Gå til hovedindholdet
Agriculture and rural development

Fyldte peberfrugter med bulgur og Telemea de Sibiu BGB

Opdag duften af vilde blomster i denne traditionelle fåreost, der fremstilles i hjertet af Rumænien.

Sådan gør man

Ingredienser

  • 200 g Telemea de Sibiu BGB
  • 4 peberfrugter
  • 400 g bulgur, kogt og krydret
  • 5 spsk. olivenolie
  • 1 løg, skåret i tern
  • ½ tsk. paprika
  • 1½ tsk. hvidløg, hakket
  • 3 mellemstore tomater
  • 1 bundt persille
  • salt og peber

Tilberedning

  • 1. Forvarm ovnen til 190 °C. Skær Telemea de Sibiu BGB i små tern.

  • 2. Halver de 4 peberfrugter, og fjern kernerne.

  • 3. Opvarm 2 spsk. olivenolie på en pande ved middel varme. Tilsæt 1 løg i tern, og tilsæt derefter ½ tsk. paprika og 1½ tsk. hakket hvidløg.

  • 4. Tilsæt 3 mellemstore hakkede tomater, og smag til med salt og peber. Rør rundt, og lad retten simre i et par minutter.

  • 5. Tilsæt den kogte og krydrede bulgur og ternene af Telemea de Sibiu til panden. Stænk 3 spsk. olivenolie over, og tilsæt lidt persille.

  • 6. Fyld peberfrugterne med blandingen.

  • 7. Bag dem i ovnen ved 190 °C i 25 minutter (eller indtil de er brunet godt).

  • 8. Velbekomme! Det er fyldte peberfrugter med bulgur og Telemea de Sibiu BGB.

Der er mange grunde til at elske Telemea de Sibiu BGB

Telemea de Sibiu BGB produceres i distriktet Sibiu i Transsylvanien, et område med stærke traditioner for fåreavl og osteproduktion.

Lokale håndværkere bruger traditionelle redskaber og århundredgamle teknikker til at få ostens naturlige smag frem. Smagen er behageligt blid og let syrlig.