Bomuld

Bommuldsproduktion i EU

I de seneste år har der været variationer i det område, der er afsat til bomuldsproduktion i Den Europæiske Union: der var en stigning fra 325 000 hektar (ha) i 2017 til 362 000 ha i 2020 efterfulgt af et fald til 290 000 ha i 2024. I 2023 nåede EU's produktion af ikkeegreneret bomuld op på 10,4 ton, hvilket svarer til 4 % af verdensproduktionen.

Bomuld produceres kun i tre EU-lande, navnlig i Grækenland og Spanien. Selv om bomuld udgør en relativt lille andel af EU's samlede landbrugsproduktion, spiller den en afgørende rolle i de lokale økonomier og beskæftigelsen i landdistrikterne i de specifikke europæiske regioner.

Bomuldsproduktion i Spanien

Spanien (hovedsagelig regionen Andalusien) tegner sig for ca. 20 % af EU's bomuldsområde og -produktion. Dyrkningen stammer tilbage fra middelalderen, selv om væksten og udbredelsen først fandt sted midt i det 20. århundrede.

Bomuldsproduktion i Bulgarien

Bulgarien producerer bomuld på ca. 2 000 ha.

Dyrkning og forarbejdning af bomuldsfibre

Bomuldsdyrkningen begynder med såning af bomuldsfrø, typisk om foråret. Planterne vokser og producerer frøkapsler, der indeholder bomuldsfibre og -frø. Når kapslerne er modne, høstes de enten manuelt eller mekanisk og sendes til en egrenermaskine, hvor fibrene adskilles fra frøene.

De lange fibre, der kaldes bomuldshår, renses, presses i baller og sendes til tekstilmøller til spinding og vævning. De resterende korte fibre eller linters fjernes fra frøene og forarbejdes til industri- og forbrugerprodukter.

Denne proces sikrer en effektiv udnyttelse af hele bomuldsplanten.

Anvendelse af bomuld

Bomuld i den fælles landbrugspolitik

Bomuldsstøtten blev indført i 1981, da Grækenland blev medlem af EF. Som enhver anden landbruger har bomuldsdyrkere som led i den fælles landbrugspolitik ret til at modtage direkte betalinger og yderligere støtte i form af økoordninger, forudsat at de anvendte landbrugsmetoder opfylder de miljøkriterier, der er fastsat i det pågældende EU-lands strategiske plan under den fælles landbrugspolitik, samt andre ordninger for udvikling af landdistrikterne.

Desuden yder EU afgrødespecifik betaling for bomuld, begrænset til et bestemt basisareal pr. EU-land. Denne støtte udbetales pr. hektar og er betinget af minimumskvaliteten af den bomuld, der faktisk høstes. For at være støtteberettigede skal landbrugerne dyrke bomuld på arealer, der er godkendt af EU, ved hjælp af frø af godkendte sorter og høst under normale vækstbetingelser (i henhold til forordning (EU) 2021/2115). Formålet med denne afgrødespecifikke betaling er at sikre mod enhver risiko for produktionsforstyrrelser i de bomuldsproducerende områder.

Højst 301 500 ha er berettiget til den afgrødespecifikke betaling for bomuld hvert år. Heraf ligger 250 000 ha i Grækenland og 48 000 ha i Spanien.

Bomuldens bidrag til et bæredygtigt landbrug

• Miljømæssigt: ved bomuldsdyrkning anvendes i stigende grad miljøvenlige dyrkningsmetoder, såsom præcisionslandbrug og integreret bekæmpelse af skadegørere for at minimere miljøpåvirkningen. Denne praksis sikrer jordbundens sundhed, reducerer vandforbruget, støtter biodiversiteten og baner dermed vejen for en bæredygtig fremtid.
• Socialt: Bomuldslandbrug støtter landdistrikterne ved at skabe beskæftigelse og forbedre livskvaliteten med initiativer, der fokuserer på fair arbejdspraksis, der sikrer, at arbejdstagerne får en rimelig løn og arbejder under sikre forhold, hvilket bidrager til social lighed og velfærd.
• Økonomisk: Bomuldsindustrien fremmer lokale økonomier ved at bidrage til BNP og støtte tilknyttede sektorer såsom egrenering, spinding og tekstilproduktion. Ved at fremme innovation og effektivitet styrker disse industrier deres konkurrencemæssige stilling på det globale marked.