Formålet med indkomststøtten til landbrugere
EU yder indkomststøtte eller "direkte betalinger" til landbrugere for at:
- give landbrugerne et sikkerhedsnet og gøre det mere rentabelt at drive landbrug
- garantere fødevaresikkerheden i Europa
- hjælpe landbrugerne med at producere sikre og sunde fødevarer til overkommelige priser
- belønne landbrugerne for at levere offentlige goder, som normalt ikke dækkes af markederne, som det at passe på landområderne og miljøet.
Landbrugernes indkomststøtte er normalt baseret på størrelsen af deres bedrift i hektar. Alle EU-lande skal tilbyde en grundbetaling, som er en betaling for klima, miljø og dyrevelfærd, der skal fremme bæredygtige landbrugsmetoder (miljøordninger). Da det er obligatorisk for EU-landene at foretage disse betalinger, kaldes de ofte obligatoriske betalinger. De er obligatorisk for EU-landene at tilbyde landbrugerne økoordninger, men de er frivillige for landbrugerne.
Derudover kan EU-landene vælge at tilbyde andre betalinger med fokus på bestemte sektorer eller typer af landbrug. Der findes specifikke ordninger, som skal hjælpe små og mellemstore landbrugsbedrifter, unge landbrugere og landbrugere, som arbejder i områder med naturbetingede begrænsninger og/eller sektorer i vanskeligheder.
Den nye fælles landbrugspolitik for 2023-2027
Reformen af den fælles landbrugspolitik for årene 2023-2027 blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union den 2. december 2021.
På nationalt plan gennemfører EU-landene den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 med en strategisk plan. Hver plan indeholder en række målrettede interventioner, der skal tilgodese EU-landets specifikke behov, og som samtidig skal sikre konkrete resultater med hensyn til målsætningerne på EU-plan.
Den nye indkomststøtteordning under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 omfatter tiltag, der skal sikre en mere retfærdig fordeling af den finansielle støtte til landbrugere og arbejdstagere i hele EU.
Se også
Grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed
Forbindelse mellem støtten og overholdelsen af reglerne
EU knytter størstedelen af indkomststøtten til landbrugere til to primære kriterier.
- Det dyrkede antal hektar og ikke de producerede mængder. Landbrugerne er nødt til at leve op til efterspørgslen på markedet for at øge overskuddet. Afkobling (frakobling) af betalinger fra den producerede mængde forhindrer overproduktion.
- Respekt for miljøet, plantesundheden, dyresundheden og dyrevelfærden, som bidrager til et bæredygtigt landbrug. Dette kaldtes "krydsoverensstemmelse" frem til 2022, hvor man ændrede det til "øget konditionalitet" i den fælles landbrugspolitik for 2023-2027. Hvis landbrugerne ikke overholder EU-reglerne, risikerer de, at betalingerne beskæres eller standses helt.
Se også
Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027
Derfor har landbrugerne behov for støtte
Det er afgørende at sørge for fødevaresikkerheden i Europa, og et af målene for den fælles landbrugspolitik, jf. artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er at sikre landbrugerne en rimelig levestandard ved at øge deres individuelle indkomst. Den gennemsnitlige landbrugsindkomst ligger fortsat væsentligt under den gennemsnitlige indkomst i resten af EU's økonomi.
Landbrug er en risikabel – og ofte omkostningstung – branche. Landbruget er mere afhængigt af vejr og klima end andre sektorer. Der er en uundgåelig tidskløft mellem det tidspunkt, hvor forbrugerne efterspørger en vare, og det tidspunkt, hvor landbrugerne er i stand til at øge udbuddet, fordi det nødvendigvis tager tid og investeringer f.eks. at dyrke mere hvede eller producere mere mælk.
EU's landbrugere er under pres fra den stigende globale handel med fødevarer og handelsliberaliseringen. Udviklingen på de globale markeder øger konkurrencen, men skaber også nye muligheder for den europæiske fødevaresektor. Desuden har globaliseringen og udsvingene i udbud og efterspørgsel gjort priserne på landbrugsmarkedet mere svingende i de seneste år og givet landbrugerne endnu en bekymring.
