Oversigt
Verdenshandelsorganisationen (WTO) blev oprettet i 1995 og dannede grundlag for et regelbaseret multilateralt handelssystem. WTO er en medlemsdrevet organisation med 164 medlemmer (juli 2019). Dens hovedopgaver er:
- at føre multilaterale handelsforhandlinger med henblik på en gradvis liberalisering af markederne
- at fastlægge retlige basisregler for handelen i form af aftaler
- at bilægge handelstvister mellem medlemmerne
- at overvåge medlemmernes handelspolitik.
EU er medlem af WTO og spiller som verdens største handelsblok en central rolle i WTO. Kommissionen repræsenterer EU, idet den forhandler som en enkelt enhed på vegne af alle EU-landene. EU støtter aktivt WTO's arbejde inden for multilateral regulering og handelsliberalisering med henblik på:
- at bevare åbne markeder og sikre nye markeder for europæiske virksomheder
- at styrke de multilaterale regler og sikre, at de overholdes af andre
- at fremme bæredygtig udvikling i handelen.
De nuværende regler blev forhandlet under Uruguayrunden (1986-1994), som førte til Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen. Marrakeshoverenskomsten er faktisk en række aftaler om forskellige aspekter af handelsregler. Disse aftaler omfatter en revision af den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1947 (GATT) samt aftaler om intellektuel ejendomsret, tvistbilæggelse, tekniske handelshindringer, sundheds- og plantesundhedsregler og navnlig landbrug.
Relaterede oplysninger
Bilæggelse af tvister
WTO har fastlagt en mekanisme for medlemslandene til at bilægge indbyrdes tvister vedrørende gennemførelsen af WTO-aftaler.
Bilæggelse af tvister og sager
WTO og landbrug
Landbrugets betydning for den globale handel førte til en særlig aftale om landbrug, som regulerer indenlandsk støtte, eksportkonkurrence (navnlig subsidier) og markedsadgang.
Aftale om landbrug
WTO-aftalen om landbrug tager sigte på at etablere et retfærdigt og markedsorienteret landbrugshandelssystem. Den fastsætter regler, der gælder for alle WTO-medlemmer, med henblik på at opnå væsentlige gradvise nedsættelser af støtten og beskyttelsen på landbrugsområdet. Aftalen var en del af de resultater, der blev opnået under Uruguayrunden, og som betød, at der blev taget et stort skridt i retning af øget markedsorientering i det globale landbrug.
Ud over de generelle regler, der gælder for alle WTO-medlemmer, indeholder aftalen også specifikke forpligtelser, som de enkelte medlemmer har indgået, bl.a. om handel og støtte på landbrugsområdet, samt told og toldkontingenter. De er fastlagt i "lister".
Landbrugskomitéen fører tilsyn med gennemførelsen af de forpligtelser, der følger af aftalen. Alle WTO-medlemmer er repræsenteret i komitéen og kan rådføre sig med hinanden om gennemførelsen af aftalen. Medlemmerne meddeler, hvordan de gennemfører deres forpligtelser, og besvarer spørgsmål fra andre medlemmer. Gennemgangen af meddelelserne er en del af komitéens centrale ansvar for at føre tilsyn med medlemmernes overholdelse af deres forpligtelser.
Indenlandsk støtte og "bokse"
Uruguayrunden ændrede den måde, hvorpå regeringerne kan udforme nationale landbrugspolitikker. Landbrugsaftalen klassificerer indenlandsk landbrugsstøtte i forskellige typer, som ofte betegnes som hørende til forskellige "bokse". Foranstaltninger vedrørende handelsforvridende støtte ("gul boks") er underlagt begrænsninger: Der gælder en bagatelgrænse for alle medlemmer med tillæg (beskrevet i WTO som aggregerede mål for støtte eller AMS-forpligtelser) for visse medlemmer på grundlag af udgifterne før Uruguayrunden. Anden støtte – der kun i ringe grad eller slet ikke forvrider handel eller produktion (grøn boks) – og visse produktionsbegrænsende programmer (blå boks) – er ikke omfattet af begrænsninger.
Markedsadgang
Inden for rammerne af Uruguayrunden blev mange ikketoldmæssige foranstaltninger på landbrugsområdet erstattet af almindelig told, og der blev også indført toldnedsættelser. Til gengæld indeholdt aftalen om landbrug bestemmelser om den særlige beskyttelsesmekanisme med henblik på at tillade midlertidig tillægstold på import af visse landbrugsprodukter under særlige omstændigheder, såsom en pludselig stigning i importen (udløsende mængde) eller et fald i importprisen under en bestemt referencepris (udløsende pris). 38 WTO-medlemmer, herunder EU, har ret til at anvende særlige beskyttelsesforanstaltninger som fastsat i deres lister.
Eksportkonkurrence
Under aftalen om landbrug blev der indført restriktioner for anvendelsen af eksportsubsidier og andre eksportforanstaltninger. På ministerkonferencen i Nairobi i december 2015 gik WTO-medlemmerne imidlertid langt videre og besluttede at afskaffe eksportsubsidier. Industrilandene skulle gøre dette med øjeblikkelig virkning (med visse overgangsperioder indtil slutningen af 2020), udviklingslandene inden udgangen af 2023 og de mindst udviklede lande inden udgangen af 2030. Desuden indføres der i Nairobi-pakken bestemmelser om eksportkreditter og eksportkreditgarantier, international fødevarehjælp og statsejede virksomheder inden for eksport af landbrugsprodukter.
