Skip to main content
Agriculture and rural development

Verdenshandelsorganisationen og landbruget i EU

Nærmere oplysninger om, hvordan EU støtter WTO's arbejde, aftalen om landbrug og EU's prioriteter i landbrugsforhandlingerne.

WTO-oversigt

Verdenshandelsorganisationen (WTO) blev oprettet i 1995 og dannede grundlag for et regelbaseret multilateralt handelssystem. WTO er en medlemsdrevet organisation med 164 medlemmer (juli 2019). Arbejdet sigter især på

  • multilaterale forhandlinger med henblik på en gradvis liberalisering af markederne
  • retlige rammer for handel i form af aftaler
  • bilæggelse af handelstvister mellem stater
  • overvågning af medlemmernes handelspolitik.

EU er medlem af WTO og er verdens største handelsblok, EU er en central aktør i WTO. Kommissionen repræsenterer EU, idet den forhandler som en enkelt enhed på vegne af alle EU-landene. EU støtter aktivt WTO's arbejde inden for multilateral regulering og handelsliberalisering med henblik på:

  • at bevare åbne markeder og sikre nye markeder for europæiske virksomheder
  • at styrke de multilaterale regler og sikre, at de overholdes af andre
  • at fremme bæredygtig udvikling i handelen.

De nuværende regler blev forhandlet under Uruguayrunden (1986-1994), som førte til Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen. Marrakeshoverenskomsten er faktisk en række aftaler om forskellige aspekter af handelsregler. Disse aftaler omfatter en revision af den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1947 (GATT) samt aftaler om intellektuel ejendomsret, tvistbilæggelse, tekniske handelshindringer, sundheds- og plantesundhedsregler og navnlig landbrug.

Se også

EU's handel og WTO

EU's mission til WTO

Tvistbilæggelse

WTO giver medlemslandene mulighed for at bilægge tvister mellem medlemmer i forbindelse med gennemførelsen af WTO-aftaler.

Bilæggelse af tvister og sager

WTO og landbrug

Landbrugets betydning for den globale handel førte til en særlig aftale om landbrug, som navnlig regulerer indenlandsk støtte, eksportsubsidier og markedsadgang.

Aftalen om landbrug

WTO's landbrugsaftale tager sigte på at etablere et retfærdigt og markedsorienteret landbrugshandelssystem. Den fastsætter regler, der gælder for alle WTO-medlemmer, og som giver mulighed for en betydelig gradvis reduktion af landbrugsstøtten og beskyttelsen af landbrugsprodukter. Aftalen var en del af de resultater, der blev opnået under Uruguayrunden, og som betød, at der blev taget et stort skridt i retning af øget markedsorientering i det globale landbrug.

Aftalen består af generelle regler, der gælder for alle WTO-medlemmer. Desuden er de konkrete forpligtelser, som individuelle medlemmer har påtaget sig, herunder om handel med og støtte til landbrug, samt toldsatser og toldkontingenter, fastsat i "lister".

Landbrugskomitéen fører tilsyn med gennemførelsen fører tilsyn med gennemførelsen af de forpligtelser, der følger af aftalen. Alle WTO-medlemmer er repræsenteret i komitéen og kan rådføre sig med hinanden om gennemførelsen af aftalen. Medlemmerne meddeler, hvordan går med at gennemføre deres tilsagn, og besvarer spørgsmål fra andre medlemmer. Gennemgangen af meddelelserne er en del af udvalgets centrale ansvar for at føre tilsyn med medlemmernes overholdelse af forpligtelserne.

Indenlandsk støtte og "bokse"

Uruguayrunden ændrede måden, hvorpå regeringerne kan udforme nationale landbrugspolitikker. Landbrugsaftalen klassificerer indenlandsk landbrugsstøtte i forskellige typer, som ofte betegnes som forskellige "bokse". Foranstaltninger vedrørende handelsforvridende støtte ("gul boks") er underlagt begrænsninger: Der gælder en "bagatelgrænse" for alle medlemmer, og der gælder en grænse med yderligere beløb (beskrevet i WTO som "aggregerede mål for støtte" eller "AMS-forpligtelser") for nogle medlemmer på grundlag af udgifterne før Uruguayrunden. Anden støtte – der kun i ringe grad eller slet ikke fordrejer handel eller produktion ("den grønne boks") – og visse produktionsbegrænsende programmer ("den blå boks") – er ikke omfattet af begrænsninger.

Markedsadgang

Uruguayrunden inden for landbrug erstattede mange ikke-toldmæssige foranstaltninger med almindelig told og indførte toldnedsættelser. Til gengæld blev der i aftalen om landbrug indført en særlig beskyttelsesmekanisme for at tillade midlertidige tillægstoldsatser på importen af visse landbrugsprodukter i tilfælde af særlige omstændigheder, f.eks. en pludselig stigning i importen. 38 WTO-medlemmer, herunder EU, har ret til at anvende særlige beskyttelsesforanstaltninger som fastsat i deres lister.

Eksportkonkurrence

Under landbrugsaftalen blev der indført restriktioner for anvendelsen af eksportsubsidier og andre eksportforanstaltninger. På ministerkonferencen i Nairobi i december 2015 gik WTO-medlemmerne imidlertid langt videre og besluttede at afskaffe eksportsubsidier. Industrilandene skulle gøre dette med øjeblikkelig virkning (nogle overgangsperioder indtil slutningen af 2020), udviklingslandene ved udgangen af 2023 og de mindst udviklede lande inden udgangen af 2030. Desuden indføres der i Nairobiafgørelsen bestemmelser om eksportkreditter og eksportkreditgarantier, international fødevarehjælp og statsejede virksomheder inden for eksport af landbrugsprodukter.

