Gå til hovedindholdet
Agriculture and rural development

Fælles overvågnings- og evalueringsramme

Information om gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik samt resultaterne og effekten af den.

Overblik over den fælles overvågnings- og evalueringsramme

Europa-Kommissionen har etableret den fælles overvågnings- og evalueringsramme for at vurdere resultaterne af den fælles landbrugspolitik for 2014-20 og effektivisere den. Der er blevet indført en overgangsforordning, som forlænger de fleste af reglerne for den fælles landbrugspolitik for 2014-20 indtil udgangen af 2022.

Overvågnings- og evalueringsresultaterne giver værdifuld information:

  • De giver et solidt analytisk grundlag for udformningen af den fremtidige politik.
  • De hjælper til at opstille politiske mål og programmål og anvendes derefter til at måle, hvordan man når disse mål på lang sigt.
  • De fremmer ansvarlighed i forbindelse med de offentlige udgifter og er derfor vigtige for, hvordan der reageres på borgernes bekymringer og spørgsmål vedrørende brugen af skatteydernes penge.

For at sikre korrekt overvågning og evaluering skal de politiske mål hænge sammen med de planlagte foranstaltninger. Målene for den fælles landbrugspolitik er:

  • bæredygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugsindkomster, produktivitet i landbruget og prisstabilitet
  • bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og en klimapolitik med fokus på udledning af drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand
  • ligevægtig rumlig udvikling med fokus på beskæftigelse, vækst og fattigdom i landdistrikterne.

Overvågnings- og evalueringsrammen for den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-20

1. JULI 2017
Technical handbook on the CMEF of the CAP 2014-20

Overvågning

Overvågningselementet i den fælles overvågnings- og evalueringsramme giver vigtig information om gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen overvåger den aktuelle situation på landbrugsmarkederne, udviklingen i landdistrikterne og anvendelsen af midlerne fra den fælles landbrugspolitik.

Der er fastlagt en række indikatortyper, der understøtter vurderingen af resultaterne af den fælles landbrugspolitik.

De udvalgte indikatorer præsenteres visuelt og interaktivt efter tema i oversigten, bl.a. landbrugsindkomststøtte, klimaændringer og luftkvalitet, markedsorientering og økologisk produktion.

Kommissionen opdaterer årligt dataene (forudsat at de er til rådighed) for en række kontekstindikatorer, som afspejler de generelle tendenser, der forventes at påvirke gennemførelsen og resultaterne af samt indsatsen under den fælles landbrugspolitik.

Se også

Årlige datasæt for kontekstindikatorer

Evalueringer og undersøgelser

Inden for den fælles overvågnings- og evalueringsramme er evalueringen et redskab til at vurdere effekten af politiske interventioner. Den indeholder dokumentation til brug for beslutningstagning og øger effektiviteten og nytteværdien af interventioner under den fælles landbrugspolitik. Den bidrager også til mere gennemsigtighed, læring og ansvarlighed.

Evalueringer af foranstaltninger vedrørende indkomststøtte til landbrugere, bistand til overholdelse af bæredygtige landbrugsmetoder og markedsstøtte udføres af uafhængige eksterne kontrahenter som f.eks. forskningsorganer, universiteter og konsulentfirmaer, der arbejder under Kommissionens ansvar med udgangspunkt i en flerårig evalueringsplan. Kontrakterne indgås via offentligt udbud. Udbudsbekendtgørelser og udbud offentliggøres på platformen Tenders Electronic Daily.

Formålet med, omfanget af og tidspunktet for hver enkelt evaluering er fastsat i evalueringskøreplaner, som er åbne for feedback fra borgerne.

Programmerne for udvikling af landdistrikterne evalueres af EU-landene. Kommissionen udarbejder sammenfatninger af landenes forhåndsevalueringer og efterfølgende evalueringer.

For at sikre, at evalueringerne er fast forankret i den politiske beslutningsproces, og at benchmarkene er opfyldt, har Kommissionen udarbejdet retningslinjer og en værktøjskasse til bedre regulering, der beskriver krav og angiver bedste praksis for evalueringer af den fælles landbrugspolitik.

Rapporterne om og resultaterne af evalueringer er opdelt i seks kategorier:

Rapporter om den fælles overvågnings- og evalueringsramme

Kommissionen offentliggør rapporter om gennemførelsen af den fælles overvågnings- og evalueringsramme og resultaterne af den fælles landbrugspolitik.

Den første rapport om overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 blev forelagt Europa-Parlamentet og Rådet i 2018 (COM/2018/790 final) og blev siden færdiggjort med den anden rapport, som blev offentliggjort i december 2021.

    Den fremtidige resultatramme

    Den 6. december 2021 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2021/2115 om regler for støtte til strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Denne forordning fastlægger den resultatramme, som gælder for den fælles landbrugspolitik fra 2023 til 2027.

    Resultatrammen understøtter, at det politiske fokus flyttes fra overholdelse af reglerne til indsats og resultater. Denne nye resultatbaserede model bygger på en række fælles resultatindikatorer.

    Det drejer sig om:

    • outputindikatorer, som vil blive anvendt til at overvåge gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik
    • resultatindikatorer, som vil blive anvendt til at overvåge EU-landenes fremskridt hen imod fastsatte mål
    • kontekst- og effektindikatorer, som vil blive anvendt til at vurdere de overordnede politiske resultater i forhold til målene for den fælles landbrugspolitik.

    Du finder yderligere vejledning i, hvordan output- og resultatindikatorer planlægges og indberettes, i følgeskrivelsen.

    29. FEBRUAR 2024
    PMEF – Output indicators
    29. FEBRUAR 2024
    PMEF – Result indicators
    29. FEBRUAR 2024
    PMEF – Context and impact indicators
    29. FEBRUAR 2024
    PMEF – Cover note on output and result indicators

    Data til overvågning og evaluering

    Den 6. september 2022 blev Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1475 om gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår evaluering af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og fremsendelse af oplysninger med henblik på overvågning og evaluering vedtaget. Ved denne forordning fastsættes et sæt fælles regler for indsamling af data, som vil blive anvendt til at overvåge og evaluere aktiviteter i gennemførelsesperioden for den fælles landbrugspolitik fra 2023 til 2027.

    Data til overvågning og evaluering er en grundlæggende komponent i resultatrammen og den resultatbaserede gennemførelsesmodel. Der indsamles fem typer data inden for rammerne af data til overvågning og evaluering:

    Yderligere retningslinjer for, hvordan de forskellige typer data indsamles og indberettes, findes i følgende dokumenter:

    6. FEBRUAR 2024
    Guidelines for data on interventions and beneficiaries
    6. FEBRUAR 2024
    Explanatory note for data on sectoral interventions
    6. FEBRUAR 2024
    Guidelines for data on EIP Operational Groups
    6. FEBRUAR 2024
    Guidelines for data on LEADER Interventions

     

    Retsgrundlag

    Følgende lovgivning gælder for den fælles overvågnings- og evalueringsramme:

    Følgende bestemmelser gælder for resultatrammen:

    Arrangementer

    • Infodage
    • lørdag 4. maj 2024, 10:00 - 18:00 (CEST)
    • Bruxelles / Brussel, Belgium