Kort om miljøordninger
Miljøordninger, som er et af de nye elementer i den fælles landbrugspolitik 2023-2027, understøtter landbrugerne i at indføre metoder, der minimerer landbrugets negative indvirkning på miljøet og klimaet, og hjælper dem med at udvikle sig i retning af mere bæredygtige landbrugsmetoder.
Miljøordningerne støtter landbrugere, som indfører eller opretholder landbrugsmetoder, som hjælper med at opfylde EU's miljø- og klimamål. Med miljøordningerne belønner EU landbrugere for at bevare naturressourcerne og levere offentlige goder, som er til gavn for befolkningen, uden at det afspejles i markedspriserne.
Denne nye mekanisme fokuserer på en fælles liste over indsatsområder, der er fastlagt på EU-plan, og kan anvendes til at understøtte metoder som økologisk landbrug, agroøkologiske metoder, præcisionslandbrug, skovlandbrug og kulstofbindende dyrkning samt forbedringer af dyrevelfærden.
For at blive støttet af miljøordninger skal en landbrugspraksis:
-
omfatte aktiviteter vedrørende klima, miljø, dyrevelfærd og antimikrobiel resistens
-
defineres på grundlag af de behov og prioriteter, der er fastlagt på nationalt/regionalt plan i landets strategiske plan
-
have et ambitionsniveau, der går videre end de krav og forpligtelser, der er fastsat via konditionalitet
-
bidrage til at nå målene i den europæiske grønne pagt.
Se også
The European Commission officially adopted a regulation which grants a partial exemption for European farmers from the conditionality rule on land lying fallow.
Today, the European Commission proposes to allow EU farmers to avail of derogations for the year 2024 from Common Agricultural Policy rules obliging them to keep certain areas non-productive.
Formålet med miljøordningerne
Omkring halvdelen af EU's areal består af landbrugsjord. Landbrugerne varetager landskabspleje – de former landskaber og leverer gennem deres arbejde offentlige goder til gavn for alle. Men de er også afhængige af naturressourcer som jord og vand for at klare sig. Landbrugsaktiviteter påvirkes af vejrforholdene, miljøets og biodiversitetens tilstand og vandkvaliteten.
Den fælles landbrugspolitik spiller en afgørende rolle i omstillingen til et bæredygtigt fødevaresystem og i støtten til alle europæiske landbrugere. Økoordningerne har til formål at bidrage væsentligt til denne omstilling og til at nå målene i den grønne pagt.
Se også
De strategiske planer under den fælles landbrugspolitik
Ved udformningen af deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik havde EU-landene fleksibilitet til at tilpasse miljøordningerne til specifikke nationale miljø- og klimabehov.
25 % af de direkte betalinger skal tildeles miljøordninger i perioden 2023-2027, hvilket giver stærkere incitamenter til at indføre klima- og miljøvenlige landbrugsmetoder.
De er obligatorisk for EU-landene at tilbyde landbrugerne miljøordninger, men de er frivillige for landbrugerne.
-
Årlige eller flerårige forpligtelser: miljøordningerne skal støtte årlige forpligtelser i overensstemmelse med de behov, der er identificeret i planerne under den fælles landbrugspolitik. EU-landene kan dog også beslutte at forpligte sig over flere år.
-
Toårig "læringsperiode": i denne periode (2023 og 2024) kan et EU-land bruge mindre end 25 % i tilfælde af en lavere tilslutning blandt landbrugerne end forventet, forudsat at det udgør størstedelen af underskuddet ved udgangen af 2027.
Den nye indkomststøtteordning under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 omfatter tiltag, der skal sikre en mere retfærdig fordeling af den økonomiske støtte til landbrugere og arbejdstagere i hele EU.
Retsgrundlag
Miljøordningerne er omfattet af:
-
Reglerne om støtte til strategiske planer udarbejdet af EU-landene under den fælles landbrugspolitik (forordning (EU) 2021/2115.