Disse usikkerheder i landbruget berettiger og betydningen af at sikre EU's fødevareproduktion retfærdiggør, at den offentlige sektor spiller en vigtig rolle i at sørge for et indkomstmæssigt sikkerhedsnet for landbrugerne.
Indkomststøtten i praksis
Hvert år skal landbrugerne indsende en støtteansøgning, hvori de angiver alle deres landbrugsparceller.
De grundlæggende regler vedrørende indkomststøtten fastlægges på EU-plan, men de enkelte EU-lande implementerer dem selv i deres eget land. De nationale myndigheder har ansvaret for at forvalte og kontrollere indkomststøtten til landbrugere i deres land ("delt forvaltning").
Hvert land har også inden for rammerne af EU-lovgivningen en vis grad af fleksibilitet i den måde, de tildeler betalingerne på, så de kan tage højde for de nationale landbrugsvilkår, som kan variere meget inden EU.
Se også
Forvaltning af støtte fra fonde under den fælles landbrugspolitik
Betingelser for støtte
For at være berettiget til at modtage indkomststøtte skal landbrugerne overholde en række betingelser.
Landbrugerne skal generelt opfylde en række kriterier.
- Bedriften skal ligge i EU.
- Mindstekravene for at modtage indkomststøtte skal være opfyldt. Der tildeles ikke indkomststøtte ved beløb på under 100 til 500 euro (afhængig af EU-landet), og/eller hvis det støtteberettigede område er på under 0,3 til 5 hektar.
- De skal udføre en landbrugsaktivitet (produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter osv. eller bevarelse af jorden i en god landbrugsmæssig stand) på et landbrugsareal (som omfatter agerjord, permanente afgrøder eller permanente græsarealer), som er i deres besiddelse.
- De skal leve op til definitionen på en "aktiv landbruger". Kravene er specificeret af EU-landene og vedrører mindsteniveauer for landbrugsaktiviteter, ikke-støtteberettigede økonomiske aktiviteter, landbrugere med flere aktiviteter og deltidslandbrug samt nedbringelse af de administrative opgaver.
Se også
EU-regler om indkomststøtte til landbrugere
Støttens omfang
Ca. 6 millioner bedrifter i hele EU modtager indkomststøtte, som ofte udgør en vigtig del af deres landbrugsindkomst. I løbet af de seneste 10 år har indkomststøtten i gennemsnit udgjort næsten halvdelen af landbrugernes indkomst.
Omfanget af indkomststøtte kan variere væsentligt fra bedrift til bedrift, fra EU-land til EU-land og fra region til region.
EU benytter en mekanisme kaldet "ekstern konvergens", som har til formål løbende at tilpasse indkomststøtten pr. hektar i hvert land enten opad eller nedad for at bringe dem tættere på EU-gennemsnittet.
Støtten i EU-lande, hvor gennemsnitsbetalingen er under 90 % af EU-gennemsnittet, bliver øget i budgettet med op til halvdelen af differencen mellem den aktuelle sats og 90 % af EU-gennemsnittet. Betalingerne var på mindst 200 euro pr. hektar i 2023 og vil stige til 215 euro pr. hektar i 2027.
Omkostningerne ved indkomststøtten
For perioden 2023-2027 er det planlagte EU-budget for indkomststøtte på næsten 188 mia. euro.
Se også
Kort om den fælles landbrugspolitik: sådan finansieres den
Retsgrundlag
Der gælder følgende regler for EU's indkomststøtte til landbruget.
- Regler om indkomststøtte til landbrugere (forordning (EU) 1307/2013, delegeret forordning (EU) 639/2014 og gennemførelsesforordning (EU) 641/2014)
- Regler om forvaltning, finansiering og overvågning af den fælles landbrugspolitik (forordning (EU) 1306/2013, delegeret forordning (EU) 640/2014 og gennemførelsesforordning (EU) 809/2014)
- Regler om støtte til nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (forordning (EU) 2021/2115)
- Regler for visse interventionstyper, som EU-landene har fastsat i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 (delegeret forordning (EU) 2022/126)
