Landbruget og skovbruget er i høj grad udsat for virkningerne af de stigende globale temperaturer: Øgede sæsonudsving forstyrrer landbrugscyklusserne, samtidig med at der opstår betydelige udfordringer som følge af ændrede nedbørsmønstre og ekstreme vejrforhold såsom hedebølger, tørke, storme og oversvømmelser.
Den fælles landbrugspolitik har til formål at sikre, at landbrugerne kan tilpasse sig et uforudsigeligt klima, reducere emissionerne og afbøde klimaændringerne.
Klimaændringer og landbrug i EU
Landbruget har en positiv og vigtig rolle at spille med hensyn til at modvirke klimaændringer: De afgrøder, hegn og træer, der findes på landbrugsjord, binder kulstof fra atmosfæren gennem fotosyntese, mens korrekt dyrket jord lagrer kulstof.
Landbruget tegner sig imidlertid også for ca. 10 % (438 994 mio. t CO2e, 2017) af de samlede drivhusgasemissioner i EU, hvilket dog er mindre end energi-, transport-, bolig- og erhvervssektorerne. I landbruget gør især to typer drivhusgasser sig gældende:
- metan (CH4) – fra kvægs fordøjelsesprocesser, gødningshåndtering og risdyrkning
- dinitrogenoxid (N2O) – fra landbrugsjord med organisk og mineralsk kvælstofgødning og gødningshåndtering.
I EU reducerede landbrugssektoren sine drivhusgasemissioner med 19 % fra 1990 til 2017. Methanemissionerne som følge af gæringen i kvægs fordøjelsessystemer faldt med 21 % i samme periode.
Gennem den fælles landbrugspolitik ønsker Kommissionen at sikre, at landbruget yder et stærkt bidrag til EU's klimapolitikker.
Som led i den europæiske grønne pagt udgør jord til bord-strategien rammen for overgangen til et bæredygtigt fødevaresystem, hvor landbrugerne fortsat kan opfylde samfundets behov for fødevarer og samtidig beskytte klimaet. Den fælles landbrugspolitik er det vigtigste redskab til at støtte landbrugerne i denne omstilling.
Indsatser inden for den fælles landbrugspolitik
Den fælles landbrugspolitik fremmer bæredygtige landbrugssystemer i EU og giver landbrugerne mulighed for at:
- levere sikre, sunde og bæredygtigt producerede fødevarer til samfundet
- opnå en stabil og rimelig indkomst, der afspejler, at de leverer en lang række offentlige goder
- beskytte naturressourcerne, øge biodiversiteten og bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer.
Gennem en række regler og foranstaltninger yder den fælles landbrugspolitik støtte til klimaindsatsen inden for landbrug og skovbrug.
Krydsoverensstemmelse
Ifølge krydsoverensstemmelsesreglerne er alle betalinger til støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik knyttet til en række lovbestemte forvaltningskrav og betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Krydsoverensstemmelsesreglerne beskytter naturressourcer, der er under stigende pres som følge af klimaændringer, mens specifikke regler til beskyttelse af jordbunden – såsom kravet om minimumsjorddække i henhold til GLM 4 – bidrager til kulstoflagring.
Grønne direkte betalinger
Ifølge de gældende regler under den fælles landbrugspolitik modtager landbrugerne grønne direkte betalinger, hvis de opretholder permanente græsarealer, gennemfører afgrødediversificering og afsætter 5 % af agerjorden til miljømæssige fokusområder.
Kravet om permanente græsarealer kan bidrage til at bevare organisk kulstof i jorden, mens nogle af mulighederne for miljømæssige fokusområder – såsom markbræmmer, skovlandbrug og plantedække – også kan bidrage til kulstofbinding.
Udvikling af landdistrikterne
Et af de seks prioriterede områder for udvikling af landdistrikterne (den såkaldte anden søjle i den fælles landbrugspolitik) er "fremme af ressourceeffektivitet og støtte til omstillingen til en kulstoffattig og klimarobust økonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren". EU-landene kan i deres programmer for udvikling af landdistrikterne bidrage til dette prioriterede område gennem tiltag, der:
- letter forsyningen og anvendelsen af vedvarende energikilder
- reducerer udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget
- fremmer kulstofopbevaring og -binding inden for landbrug og skovbrug.
