G7

G7's rolle

G7, oprindeligt G8, opstod i 1973 og blev i 1975 oprettet som et uformelt forum, der samler regeringschefer og ministre fra verdens førende industrinationer. De årlige G7-topmøder har i årenes løb udviklet sig til at være en platform, hvor kursen bliver lagt for den multilaterale debat, og hvor politiske løsninger på globale udfordringer bliver udformet. G7 supplerer G20, som generelt betragtes som rammen for den løbende økonomiske samordning på verdensplan.

I 1977 begyndte repræsentanter for det daværende Europæiske Fællesskab at deltage i Londontopmødet. EU's rolle er vokset med tiden, så det efterhånden er blevet inddraget i alle politiske drøftelser om dagsordenen for topmødet, og fra og med topmødet i Ottawa (1981) har EU deltaget i alle arbejdsmøder.

EU er en unik overnational organisation – ikke en suveræn stat – og tæller derfor ikke med som et land i G7, der står for "Group of Seven". Af den grund tælles EU ikke med som medlem og varetager ikke det roterende G7-formandskab.

Topmødet samler ledere fra EU og følgende lande:

• Canada
• Frankrig
• Tyskland
• Italien
• Japan
• UK
• USA.

G7 kan påvirke den globale dagsorden, fordi de beslutninger, der træffes af disse store økonomiske magter, har en reel virkning. Den politiske kurs, som disse ledere udstikker for politiske spørgsmål, får en afsmittende effekt på mange andre internationale organisationer og institutioner.

De beslutninger, der træffes i G7, er således ikke juridisk bindende, men har stærk politisk indflydelse.

Fokus på global fødevaresikkerhed 

De systemiske chok, der opstod som følge af covid-19-pandemien og den russiske aggression mod Ukraine, har eskaleret de problemer, som det globale landbrugsfødevaresystem står over for. De øger det stigende langvarige pres på verdens fødevaresikkerhed, især på grund af klimaændringerne og deres negative konsekvenser for vejret, forringelsen af naturressourcer som jord, vand og biodiversitet og en uholdbar befolkningstilvækst og vækst i efterspørgslen efter fødevarer, især i sårbare regioner.

Multilaterale forummer som G7 har anerkendt problemernes alvor og igen sat fødevaresikkerheden øverst på den internationale dagsorden. Efter et halvt årtis fravær samlede G7-landbrugsministrene igen en arbejdsgruppe under det tyske formandskab i 2022 med særlige ministermøder i henholdsvis marts og maj.

EU støtter kraftigt den permanente genindførelse af G7's landbrugsspor som et centralt forum for koordinering af de højt udviklede økonomiers politiske indsats for både at afhjælpe de akutte nødsituationer og nå de langsigtede mål for en bæredygtig omstilling af landbruget.

G7's aktuelle landbrugsprioriteter

De prioriterede arbejdsmål for G7's landbrugsspor under det tyske formandskab i 2022 var:

• Den globale fødevaresikkerhed
• Styrkelse af bæredygtige skovrydningsfrie forsyningskæder i landbruget
• Muligheder inden for kulstofbindende dyrkning
• Løbende reduktion af brugen af pesticider
• Klimabeskyttelse
• Beskyttelse af biodiversiteten.

Landbrug indtil 2016

Stigningen i fødevarepriserne i 2007-08 førte til, at landbruget og fødevaresikkerheden kom øverst på verdens politiske dagsorden. Som følge af denne priskrise mødtes landbrugsministrene fra det daværende G8 (før Rusland blev suspenderet i 2014) i Italien i 2009 for at undersøge mulighederne for at forbedre landbrugssamarbejdet med udviklingslandene, navnlig i Afrika.

På det følgende topmøde i Canada i 2010 afsatte verdenslederne fra G8 22 milliarder dollars til fødevaresikkerhedsinitiativet L'Aquila (AFSI), der skulle gennemføres over tre år for at hjælpe udsatte lande med at fremme fødevareproduktionen. EU gav det største tilsagn på 3,8 mia. dollars og levede op til det.

Siden da har landbrug og fødevaresikkerhed spillet en vigtig rolle på topmøderne, f.eks. i Japan i 2016, hvor G7-landenes ministre fremhævede følgende blandt deres vigtigste prioriteter:

• at styrke landbrugerne, så de bliver motiverede, kvalificerede og iværksætterorienterede. Det skal ske ved at øge deres kompetencer og færdigheder via frivillig udveksling af viden på vilkår, som alle parter kan gå med til. Denne viden skal både anvendes på bedrifterne og i erhvervsuddannelserne. Desuden skal der være lettere adgang til IT-værktøjer, præcisionslandbrug og innovation inden for landbruget.
• at øge kvinders og unges muligheder i landbrugssektoren ved at fremme deres aktive deltagelse i ejerskab og forvaltning af bedrifter, markedsføring og andre aktiviteter i forbindelse med landbrug og landbrugsfødevarer. Desuden skal de have mere lige adgang til jord og andre aktiver, så de kan opnå en bedre indkomst.
• at styrke landbrugernes deltagelse i fødevareværdikæder.

Selv om der ikke blev organiseret noget separat arbejdsforløb på landbrugsområdet mellem 2017 og 2021, indgik problemerne i landbrugssektoren og den globale handel med landbrugsfødevarer stadig i de årlige erklæringer fra G7-lederne. De emner, de drøftede, omfattede bl.a. klimaforandringernes indvirkning på landbruget og landbrugsfødevaresektorens bidrag til en bæredygtig økonomisk udvikling.

Vigtige datoer

G7's seneste og kommende formandskaber:

• USA i 2020
• UK i 2021
• Tyskland i 2022
• Japan i 2023
• Italien i 2024