Relaterede oplysninger
WTO's ministerkonferencer
Ministerkonferencen er WTO's højeste beslutningstagende organ. Alle WTO-medlemmer, herunder EU, kan deltage i konferencen, som normalt finder sted hvert andet år. I de senere år har to konferencer resulteret i vigtige ændringer i handelen med landbrugsprodukter.
- På Bali i 2013 blev der taget fire vigtige skridt. Medlemmerne nåede til enighed om en midlertidig "fredsklausul" med henblik på at forhandle en permanent løsning vedrørende offentlig oplagring med henblik på fødevaresikkerhed. De vedtog også en erklæring om at udvise størst mulig tilbageholdenhed i anvendelsen af alle former for eksportsubsidier og udvidede listen over generelle tjenester i den grønne boks. Desuden blev der vedtaget en afgørelse om yderligere gennemsigtighed i administrationen af toldkontingenter med en mekanisme for systematisk underudnyttede kvoter.
- I Nairobi 2015 fortsatte WTO's medlemmer det arbejde, der blev indledt på Bali, og vedtog en afgørelse om afskaffelse af subsidier til eksport af landbrugsprodukter og om regler for eksportkreditter og eksportkreditgarantier, international fødevarehjælp og statsejede virksomheder inden for eksport af landbrugsprodukter. De blev også enige om at fortsætte forhandlingerne om landbrug, offentlig oplagring med henblik på fødevaresikkerhed og markedsadgang samt en dermed forbundet særlig beskyttelsesmekanisme for udviklingslandene.
Den 12. ministerkonference fandt sted den 12.-17. juni 2022 i Genève, Schweiz, efter i 2020 at være blevet udsat på grund af covid-19-pandemien. Resultaterne på landbrugsområdet omfattede en ministererklæring om beredskab over for fødevareusikkerhed (WT/MIN(22)/28) og en ministerafgørelse om at fritage humanitære indkøb af fødevarer inden for rammerne af Verdensfødevareprogrammet (WFP) fra eksportforbud eller -restriktioner (WT/MIN(22)/29). Begge dele imødekommer det internationale samfunds krav om øjeblikkelig handling fra WTO-medlemmernes side for at håndtere de aktuelle udfordringer med hensyn til fødevaresikkerhed.
EU's landbrug
EU har ændret sit landbrugsstøtteprogram for yderligere at udvikle en retfærdig og gennemsigtig markedsbaseret politik. Denne proces blev indledt før Uruguayrunden og pågår fortsat. Formålet er at anvende færre handelsforvridende politiske instrumenter. Størstedelen af støtten til landbrugere ydes nu i form af afkoblede direkte betalinger uden forpligtelse til at producere. Nedenstående graf viser, hvordan EU's politik har bevæget sig fra foranstaltninger i den gule boks over til støtte, der ikke er handelsforvridende, i den grønne boks. De øvrige grafer viser udviklingen for andre større handelspartnere.
Udviklingen i EU's indenlandske støtte
Udviklingen i indenlandsk støtte anmeldt af andre medlemmer
Forhandlinger
Forløb
Den nuværende forhandlingsrunde blev indledt i november 2001 i Doha, Qatar. Den såkaldte "Doharunde", også kaldet "Dohadagsordenen for udvikling", fokuserede på at liberalisere samhandelen yderligere og gøre det lettere for udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande, at blive integreret i WTO's multilaterale system. Til trods for EU's indsats er forhandlingerne om landbrug kørt fast. Ændringerne i den økonomiske udvikling har især øget visse udviklingslandes betydning som store eksportører og aktører inden for handel med landbrugsprodukter. Forhandlingerne er navnlig kørt fast på grund af visse WTO-medlemmers manglende vilje til at reformere deres landbrugspolitikker.
WTO's medlemmer fortsætter ikke desto mindre med at forhandle om reformer af handelen med landbrugsprodukter. Dette finder sted på særlige møder i Landbrugskomitéen med henblik på at fremsætte forslag til WTO's ministerkonferencer.
EU's prioriteter i landbrugsforhandlingerne
EU vil fortsat fremme multilateralisme og internationalt samarbejde. WTO og et regelbaseret og inklusivt internationalt handelssystem er afgørende for den globale fødevaresikkerhed og udvikling. Med hensyn til handel med landbrugsprodukter vil EU arbejde hen imod et mere retfærdigt og gennemsigtigt system. For de tre søjler i landbrugsaftalen har EU følgende prioriteter:
Indenlandsk støtte: Begrænsning af handelsforvridende foranstaltninger er et vigtigt skridt i retning af et mere retfærdigt system for handel med landbrugsprodukter. EU har ændret sine nationale støtteordninger, som nu hovedsagelig omfatter foranstaltninger, der ikke er handelsforvridende. Dette har medført, at markedet for landbrugsvarer og samhandelen fungerer bedre. EU vil fortsat presse på for at få andre medlemmer til at gøre det samme.
Markedsadgang: Markedsadgangen for landbrugsprodukter udgør en integreret del af det globale handelssystem. I WTO kan der bedst opnås forbedringer af markedsadgangen gennem inklusive og omfattende forhandlinger, der omfatter markedsadgang og tjenester både inden og uden for landbrugssektoren. Spørgsmål om markedsadgang er også centrale i bilaterale forhandlinger om frihandelsaftaler.
Eksportkonkurrence: EU mener, at yderligere forhandlinger bør bygge videre på de skridt, der blev taget i Nairobi, navnlig med hensyn til yderligere regler for eksportkreditter og eksportkreditgarantier, international fødevarehjælp og statsejede virksomheder inden for eksport af landbrugsprodukter.