EU-landene kan træffe en række foranstaltninger på klimaområdet, f.eks.:
- miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger, i henhold til hvilke landbrugere kan forpligte sig til klimavenlige praksisser og forvaltningssystemer såsom agroøkologi eller skovlandbrug
- investeringer i fysiske aktiver kan rettes mod gødningsoplagringsanlæg, der reducerer ammoniakemissioner
- foranstaltninger til støtte for udvikling og forvaltning af skovbrug styrker skovenes vigtige rolle i forbindelse med kulstofbinding
- en risikostyringsforanstaltning kan anvendes til at støtte gensidige fonde i forbindelse med ugunstige vejrforhold
- foranstaltninger til samarbejde, videnoverførsel og rådgivningstjenester fremmer viden og innovation om klimarelevante landbrugspraksisser.
Det europæiske netværk for landdistriktsudvikling fremmer videndeling og samarbejde om bioøkonomi og klimaindsats i landdistrikterne.
Den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027
Den fælles landbrugspolitik 2023-2027 trådte i kraft den 1. januar 2023. Den sikrer, at landbruget i højere grad stemmer overens med klimaambitionerne i den europæiske grønne pagt.
De specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik
På grundlag af Kommissionens forslag fokuserer et af de ti specifikke mål for den fælles landbrugspolitik 2023-2027 på modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt udvikling af landbrugets anvendelse og tilvejebringelse af bæredygtig energi.
Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik
EU-landene kan i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik opfylde EU's klimamål ved at målrette deres nationale behov og potentiale. Landene har større fleksibilitet til at udforme interventioner ud fra lokale og regionale krav til tilpasning til klimaændringer og til at udnytte mulighederne for emissionsreduktioner i deres landbrugssektorer.
En ny grøn struktur
Den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 omfatter en ny grøn struktur, som øger mulighederne for klimavenligt landbrug. For eksempel vil øget konditionalitet omfatte gældende krav såsom beskyttelse af permanente græsarealer, men i en styrket og strømlinet form. Den omfatter også krav såsom beskyttelse af tørvemoser og vådområder. Desuden er en betydelig del af den fælles landbrugspolitiks budget for perioden 2023-2027 afsat til økoordninger, som kan støtte frivillige praksisser blandt landbrugere, der bidrager til at modvirke klimaændringer og reducere emissioner. Kommissionen offentliggjorde en vejledende liste over økoordninger i januar 2021, herunder en række praksisser, der er til gavn for klimaet. Desuden skal støtte til udvikling af landdistrikterne fortsat finansiere arealforvaltningsbetalinger, investeringer, videnopbygning, innovation og samarbejde, der er relevant for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.
Overvågning af fremskridt
Gennem den fælles overvågnings- og evalueringsramme indsamler Kommissionen en række dataindikatorer vedrørende landbrug og klimaændringer. Kommissionens portal for landbrugsfødevaredata omfatter dashboards, der viser de mest relevante indikatorer for miljø- og klimaindsatsen samt klimaændringer og luftkvalitet.
Den fælles overvågnings- og evalueringsramme fremmer også en række evalueringer og eksterne undersøgelser for at måle den fælles landbrugspolitiks resultater. I juni 2021 offentliggjorde Kommissionen en uafhængig evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på klimaændringer og drivhusgasemissioner.
Den fælles landbrugspolitik 2023-2027 omfatter en styrket resultatovervågnings- og evalueringsramme, som fremmer større ansvarlighed og omstillingen til en resultatbaseret gennemførelsesmodel.
Viden, forskning og innovation
Ved at finansiere forskning og innovation støtter Kommissionen udviklingen af moderne landbrugs- og skovbrugssystemer, der kan bidrage til klimaindsatsen, samtidig med at de forbliver produktive og rentable. For eksempel tilstræber man med Horisont Europa-missionen om sund jordbund at udnytte jordbundens potentiale til at afbøde virkningerne af klimaændringerne.
Ved hjælp af bedriftsrådgivningsordningen kan ny viden og bedste praksis udveksles, og landbrugerne kan få hjælp til at gennemføre passende løsninger i deres specifikke situationer.
Det europæiske innovationspartnerskab på landbrugsområdet (EIP-AGRI) samler fokusgrupper, operationelle grupper, projekter, publikationer og arrangementer for at fremme innovation inden for landbrug og klimaændringer. Fokusområderne omfatter kulstoflagring i agerbrug, skovlandbrug, reduktion af emissioner fra kvægbrug og anvendelse af vedvarende energi på bedriften.
Retsgrundlag
Krydsoverensstemmelse er underlagt regler om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik – forordning (EU) nr. 1306/2013, gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 og delegeret forordning (EU) nr. 640/2014.
Reglerne for grønne direkte betalinger er fastsat i forordning (EU) nr. 1307/2013, delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 641/2014.
EU-støtte til udvikling af landdistrikterne kommer fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) – Forordning (EU) nr. 1305/2013.
