Sådan styrker vi landbrugernes forhandlingsposition
Der er 11 millioner landbrugere i EU, hvoraf mange arbejder på relativt små familiebedrifter, der opererer uafhængigt af hinanden. Til gengæld er der en langt højere koncentration blandt både forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere. Det giver en skævhed i parternes forhandlingsposition, som gør det vanskeligt for landbrugerne at forsvare deres interesser, når de forhandler med andre aktører i forsyningskæden.
For at styrke landbrugernes kollektive forhandlingsposition støtter EU landbrugere, der ønsker at arbejde sammen i producentorganisationer. Desuden hjælper EU dem, der gerne vil samarbejde med deres partnere fra produktions- og handelssiden i fødevareforsyningskæden i de såkaldte brancheorganisationer.
Producentorganisationer
Producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer hjælper landbrugerne med at reducere transaktionsomkostningerne og samarbejder, når de forarbejder og markedsfører deres produkter. Producentorganisationer styrker landbrugernes kollektive forhandlingsposition ved at:
- koncentrere udbuddet
- forbedre markedsføringen
- yde teknisk og logistisk bistand til deres medlemmer
- hjælpe med kvalitetsstyring
- overføre viden.
EU er klar over den særlige rolle, producentorganisationerne spiller, og det betyder, at de kan bede om anerkendelse fra det EU-land, de hører hjemme i. Producentorganisationer kan have forskellige juridiske former, f.eks. kan de være landbrugskooperativer. Anerkendte producentorganisationer kan nyde godt af følgende fordele:
- De kan blive omfattet af undtagelser fra EU's konkurrenceregler for visse aktiviteter, f.eks. ved kollektive forhandlinger på vegne af deres medlemmer, ved planlægning af produktionen eller ved visse former for regulering af udbuddet.
- De kan få adgang til EU-finansiering under de "operationelle programmer" til sektoren for frugt- og grøntsager, f.eks. til støtte for kollektive investeringer i logistik til gavn for medlemmerne.
I tal
Der findes omkring 3.400 anerkendte producentorganisationer i EU (i 2017). De arbejder hovedsagelig i tre sektorer:
Kun tre EU-lande har ingen anerkendte producentorganisationer: Estland, Litauen og Luxembourg.
Fra 2017 anerkendte otte EU-lande 80 sammenslutninger af producentorganisationer: Frankrig (30), Italien (19), Tyskland (9), Spanien (7), Ungarn (7), Grækenland (4), Belgien (3) og Polen (1).
Anerkendelseskriterier
For at blive anerkendt skal en producentorganisation i en hvilken som helst landbrugssektor:
- være oprettet på initiativ af producenter
- være sammensat og kontrolleret af producenter i en bestemt landbrugssektor
- indgive en anmodning til det EU-land, den har hjemme i
- udføre mindst én af de former for virksomhed, der er nævnt i EU-retten, såsom fælles forarbejdning, distribution, transport eller emballering
- følge mindst ét af de specifikke mål, der er nævnt i landbrugsbestemmelserne, såsom at optimere produktionsomkostningerne eller udvikle initiativer, der styrker salget og markedsføringen.
Desuden skal producentorganisationerne opfylde nogle ekstra kriterier som at have et minimumsantal medlemmer og/eller at omfatte produkter af en vis minimumsmængde eller minimumsværdi. Der er også visse krav til organisationernes vedtægter. De skal navnlig gøre det muligt for medlemmerne at føre demokratisk kontrol med organisationen.
EU-landene har mulighed for efter anmodning at anerkende producentorganisationer. Dog er de forpligtet til at anerkende producentorganisationer i sektorerne for frugt og grøntsager, olivenolie og spiseoliven, silkeorme, humle og mælk og mejeriprodukter.
EU-landene kan også anerkende sammenslutninger af producentorganisationer, der opfylder kriterierne for producentorganisationer.
Multinationale producentorganisationer
Landbrugere og producentorganisationer i forskellige EU-lande kan gå sammen og danne tværnationale producentorganisationer. I sådanne tilfælde anerkendes de af det EU-land, hvor producentorganisationen har sit hovedsæde. Hovedsædet skal være i et EU-land, hvor organisationen har et betydeligt antal medlemmer eller medlemsorganisationer eller en betydelig markedsproduktion.
Brancheorganisationer
Landbrugere samt forarbejdningsvirksomheder og forhandlere i forsyningskæden kan også samles i brancheorganisationer. Disse organisationer vedtager foranstaltninger til at styre kæden uden selv at være involveret i produktion, forarbejdning eller handel. Brancheorganisationer fungerer som platforme for dialog, udbredelse af god praksis og fremme af markedsgennemsigtighed.