Se også

Eksportkonkurrence og tilskud

WTO's ministerkonferencer

Ministerkonferencen er WTO's højeste beslutningstagende organ. Alle WTO-medlemmer, herunder EU, kan deltage i konferencen, som normalt finder sted hvert andet år. I de senere år har to konferencer resulteret i vigtige ændringer i handelen med landbrugsprodukter.

  • Bali i 2013 blev der taget fire vigtige skridt. Medlemmerne nåede til enighed om en midlertidig "fredsklausul" med henblik på at forhandle en permanent løsning vedrørende offentlig oplagring af hensyn til fødevaresikkerheden. De vedtog også en erklæring om størst mulig tilbageholdenhed i anvendelsen af alle former for eksportsubsidier og udvidede listen over "Generelle tjenester" i den grønne boks. Desuden blev der vedtaget en afgørelse om yderligere gennemsigtighed i administrationen af toldkontingenter med en mekanisme for systematisk underfyldte kvoter.
  • I Nairobi 2015 fortsatte WTO's medlemmer det arbejde, der blev indledt på Bali, og vedtog en afgørelse om afskaffelse af subsidierne til eksport af landbrugsprodukter og om regler for eksportkreditter og eksportkreditgarantier, international fødevarehjælp og statsejede virksomheder inden for eksport af landbrugsprodukter. De blev også enige om at fortsætte forhandlingerne om landbrug, offentlig oplagring af hensyn til fødevaresikkerhed og markedsadgang og en forbundet særlig beskyttelsesmekanisme for udviklingslandene.

Den næste ministerkonference vil finde sted i juni 2020 i Nur-Sultan, Kasakhstan.

EU og landbruget

EU har ændret sit landbrugsstøtteprogram for yderligere at udvikle en markedsbaseret, retfærdig og gennemsigtig politik. Denne proces blev indledt før Uruguayrunden og løber stadig. Den fremmer anvendelsen af mindre handelsfordrejende politiske instrumenter. Størstedelen af støtten til landbrugere ydes nu i form af afkoblede direkte betalinger uden forpligtelse til at producere. Nedenstående figur viser skiftet i EU's politik fra foranstaltningerne under den gule boks til støtte, der ikke er handelsfordrejende. De øvrige grafer viser udviklingen for andre større handelspartnere.

Udviklingen i EU's indenlandske støtte

Udviklingen i anmeldt indenlandsk støtte til andre medlemmer

Forhandlinger

Proces

Den nuværende forhandlingsrunde blev indledt i november 2001 i Doha, Qatar. Den såkaldte "Doharunde", også kaldet "Dohadagsordenen for udvikling", fokuserede på en yderligere liberalisering af handelen, samtidig med at det gjorde det lettere for udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande, at blive integreret i WTO's multilaterale system. Til trods for EU's indsats er forhandlingerne i landbruget gået i stå. Ændringerne i den økonomiske udvikling har især øget visse udviklingslandes betydning som store eksportører og aktører inden for handel med landbrugsprodukter. Forhandlingerne er navnlig blokeret på grund af visse WTO-medlemmers manglende vilje til at reformere deres landbrugspolitik.

WTO's medlemmer fortsætter ikke desto mindre med at forhandle om reformer af handelen med landbrugsprodukter. Dette sker på landbrugsudvalgets særlige samlinger med henblik på at fremsætte forslag til WTO's ministerkonference, som finder sted hvert andet år.

EU's prioriteter i landbrugsforhandlingerne

EU vil fortsat fremme multilateralisme og internationalt samarbejde. WTO og et regelbaseret og inklusivt internationalt handelssystem er afgørende for den globale fødevaresikkerhed og udvikling. Med hensyn til handel med landbrugsprodukter vil EU arbejde hen imod et mere retfærdigt og gennemsigtigt system. For de tre søjler i landbrugsaftalen har EU følgende prioriteter:

Indenlandsk støtte: En begrænsning af handelsfordrejende foranstaltninger er et vigtigt skridt i retning af en retfærdig ordning for handel med landbrugsprodukter. EU har ændret sine nationale støtteordninger, som nu hovedsagelig omfatter foranstaltninger, der ikke fordrejer handelen. Dette har forbedret markedet for landbrugsvarer og handelen. EU vil fortsat presse på for at få andre medlemmer til at gøre det samme.

Markedsadgang: Markedsadgangen for landbrugsprodukter udgør en integreret del af det globale handelssystem. Forbedringer af markedsadgangen i WTO kan bedst opnås ved inklusive og omfattende forhandlinger, der omfatter adgang og tjenester for både landbrugsvarer og ikkelandbrugsmæssige markeder. Spørgsmål om markedsadgang er også naturligt centrale i bilaterale forhandlinger om frihandelsaftaler.

Eksportkonkurrence: EU mener, at yderligere forhandlinger bør bygge videre på de skridt, der er taget i Nairobi, navnlig med hensyn til yderligere regler for eksportkreditter og eksportkreditgarantier, international fødevarehjælp og statsejede virksomheder inden for eksport af landbrugsprodukter.