsagelig cigarer og cigaretter, grøntsager og tilberedninger af frugt og grøntsager fra Jordan. Der holdes også fjerkræ.
Relaterede oplysninger
Libanon
Handelsforbindelserne mellem EU og Libanon på landbrugsområdet er reguleret af associeringsaftalen mellem EU og Libanon, der blev underskrevet den 17. juni 2020; handelsaspekterne trådte i kraft den 1. marts 2003. De indrømmelser, libanesiske produkter får i forhold til import til EU, fremgår af "negativliste"-tilgangen (det, der ikke er opført på listen, er blevet liberaliseret), mens de importbetingelser, der gælder for EU-produkters adgang til det libanesiske marked, er udtrykkeligt fastsat i protokollen til aftalen.
EU har et stort overskud på handelen med landbrugsfødevarer med Libanon, der hovedsagelig består af levende dyr, korn og ost. I den anden retning eksporterer Libanon hovedsagelig tilberedninger af frugt og grøntsager, rå tobak og slagteaffald til EU.
Relaterede oplysninger
Samhandel mellem EU og Libanon
Marokko
Handelsforbindelserne mellem EU og Marokko på landbrugsområdet er reguleret af associeringsaftalen mellem EU og Marokko, der trådte i kraft i 2000. Den 1. oktober 2012 trådte en aftale om yderligere liberalisering af handelen med landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer i kraft. De indrømmelser, marokkanske produkter får i forhold til import til EU, fremgår af "negativliste"-tilgangen (det, der ikke er opført på listen, er blevet liberaliseret), mens de importbetingelser, der gælder for EU-produkters adgang til det marokkanske marked, er udtrykkeligt fastsat i protokollen til aftalen. Siden da er handelen med landbrugsfødevarer begge veje vokset. EU er nettoeksportør af forarbejdede landbrugsprodukter med høj værditilvækst, mens Marokko hovedsagelig eksporterer uforarbejdede landbrugsprodukter (hovedsagelig tomater og andre frugter og grøntsager).
EU vedtog i december 2011 mandatet for forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale (DCFTA) med Marokko, men der er ikke gjort fremskridt på dette område i de senere år.
Relaterede oplysninger
Samhandel mellem EU og Marokko
Palæstina*
Handelsforbindelserne mellem EU og Palæstina på landbrugsområdet er reguleret af interimsassocieringsaftalen (AA) med Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) på vegne af Den Palæstinensiske Myndighed, der blev underskrevet den 24. februar 1997. Den midlertidige associeringsaftale indeholdt bestemmelser om en høj grad af liberalisering for landbrugsfødevarer, dog med visse toldkontingenter for de mest følsomme produkter. Den 1. januar 2012 trådte yderligere gensidige liberaliseringsforanstaltninger og erstatningen af protokol nr. 1 og 2 til associeringsaftalen mellem EU og Palæstina i kraft. Palæstina nyder godt af told- og kvotefri adgang til EU-markedet (med EU's indgangsprisordning for visse former for import af frugt og grøntsager) i en periode på 10 år.
EU har et stort overskud på handelen med landbrugsfødevarer med Palæstina, der hovedsagelig består af babymad, konfekture og levende dyr. I den anden retning importerer EU hovedsagelig dadler og olivenolie fra Palæstina.
*Denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og siger ikke noget om de enkelte medlemslandes holdninger til dette spørgsmål.
Relaterede oplysninger
Samhandel mellem EU og Palæstina
Tunesien
Handelsforbindelserne mellem EU og Tunesien på landbrugsområdet er reguleret af associeringsaftalen mellem EU og Tunesien, der trådte i kraft den 1. marts 1998 og fastsatte et frihandelsområde, herunder en begrænset liberalisering af landbruget.
Forhandlingerne om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet til associeringsaftalen blev indledt i 2009 og blev afbrudt i november 2010 på grund af de politiske begivenheder i Tunesien.
EU vedtog i december 2011 mandatet for forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale (DCFTA), som også omfatter geografiske betegnelser. Den indledende forhandlingsrunde "nul" fandt sted i Tunis den 19.-22. oktober 2015. Siden da har der været fire hele forhandlingsrunder, men forhandlingerne skrider meget langsomt frem.
Tunesiens to vigtigste eksportafgrøder til EU er dadler og olivenolie, idet Tunesien er en af verdens største producenter og eksportører af olivenolie. I den anden retning eksporterer EU hovedsagelig korn, foder til selskabsdyr og mælkepulver.
Relaterede oplysninger
Samhandel mellem EU og Tunesien
