Den fælles landbrugspolitik er afgørende for at styre overgangen til et bæredygtigt fødevaresystem og styrke de europæiske landbrugeres indsats for at bidrage til EU's klimamål og beskytte miljøet.
Økoordninger er et nyt instrument i den fælles landbrugspolitik til støtte for denne omstilling. EU-landene fastsætter økoordninger i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Kommissionen vurderer og godkender dem som centrale redskaber for den fælles landbrugspolitik for at målene i den grønne pagt kan opfyldes.
Oversigt over økoordninger
Landbrugsmetoder, der kan støttes af økoordninger, skal opfylde følgende betingelser:
- omfatte aktiviteter vedrørende klima, miljø, dyrevelfærd og antimikrobiel resistens
- de fastlægges på grundlag af de behov og prioriteter, der er fastlagt på nationalt/regionalt niveau
- deres ambitionsniveau skal være mere vidtgående end de krav og forpligtelser, der er fastsat i referencescenariet (herunder konditionalitet).
- de skal bidrage til at nå målene i den europæiske grønne pagt.
Målene i EU's grønne pagt
Mindske brugen af og risikoen ved kemiske pesticider med 50 % og brugen af mere farlige pesticider med 50 % inden 2030
Opnå, at mindst 25 % af EU's landbrugsareal dyrkes økologisk samt få en markant stigning i økologisk akvakultur inden 2030
Reducere salget af antimikrobielle stoffer til landbrug og fiskeopdræt med 50 % inden 2030
Nedbringe tab af næringsværdi med mindst 50 % og samtidig forhindre forringelse af jordens frugtbarhed. Dette vil reducere forbruget af gødning med mindst 20 % inden 2030.
De strategiske planer under den fælles landbrugspolitik virkeliggør øget konditionalitet, økoordninger, bedriftsrådgivningstjenester samt miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger og -investeringer for at opfylde målene i den grønne pagt, navnlig dem, der stammer fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien for 2030, og for at opfylde den fælles landbrugspolitiks klima- og miljøspecifikke målsætninger.
De specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik
Specifik målsætning 4Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt bæredygtig energi
Specifik målsætning 5Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer såsom vand, jord og luft
Specifik målsætning 6Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber
Specifik målsætning 9Forbedre dyrevelfærden og bekæmpe antimikrobiel resistens
Tiltag i henhold til de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik
EU-landenes foranstaltninger, der er beskrevet i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, omfatter forskellige områder inden for miljø, klimaændringer og dyrevelfærd, som er følgende:
a. Modvirkning af klimaforandringer, herunder reduktion af drivhusgasemissioner fra landbrugsmetoder, samt vedligeholdelse af eksisterende kulstoflagre og forbedring af kulstofbinding
b. Modvirkning af klimaforandringer, herunder reduktion af drivhusgasemissioner fra landbrugsmetoder, samt vedligeholdelse af eksisterende kulstoflagre og forbedring af kulstofbinding
c. Beskyttelse eller forbedring af vandkvaliteten og mindskelse af presset på vandressourcerne
d. Forebyggelse af jordforringelse, jordgenoprettelse, forbedring af jordfrugtbarhed og af næringsstofforvaltning
e. Beskyttelse af biodiversitet, bevarelse eller genopretning af levesteder eller arter, herunder opretholdelse og skabelse af landskabstræk eller ikkeproduktive arealer
f. Tiltag til en bæredygtig og reduceret anvendelse af pesticider
g. Tiltag til at forbedre dyrevelfærd eller bekæmpe antimikrobiel resistens
EU-landenes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik omfatter en bred vifte af målrettede interventioner, der skal imødekomme landenes specifikke behov og levere håndgribelige resultater i forhold til målene på EU-plan, samtidig med at de bidrager til den grønne pagt.
Planerne skal bidrage til og være på linje med EU's lovgivning og forpligtelser vedrørende klima og miljø, herunder dem, der er fastsat i jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien.
Eksempler på landbrugsmetoder
De oplysninger om landbrugspraksis, som økoordningerne kan støtte, giver landbrugere, administratorer, videnskabsfolk, interessenter og offentligheden mulighed for at få mere at vide om økoordninger og dele deres erfaringer. Denne liste er udarbejdet efter en grundig drøftelse med eksperter.
Følgende praksis svarer til tiltag under de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, der omfatter ovennævnte områder som miljø, klimaændringer og dyrevelfærd.
