Rapporten
EU-Kommissionen er ved at undersøge, hvordan potentialet i EU's proteinplanteproduktion kan udnyttes, og imødekommer dermed landbrugernes, producenternes og forbrugernes behov.
Produktion og indkøb af planteproteiner til landbrugsfødevaresektoren har gentagne gange givet anledning til politisk debat på EU-plan. Rapporten om udviklingen af planteproteinsektoren i Den Europæiske Union gennemgår udbuds- og efterspørgselssituationen for planteproteiner i EU og overvejer mulighederne for at videreudvikle produktionen af disse proteiner på en økonomisk og miljømæssigt forsvarlig måde. Den opsummerer også Kommissionens analyse af proteinsektoren i EU.
Baggrund
I februar 2018 blev der indledt en interessentundersøgelse for at vurdere den aktuelle situation i EU. Kommissionen iværksatte derefter fire workshopper om planteproteiner, som skulle drøfte forskning og innovation, dyrkningspraksis og miljøfordele, forsyningskæden i EU-sektoren og efterspørgslen i forskellige markedssegmenter. I november 2018 blev rapporten fremlagt og drøftet under en konference på højt plan.
De mest almindelige proteinrige planter er sojabønner, bælgplanter (bælgsæd og foderbælgplanter) og oliefrø. Planteproteiner er som kilde til aminosyrer for husdyr en væsentlig del af dyrefoder og derfor af afgørende betydning for EU's landbrug. Desuden bruges de i stigende grad som fødevarer med en årlig global vækstrate på næsten 7 %. Men EU har et stort underskud af planteproteiner og importerer størstedelen af det, EU's landbrugssektor har brug for.
En videreudvikling af planteproteinproduktionen i EU kan skabe ikke blot økonomiske fordele for landbrugere og producenter af fødevarer og foder, men også en lang række miljø- og klimafordele. Navnlig er proteinafgrøder med til at binde atmosfærens kvælstof i jorden og er derfor vigtige for et mere bæredygtigt kvælstofkredsløb.
Alligevel er der allerede konstateret visse vanskeligheder forbundet med udvikling af EU's planteproteinsektor, herunder:
- de agronomiske forhold i Europa, som ikke er optimale for produktion af planteproteiner i stor målestok
- disse afgrøders økonomiske rentabilitet i Europa
- EU's proteinafgrøders konkurrenceevne i forhold til importerede planteproteiner
- konkurrence om anvendelsen af agerjord
- manglende forskning i avl, dyrkningspraksis og forskellige anvendelser.
Den fælles landbrugspolitik omfatter allerede en række foranstaltninger, som direkte eller indirekte har tilskyndet til planteproteinproduktion i EU i de senere år. Det drejer sig bl.a. om grønne foranstaltninger, der fremmer miljømæssige fokusområder og afgrødediversificering, frivillig koblet støtte og forskning og innovation, f.eks. via EIP-AGRI's fokusgruppe.
Konference på højt plan
Den 22. og 23. november 2018 blev rapporten forelagt og drøftet på en konference på højt plan, der blev afholdt i Wien, Østrig. Konferencen blev arrangeret sammen med det østrigske EU-formandskab, og Europa-Parlamentet bidrog til debatten.
Interessentundersøgelse
Forberedelserne af rapporten om udvikling af planteproteiner i Europa blev indledt med en interessentundersøgelse. Resultatet viste, at der var stor interesse for emnet i hele EU. I alt besvarede mere end 440 eksperter på området fra 26 medlemsstater spørgeskemaet. Undersøgelsen bekræftede også, at udvikling af planteproteiner i Europa bør være en fælles indsats mellem myndighederne, landbrugerne og industrien.
