Mælk og mejeriprodukter

EU er en vigtig producent af mælk og mejeriprodukter, som indgår i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (CMO).

Mælkeproduktion finder sted i alle EU-lande og udgør en væsentlig del af værdien af EU's landbrugsproduktion. Det skønnes, at EU's samlede mælkeproduktion ligger på ca. 155 mio. ton om året. De største producenter er Tyskland, Frankrig, Polen, Holland, Italien og Irland. De tegner sig tilsammen for næsten 70 % af EU's mælkeproduktion.

EU's malkekvægsbesætning er blevet mindre i de seneste år, da mælkeydelsen pr. ko er steget. I 2020 var der ca. 20 mio. køer i EU og en gennemsnitlig produktion på 7.300 kg mælk pr. ko.

Størrelsen på landbrug og malkekvægsbesætninger varierer enormt meget, og det samme gør mælkeydelserne. I takt med at mælkesektoren udvikles i hele EU er forskellene i form af mælkeydelse og andre tekniske faktorer imidlertid blevet mindre. Mindre udviklede mælkeproducenter haler hurtigt ind på dem, der omstrukturerede og moderniserede først.

Markedsintervention

Der findes en række mekanismer, der beskytter mælkesektoren i tider med øgede markedsforstyrrelser. Især markedsintervention giver et sikkerhedsnet i tilfælde af alvorlige ubalancer på markedet i form af offentlig intervention og støtte til privat oplagring.

Offentlig intervention

Offentlig intervention består i, at offentlige myndigheder opkøber en vare og anbringer den i offentlig oplagring så længe det er nødvendigt, indtil markedsforholdene gør det muligt igen at markedsføre den. I mælkesektoren kan der foretages offentlig intervention for smør og skummetmælkspulver.

Fra den 1. marts til den 30. september hvert år kan en mængde på højst 109.000 ton skummetmælkspulver og 50.000 ton smør, der opfylder specifikke krav, tilbydes af private aktører og købes til faste priser. Når disse mængder er nået, fortsætter interventionen i form af udbud indtil interventionsperiodens udløb.

Offentlige interventionslagre sælges tilbage til markedet gennem en udbudsprocedure, der iværksættes Europa-Kommissionen.

EU-landenes betalingsorganer har ansvar for at forvalte og sikre kontrol med operationer vedrørende interventionsforanstaltninger i mælke- og mejerisektoren.

Støtte til privat oplagring

Støtte til privat oplagring er en anden mekanisme, som EU kan beskytte mejerisektoren mod markedsforstyrrelser med. I mejerisektoren er denne støtte tilgængelig for smør, skummetmælkspulver og oste, der har en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller beskyttet geografisk betegnelse (BGB).

Støtten bidrager til at dække en del af oplagringsomkostningerne, mens produkterne midlertidigt er trukket tilbage fra markedet. Åbning for støtte til privat oplagring sker ikke automatisk (i modsætning til offentlig intervention) og kræver, at der vedtages en kommissionsforordning.

Ordninger for privat oplagring for smør og skummetmælkspulver finansierer som regel oplagringsomkostninger for en periode på mindst 90 dage og højst 210 dage (dette er fastsat i Europa-Kommissionens forordning om indførelse af ordningen). Støtten består som regel i en fast sats pr. ton samt et dagsbeløb pr. ton.

Handel med lande uden for EU

EU er storproducent af mejeriprodukter og er den største eksportør af ost og skummetmælkspulver i verden. Eksport af mejeriprodukter under visse kvoter, der åbnes af tredjelande, forudsætter, at der udstedes en eksportlicens.

Importen af mejeriprodukter til EU er omfattet af en importordning. Præferenceimport forudsætter, at der er udstedt importlicenser og mere generelt, at der betales en importafgift (told). Flere handelsaftaler, både multilaterale og bilaterale, har resulteret i præferenceimport til nedsat sats eller nulsats, for det i meste i form af importkontingenter.

Kravene i eksport- og importordningerne for mejeriprodukter er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, som begge blev vedtaget den 17. december 2019.

Mælkepakken, der blev indført i 2012, bestod i en række instrumenter, der skulle forbedre forsyningskæden i mælkesektoren og gøre den mere modstandsdygtig efter kvotesystemets udløb i 2015.