EU-landene kan også anerkende brancheorganisationer, hvis brancheorganisationen består af:
- repræsentanter for produktionssektoren (f.eks. landmænd)
- repræsentanter for mindst én anden del af fødevarekæden (f.eks. til forarbejdning eller distribution af fødevarer).
Anerkendelsen af brancheorganisationer er frivillig i de fleste sektorer, men er obligatorisk for olivenolie, spiseoliven og tobak. Brancheorganisationer med medlemmer i flere lande anerkendes i det land, hvor de har hovedsæde.
Undtagelser fra konkurrencereglerne
EU's konkurrencelove forbyder aftaler mellem to eller flere uafhængige markedsaktører, der begrænser konkurrencen. Det gælder for eksempel aftaler om begrænsning af eller kontrol med produktionen, markederne, den tekniske udvikling, investeringer eller forsyningskilder. Det generelle konkurrenceretlige forbud, som er fastsat i artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, giver kun mulighed for begrænsede undtagelser.
På grund af landmændenes relativt svage position i landbrugs- og fødevareforsyningskæden tillader EU's landbrugslovgivning dog visse undtagelser fra konkurrencereglerne i forbindelse med landbrugssammenslutninger, producentorganisationer og brancheorganisationer.
De nærmere betingelser for anvendelsen af undtagelser er fastsat i en række artikler i EU-forordning 1308/2013 om den fælles markedsordning.
Undtagelser for producentorganisationer, landbrugssammenslutninger og landmænd
Forordningens artikel 152 muliggør en undtagelse fra konkurrencereglerne for anerkendte producentorganisationer og anerkendte sammenslutninger af producentorganisationer, hvis de opfylder visse betingelser. Det gælder for eksempel for produktionsplanlægning og forhandling af kontrakter om levering af landbrugsprodukter.
I henhold til artikel 222 har anerkendte producentorganisationer mulighed for at fravige visse konkurrenceregler i perioder med alvorlig uligevægt på markederne.
Artikel 209 er ikke begrænset til anerkendte producentorganisationer. Den gør det muligt for enhver landmand eller sammenslutning af landbrugere at arbejde sammen, f.eks. i forbindelse med produktion eller salg af landbrugsprodukter. Parter, der ønsker at nyde godt af denne bestemmelse, kan anmode Kommissionen om at vurdere, i hvor høj grad deres aftaler er forenelige med målene i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Interesserede parter kan få disse oplysninger ved at kontakte AGRI-NOTIFICATION-209-CMO
ec [dot] europa [dot] eu (AGRI-NOTIFICATION-209-CMO[at]ec[dot]europa[dot]eu).
Alle udtalelser om aftalernes forenelighed med målene for den fælles landbrugspolitik i henhold til artikel 209 offentliggøres af Kommissionen.
Undtagelser for brancheorganisationer
Artikel 210 i forordningen om den fælles markedsordning fastsætter visse betingelser for, hvornår aftaler, afgørelser og praksis, der bruges af brancheorganisationer, fritages fra EU's konkurrenceregler.
For at opnå fritagelse skal brancheorganisationer meddele Kommissionen deres foranstaltninger og søge godkendelse i henhold til artikel 210.
Meddelelser kan sendes til AGRI-NOTIFICATION-209-CMOec [dot] europa [dot] eu (AGRI-NOTIFICATION-210-CMO[at]ec[dot]europa[dot]eu)
Alle beslutninger i henhold til artikel 210 offentliggøres af Kommissionen.
Sektorspecifikke undtagelser
Artikel 149 fastsætter særlige regler for kontraktforhandlinger, der føres af anerkendte producentorganisationer i mejerisektoren.
Artikel 150 fastsætter de betingelser, hvorunder producentorganisationer eller brancheorganisationer må regulere udbuddet af ost med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.
Artikel 167 fastsætter afsætningsregler med sigte på at forbedre og stabilisere det fælles marked for vine.
Artikel 172 fastsætter betingelserne for, hvornår og hvordan producentorganisationer eller brancheorganisationer må regulere udbuddet af skinke med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.
Relaterede oplysninger
Konkurrenceregler i landbrugsfødevaresektoren
Retsgrundlag
Retsgrundlaget for producent- og brancheorganisationer og den fælles markedsordning for landbrugsprodukter er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013 og Kommissionens delegerede forordning nr. 2016/232.
EU har også vedtaget særlige regler for en række sektorer:
- frugt og grøntsager – Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 543/2011
- humle – Kommissionens forordning 1299/2007
- olivenolie og spiseoliven – Kommissionens delegerede forordning nr. 611/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 615/2014
- mælk og mejeriprodukter – Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 511/2012, Kommissionens delegerede forordning nr. 880/2012 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2016/1615.