Praksis fastlagt i EU's politiske instrumenter
- Økologiske landbrugsmetoder som defineret i forordning (EU) 2018/848 (b, c, d, f, g)
- Omlægning til økologisk landbrug (b, c, d, f, g)
- Opretholdelse af økologiske landbrugsmetoder (b, c, d, f, g)
- Integreret bekæmpelse af skadegørere som defineret i direktivet om bæredygtig anvendelse (b, c, d, e, f) og herunder:
- Bræmmer med forvaltningspraksis og uden pesticid (c, e, f)
- Mekanisk ukrudtsbekæmpelse (c, e, f)
- Øget brug af modstandsdygtige, skadegørerresistente afgrødesorter og -arter (b)
- Braklagt jord med artssammensætning til biodiversitetsformål (c, e, f)
Andre fremgangsmåder
- Vekseldrift med bælgfrugter (a, b, d, f)
- Blandet dyrkning – flerdyrkede afgrøder (b, d, e, f)
- Dækafgrøde mellem trærækker på permanente afgrøder – frugtplantager, vinmarker, oliventræer – over konditionaliteten (a, c, d, e, f)
- Vinterjorddække og efterafgrøder over konditionaliteten (a, b, c, d)
- Husdyrbrugssystemer med lav intensitet (a, c, d, g)
- Anvendelse af afgrøder/plantesorter, der er mere modstandsdygtige over for klimaændringer (b, c, e, f)
- Blandede arter/mangfoldig udlægning af permanente græsarealer til biodiversitetsformål (bestøvning, fugle, fjervildt) (c, d, e, f)
- Forbedret risdyrkning for at reducere metanemissioner (f.eks. alternative våde og tørre teknikker) (a)
- Praksis og standarder som fastsat i reglerne for økologisk landbrug (b, c, d, f)
- Fodringsplaner: egnetheden af og adgangen til analyser af foder- og vandkvalitet (f.eks. mikotoksiner), optimerede foderstrategier (g)
- Gunstige boligforhold: øgede pladsforhold pr. dyr, forbedret gulvbelægning (f.eks. strøelse af halm, der stilles til rådighed dagligt), gratis faring, tilvejebringelse af beriget miljø (f.eks. fodring af svin, bøjning, bygningsmaterialer osv.), skygge/sprinklere/ventilation for at klare varmestress (b, g)
- Praksis og standarder som fastsat i reglerne for økologisk landbrug (g)
- Praksisser, der øger dyrenes robusthed, frugtbarhed, levetid og tilpasningsevne, f.eks. malkekøers levetid opdræt af dyr med lavere emissioner, fremme af genetisk mangfoldighed og modstandsdygtighed (a, b, g)
- forebyggelse og kontrol på dyresundhedsområdet overordnet plan for reduktion af risikoen for infektioner, der kræver antimikrobielle stoffer, og som omfatter alle relevante opdrætsmetoder, f.eks. vaccination og behandlinger, øget biosikkerhed, anvendelse af fodertilsætningsstoffer osv. g)
- Adgang til græsningsarealer og forøgelse af græsningsperioden for græssende dyr (a, b, g)
- Sørge for og forvalte regelmæssig adgang til udendørsarealer (g)
- Etablering og bevarelse af landskabstræk over konditionaliteten (a, c, d, e)
- Forvaltnings- og hugstplan for landskabstræk (e, f)
- Etablering og vedligeholdelse af skovgræsningssystemer med høj biodiversitet
- Braklagt jord med artssammensætning til biodiversitetsformål (bestøvning, fugle, fjervildt osv.) (c, e, f)
- Hyrder på åbne arealer og mellem permanente afgrøder, græsningsskifte og almindelig græsning (b, d, e, f, g)
- Skabelse og forbedring af delvis naturlige levesteder (a, b, c, d, e, f, g)
- Reduktion af brugen af gødning, forvaltning af lav intensitet i markafgrøder (a, b, c, d, e, f, g)
- Bevaringslandbrug (a, d)
- Genopretning af vådområder/tørvemoser, dyrkning af vådområder (a, c, d, e)
- Minimumsvandspejlet om vinteren (a, c, d)
- Hensigtsmæssig forvaltning af restkoncentrationer, dvs. afbrænding af restprodukter fra landbruget, såning på restkoncentrationer (a, c, d)
- Etablering og vedligeholdelse af permanente græsarealer (a, c, d, e, f)
- Udbredt anvendelse af permanente græsarealer (a, c, d)
- Plan for forvaltning af næringsstoffer, anvendelse af innovative tilgange til minimering af frigivelsen af næringsstoffer, optimal pH-værdi for optagelse af næringsstoffer, cirkulært landbrug (a, c, d, f)
- Præcisionsdyrkning med henblik på at reducere rå- og hjælpestoffer (gødning, vand, plantebeskyttelsesmidler) (e, f)
- Forbedring af vandingseffektiviteten (b)
- Gennemførelse af nitratrelaterede foranstaltninger, der går videre end konditionalitetsforpligtelserne (c, d, e)
- Foranstaltninger til at reducere og forebygge vand-, luft- og jordforurening som følge af overskydende næringsstoffer såsom jordprøveudtagning, hvis det ikke allerede er obligatorisk, skabelse af næringsstoffælder (c, d, e)
- Håndtering af afgrødernes vandbehov (skift til mindre vandintensive afgrøder, ændring af plantningsdatoer, optimerede kunstvandingsplaner) (b)
- Erosionsbræmmere og læbælter (b, d, e)
- Etablering eller vedligeholdelse af terrasser og stribedyrkning (b, d, e)
- Fodertilsætningsstoffer til reduktion af emissioner fra tarmgæring (a)
- Forbedret forvaltning og opbevaring af husdyrgødning (a)
Retsgrundlag
Forordning (EU) 2018/848 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007.