Skriftlige kontrakter mellem mælkeproducenter og forarbejdningsvirksomheder

EU-lande kan gøre kontrakter mellem mælkeproducenter og forarbejdningsvirksomheder bindende og forpligte opkøbere af mælk til at tilbyde landbrugere kontrakter med en minimumsvarighed. Kontrakterne skal udarbejdes forud for levering og indeholde specifikke elementer, bl.a.:

• pris
• mængde
• varighed
• oplysninger om udbetaling
• opsamling
• regler for force majeure.

Alle disse elementer skal forhandles frit mellem parterne, og landbrugerne kan afvise et tilbud om minimumsvarighed i kontrakter.

Kollektiv forhandling gennem producentorganisationer

Landbrugere kan gå sammen i producentorganisationer, som kan forhandle kollektive kontraktvilkår (inden for visse kvantitative grænser, så konkurrencen ikke forvrides), bl.a. prisen på råmælk.

Læs også

Offentliggørelse af produktionsmængder for råmælk

Regler for brancheorganisationer

Specifikke EU-regler for brancheorganisationer i mælkesektoren giver aktører i forsyningskæden i mælkesektoren mulighed for at gå i dialog og gennemføre en række fælles tiltag. Det kan bl.a. dreje sig om:

• reklame
• forskning
• innovation
• kvalitetsforbedringer.

Formålet er at opnå større gennemsigtighed og en bedre forståelse af produktionen og markedet.

Regulering af udbuddet af oste med BOB/BGB

EU-lande kan på visse betingelser anvende regler, der skal regulere udbuddet af oste med BOB/BGB efter anmodning fra en producentorganisation, en brancheorganisation eller BOB/BGB-sammenslutning. Dette tiltag har til formål at sikre merværdien af kvalitetsoste med en BOB eller BGB, som er særlig vigtige for sårbare landdistrikter.

BOB/BGB gælder i øjeblikket for følgende oste:

• Asiago (Italien)
• Beaufort (Frankrig)
• Comté (Frankrig)
• Grana Padano (Italien)
• Gruyère (Frankrig)
• Parmigiano Reggiano (Italien)
• Pecorino Romano (Italien)
• Reblochon (Frankrig)
• Morbier (Frankrig)
• Abondance (Frankrig)
• Emmental de Savaoie (Frankrig)
• Tomme de Savoie (Frankrig).

Læs også

Geografiske betegnelser og kvalitetsordninger kort fortalt

2016-rapporten om mælkepakken

Markedsudviklingen i mælke- og mejerisektoren og anvendelsen af bestemmelserne i "mælkepakken"

Udviklingen i markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

Retsgrundlaget for mælke- og mejerisektoren i EU findes i forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og i følgende forordninger:

• gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2012 om mælke- og mejerisektoren
• forordning (EU) nr. 880/2012 om tværnationalt samarbejde og producentorganisationernes kontraktforhandlinger i mælke- og mejerisektoren

Undtagelsesbestemmelser

Der kan anvendes ekstraordinære ad hoc-foranstaltninger i perioder med alvorlige markedsforstyrrelser. Retsgrundlaget herfor er fastsat i artikel 219-222 i forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

I lyset af den hidtil usete situation som følge af covid-19-krisen har Kommissionen vedtaget midlertidige undtagelser fra EU's konkurrenceregler for alle landbrugere i EU-landene. Hvert enkelt land var forpligtet til at indberette, når de indførte sådanne undtagelser. Frankrig har indberettet indførelsen af disse foranstaltninger i mejerisektoren.

• Covid-19: foranstaltninger i den franske mejerisektor

Handelsnormer

Foruden handelsnormerne for smørbare fedtstoffer anvendes der særlige definitioner, betegnelser og salgsbeskrivelser for følgende produkter:

• Mælk og mejeriprodukter
• Konsummælk
• Smørbare fedtstoffer

EU's markedsobservatorium for mælk leverer data og oplysninger om mælkesektoren. Det følger og analyserer tidligere og nuværende tendenser på globalt og europæisk plan på områder som:

• produktion
• udbud og efterspørgsel
• produktionsomkostninger
• markedsperspektiver.

Forskellige udvalg bestående af regeringsrepræsentanter og med en repræsentant for Kommissionen som formand mødes regelmæssigt for at sikre, at Kommissionens ansvar for at vedtage gennemførelsesretsakter udøves under EU-landenes kontrol.

Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter mødes regelmæssigt for at drøfte emner som f.eks. udviklingen i markedspriser, produktion og handel i EU og ikke-EU-lande.