Gå til hovedindholdet
Agriculture and rural development

Pera Rocha do Oeste BOB

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB) sikrer, at alle faserne i produktionen, forarbejdningen og tilberedningen finder sted inden for det specifikke geografiske område.

Oprindelse

I 1836 opdagede Pedro António Rocha ved et tilfælde en unik og ukendt type pæretræ på sin gård i Sintra, der ligger mellem Lissabon og Atlanterhavet.

Da han fandt ud af, at træet gav pærer med en helt særlig smag, inviterede han hvert år i september venner og naboer til sin gård for at plukke og smage på dem. Og fordi Rocha gav sine venner podekviste fra træet, bredte sorten sig hurtigt i hele Oeste-regionen og fik navnet Pera Rocha.

et luftfoto af Pena slot og bjerge
Pena Palace, a UNESCO World Heritage Site, sits atop a peak in the Sintra Mountains. © AdobeStock

At en så unik pæresort kunne opstå spontant på Rochas gård skyldes det naturlige mikroklima i området. Oeste-regionen nyder godt af både vind fra havet og læ fra Sintrabjergene (fra gammel tid kendt som Lunae Mons, dvs. månebjergene), og lagene i jorden stammer fra både den yngre og den ældre juratid. Pærerne har behov for både næringsstofferne i jorden og en periode med vinterkulde for at udvikle sig godt, og om sommeren giver solen dem et lyserødt skær.

Næsten 90 år efter opdagelsen blev pæren på den anden portugisiske frugtdyrkningskonference i Alcobaça officielt anerkendt som en særskilt sort. På konferencen berettede landbrugsdirektøren Guilherme Joaquim da Matta om sit besøg på Rochas gård:

"...flere mennesker i Ribeira de Sintra fortalte, at de kendte det Rocha-pæretræ, som de første podekviste kom fra...de viste mig træet, som stod i en lille grøft mellem frugtplantagen fra agerjorden... En ting, der straks slog mig, var, hvor robust træet var. Ja, faktisk stod jeg og betragtede et træ, som jeg ud fra dets udseende og det, de tilstedeværende ældre folk fortalte, kunne regne ud, var hele 90 år gammelt."

På det tidspunkt blev Pera Rocha do Oeste således anerkendt for sine særlige kendetegn af videnskaben, og madelskende forbrugere tog også hurtigt pæren til sig, så den blev et symbol for regionen.

I 2003 anerkendte EU også Pera Rocha do Oestes unikke kvaliteter ved at give den beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB).

Produktion

kort over Portugal, der fremhæver Pera Rocha-regionen
Production of the pera rocha variety across Portugal (Pera Rocha do Oeste PDO is only produced in the Oeste region). © Wikimedia - EstherG

Pera Rocha do Oeste BOB fremstilles og emballeres i 29 kommuner i Oeste-regionen, som har fået sit navn, fordi den er den vestligste i Portugal.

Den lokale ekspertise er uundværlig i pæreavlen. Og da de særlige vejrforhold i regionen er afgørende for, at frugten kan opvikles optimalt, bliver planteforædlingen, behandlingen af træerne og høsten timet nøjagtigt efter naturens kalender.

Plukningen begynder i den anden halvdel af august og foregår ofte som en fælles indsats i lokalsamfundet. Hvert år hjælper 15.000 arbejdere med at høste de ca. 173.000 ton pærer. I nogle plantager plukker man stadig med håndkraft på traditionel vis ved at holde frugten og vippe den let for at undgå at skade stilken

Når pærerne er plukket, lægges de i kasser i rækker ved siden af træerne. Derefter transporteres de til et frugtlager, hvor de forsynes med partikode og etiketter og opbevares køligt. Fordi pera Rocha do Oeste BOB er så holdbar, kan man finde dem i butikker og frugtskåle fra august til maj.

pære i rødvin og kanel i en krukke
Pera Rocha cozida em bom vinho (pears boiled in red wine topped with sugar and cinnamon). © Adobe Stock

Pæren er først sprød, men bliver efterhånden sødere og blødere, idét frugtkødet bliver mere cremet og saftigt – en proces kaldes "smeltning" i pæreverdenen. Et andet særkende ved Pera Rocha do Oeste BOB er den sukkerblandede "rust" (bronzefarvede pletter med en lidt grovere overflade), som findes omkring pærens bund og stilk.

Pera Rocha do Oestes sødme gør den særligt populær som ingrediens i desserter, men den bruges også tit i salater, likører og frugtsaft.

Læs mere

Retlige specifikationer for Pera Rocha do Oeste BOB

Beskyttet oprindelsesbetegnelse

Føde- og drikkevarer af høj kvalitet i hele Europa