Gå til hovedindholdet
Agriculture and rural development

Bomuld

Detaljerede oplysninger om udviklingen i EU's bomuldspolitik, retsgrundlag, markedssituationen og målrettet bomuldsundersøgelse. 

Oversigt

Bomuld er en markafgrøde, der hovedsagelig anvendes til fiberproduktion. Bomuldsfrø, der bliver til overs, efter at bomulden er egreneret, anvendes til produktion af olie til konsum og oliekager til foderbrug.

I øjeblikket produceres der kun bomuld i tre EU-lande på ca. 320 000 hektar. Grækenland er den største bomuldsproducent med 80 % af det europæiske bomuldsareal, efterfulgt af Spanien (hovedsagelig Andalusien) med en andel på 20 %. Bulgarien producerer bomuld på under 1 000 hektar.

Selv om bomuld udgør under 0,2 % af værdien af den europæiske landbrugsproduktion, har den stor regional betydning i de to største producentlande i EU.

I 2018 anslås EU's bomuldsproduktion til 340 000 ton, hvilket kun udgør 1 % af den globale bomuldsproduktion.

Den europæiske import af egreneret bomuld er faldet drastisk i løbet af de sidste 10 år: fra 870,000 ton i 2002 til 130 000 ton i gennemsnit i de sidste 5 år. I samme periode forblev EU's eksport forholdsvis stabil og lå på omkring 250 000 ton om året.

EU-markedet er helt åbent, da der ikke er nogen importtold eller eksportsubsidier for bomuld.

EU's politik for bomuld

Bomuldsstøtten blev indført i 1981, da Grækenland blev medlem af EF. Den europæiske politik for bomuld er siden da blevet ændret flere gange, senest i 2006.

Den nuværende ordning har til formål at fremme en konkurrencedygtig, bæredygtig og markedsdrevet bomuldssektor, samtidig med at de retlige forpligtelser til at støtte "bomuldsproduktion i områder i Fællesskabet, hvor det er vigtigt for landbrugsøkonomien" bevares.

Som alle andre landbrugere har bomuldsdyrkere ret til at modtage afkoblet indkomststøtte (kendt som krydsoverensstemmelse) for overholdelse af strenge normer for miljøbeskyttelse, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.

Desuden yder EU en vis afgrødespecifik betaling for bomuld, begrænset til et bestemt basisareal pr. EU-land. For at være støtteberettigede må landbrugerne kun dyrke bomuld på arealer, der er godkendt af EU, ved hjælp af godkendte frøsorter og under forudsætning af, at den bomuld, der faktisk høstes, opfylder mindstekrav til kvaliteten. Formålet med denne afgrødespecifikke betaling er at sikre mod enhver risiko for produktionsforstyrrelser i de bomuldsproducerende områder.

Maksimalt 302 000 hektar er berettiget til koblet støtte hvert år. Heraf ligger 250 000 hektar i Grækenland og 48 000 hektar i Spanien.

For at hjælpe EU's bomuldssektor blive mere økonomisk levedygtig blev der i 2009 igangsat en omstruktureringsordning, som gav mulighed for at støtte afviklingen af egreneringsanlæg, investeringer i egreneringsindustrien, landbrugeres deltagelse i kvalitetsordninger for bomuld osv.

Disse omstruktureringsprogrammer på fire eller otte år gav ikke mulighed for forlængelse. De midler, der var til rådighed fra de fireårige programmer, kunne derefter integreres i de tilgængelige EU-midler til udvikling af landdistrikterne fra og med 2014. De midler, der var til rådighed for de otteårige programmer, blev medtaget i de nationale lofter for indkomststøtte fra 2017.

Retsgrundlag

Der gælder lovgivning for bomuld, herunder forordning ( EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.

Gennemførelsesforordning ( EU) nr. 2017/1185 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EU) nr. 1307/2013 og forordning ( EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår meddelelser til Europa-Kommissionen om oplysninger og dokumenter og om ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger.

Markedsovervågning

Situationen på bomuldsmarkedet overvåges over en længere periode, og udviklingen i produktion, forbrug og lagre samt EU's bomuldsproduktion, import og eksport følges.

8. NOVEMBER 2012
Cotton market situation

Undersøgelser

En evaluering af de landbrugspolitiske foranstaltninger vedrørende bomuldssektoren blev offentliggjort i juli 2014 med det formål at måle virkningerne af de foranstaltninger, der blev gennemført efter reformen i 2006. Den omfattede de tre producentlande: Grækenland, Spanien og Bulgarien.

De vigtigste konklusioner fokuserede på virkningerne for:

  • produktion af ikke-egreneret bomuld
  • indtægter og regional økonomi
  • økonomisk struktur
  • produktionsstruktur
  • aftagersektoren
  • miljøet
  • effektivitet, relevans og sammenhæng.