Formålet med indkomststøtten til landbrugere
EU yder indkomststøtte eller "direkte betalinger" til landbrugere for at:
- give landbrugerne et sikkerhedsnet og gøre det mere rentabelt at drive landbrug
- garantere fødevaresikkerheden i Europa
- hjælpe landbrugerne med at producere sikre og sunde fødevarer til overkommelige priser
- belønne landbrugere for at levere offentlige goder, som normalt ikke dækkes af markederne, såsom at passe på landområderne og miljøet.
Landbrugernes indkomststøtte er normalt baseret på størrelsen af deres bedrift i hektar. Alle EU-lande skal yde en grundbetaling, en betaling for bæredygtige landbrugsmetoder ("forgrønnelse") og en betaling til unge landbrugere. Da det er obligatorisk for EU-landene at foretage disse betalinger, kaldes de ofte obligatoriske betalinger.
Derudover kan EU-landene vælge at tilbyde andre betalinger med fokus på bestemte sektorer eller typer af landbrug. Der findes specifikke ordninger, som skal hjælpe små og mellemstore landbrugsbedrifter, unge landbrugere og landbrugere, som arbejder i områder med naturbetingede begrænsninger og/eller sektorer i vanskeligheder.
Den nye fælles landbrugspolitik: 2023-2027
I juni 2021 blev der indgået en aftale om en reform af den fælles landbrugspolitik (FLP) efter omfattende forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen. Aftalen blev formelt vedtaget den 2. december 2021, og den nye fælles landbrugspolitik træder i kraft den 1 januar 2023.
Under den nye FLP foretages der ændringer af det eksisterende indkomststøttesystem, idet der indføres foranstaltninger, der skal sikre en mere retfærdig fordeling af den finansielle støtte til landbrugere og landbrugsarbejdere i hele EU. Frem til 2023 er de nuværende indkomststøtteforanstaltninger gældende i overensstemmelse med bestemmelserne i overgangsforordningen for FLP.
Relaterede oplysninger
Andre frivillige støtteordninger
Brochure: Kort om den fælles landbrugspolitik – direkte betalinger til landbrugere (2015-2020)
Forbindelse mellem støtten og overholdelse af reglerne
EU knytter størstedelen af indkomststøtten til landbrugere til to primære kriterier.
- Det dyrkede antal hektar og ikke de producerede mængder. Landbrugerne er nødt til at leve op til efterspørgslen på markedet for at øge overskuddet. Ved at afkoble betalingerne fra den producerede mængde undgår man "fødevarebjerge" som dem, man så i EU i 1970'erne og 1980erne.
- Respekt for miljøet, plantesundheden, dyresundheden og dyrevelfærden, hvilket bidrager til et bæredygtigt landbrug. Dette kaldes også "krydsoverensstemmelse". Hvis landbrugere ikke overholder EU-reglerne, risikerer de, at betalingerne beskæres eller standses helt.
Relaterede oplysninger
Derfor har landbrugerne behov for støtte
Den gennemsnitlige landbrugsindkomst ligger fortsat væsentligt under den gennemsnitlige indkomst i resten af EU's økonomi.
Landbrug er en risikabel – og ofte omkostningstung – branche. Landbruget er mere afhængigt af vejr og klima end andre sektorer. Der er en uundgåelig tidskløft mellem det tidspunkt, hvor forbrugerne efterspørger en vare, og det tidspunkt, hvor landbrugerne er i stand til at øge udbuddet, fordi det nødvendigvis tager tid og investeringer at dyrke mere hvede eller producere mere mælk.
EU's landbrugere er under pres fra den stigende globale handel med fødevarer og handelsliberaliseringen. Udviklingen på de globale markeder øger konkurrencen, men skaber også nye muligheder for den europæiske fødevaresektor. Desuden har globaliseringen og udsving i udbud og efterspørgsel gjort priserne på landbrugsmarkedet mere svingende i de seneste år og givet landbrugerne endnu en bekymring.
Disse usikkerheder i landbruget berettiger, at den offentlige sektor spiller en vigtig rolle med at sørge for et indkomstmæssigt sikkerhedsnet for landbrugerne.
Indkomststøtten i praksis
Hvert år skal landbrugerne indgive en støtteansøgning, hvori de angiver alle deres landbrugsparceller.
Reglerne vedrørende indkomststøtten fastlægges på EU-plan, men de enkelte EU-lande gennemfører dem selv i deres eget land. De nationale myndigheder har ansvaret for at forvalte og kontrollere indkomststøtten til landbrugere i deres land ("delt forvaltning").
Hvert land har også inden for rammerne af EU-lovgivningen en vis grad af fleksibilitet i den måde, de tildeler betalingerne på, så de kan tage højde for de nationale landbrugsvilkår, som kan variere meget inden EU. I overensstemmelse med EU's regler om åbenhed skal de nationale myndigheder offentliggøre modtagerne af landbrugsstøtten.
Relaterede oplysninger
Betingelser for støtte
For at modtage indkomststøtte skal landbrugerne overholde en række betingelser for at være berettigede til at modtage støtte.
Landbrugerne skal generelt opfylde en række kriterier.
- Bedriften skal ligge i EU.
- Mindstekrav for at modtage indkomststøtte skal opfyldes.Der tildeles ikke indkomststøtte ved beløb på under 100 til 500 euro (afhængig af EU-landet), og/eller hvis det støtteberettigede område er under 0,3 til 5 hektar.
- De skal udføre en landbrugsaktivitet (produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter osv. eller bevarelse af jorden i en god landbrugsmæssig stand) på et landbrugsareal (som omfatter agerjord, permanente afgrøder eller permanente græsarealer), som er i deres besiddelse.
- De skal opfylde definitionen på en "aktiv landbruger". Den nye FLP indeholder en bindende, men fleksibel definition af begrebet aktiv landbruger, som indebærer krav om mindsteniveau for landbrugsaktiviteterne, ikke-støtteberettigede økonomiske aktiviteter, landbrugere inden for flere aktiviteter og deltidslandbrug samt nedbringelse af de administrative opgaver.
- I EU-lande, som forvalter direkte betalinger med en ordning for betalingsrettigheder, skal landbrugere have betalingsrettigheder for at få adgang til betalinger af afkoblet indkomststøtte
Relaterede oplysninger
EU-regler om indkomststøtte til landbrugere
Støttens omfang
Næsten 6,3 millioner bedrifter i hele EU modtager indkomststøtte, som ofte udgør en vigtig del af deres landbrugsindkomst. I løbet af de seneste 10 år har indkomststøtten i gennemsnit udgjort næsten halvdelen af landbrugernes indkomst.
Omfanget af indkomststøtte kan variere væsentligt fra bedrift til bedrift, fra EU-land til EU-land og fra region til region.
EU benytter en mekanisme kaldet "ekstern konvergens", som har til formål løbende at tilpasse indkomststøtten pr. hektar i hvert land enten opad eller nedad for at bringe dem tættere på EU-gennemsnittet.
Det indebærer i øjeblikket, at den i EU-lande, hvor gennemsnitsbetalingen er under 90 % af EU-gennemsnittet, øges med en tredjedel af differencen mellem den aktuelle sats og 90 % af EU-gennemsnittet. I lande, hvor gennemsnitsbetalingen er højere end EU-gennemsnittet, justeres beløbene ned.
Under den nye FLP, som træder i kraft i januar 2023, vil støtten i EU-lande, hvor gennemsnitsbetalingen er under 90 % af EU-gennemsnittet, blive øget på budgettet med op til halvdelen af differencen mellem den aktuelle sats og 90 % af EU-gennemsnittet. Betalingerne bliver på mindst 200 euro pr. hektar i 2022 stigende til 215 euro pr. hektar i 2027.
Omkostningerne ved indkomststøtten
I 2018 blev der tildelt indkomststøtte for 41,74 mia. euro over EU-budgettet. Pengene kom fra budgettet for den fælles landbrugspolitik.
Relaterede oplysninger
Indblik i den fælles landbrugspolitik: sådan finansieres den
Retsgrundlag
Der gælder følgende regler for EU's indkomststøtte til landbruget.
- Regler om indkomststøtte til landbrugere (forordning (EU) nr. 1307/2013, delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 641/2014)
- Regler om forvaltning, finansiering og overvågning af den fælles landbrugspolitik (forordning (EU) nr. 1306/2013, delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014)
