Gå til hovedindholdet
Agriculture and rural development

Historie og oprindelse

Ikke mange fødevarer kan prale af en historie, der går mere end 2000 år tilbage i tiden, men hver gang du køber fetaost, spiser du en ost, der var lige så udbredt på Homers og Alexander den Stores tid, som den er i dag.

Navnet feta stammer fra det 17. århundrede og henviser til udskæringen af osten, men selve osten er beskrevet i litteratur, der går meget længere tilbage i tiden. En primitiv form for feta nævnes endda i Odysseen, hvor helten Odysseus tager den ost, som kyklopen Polyfem har lavet, under sin flugt ud af hans hule. I dag er fetaost det vigtigste produkt blandt Grækenlands geografiske betegnelser og tegner sig for omkring 10 % af landets fødevareeksport, hvilket vidner om ostens fremragende internationale ry.

Udhulet basrelief i sten, der repræsenterer 2 får og en menneskelig figur.
"Blinded Cyclops" af orientalizing under licens af CC BY-NC-ND 2.0

Den traditionelle fremstillingsmetode for fetaost er direkte forbundet med landets særlige klimaforhold. Med de stejle bjergskråninger og det varme og tørre klima var der ikke meget jord, som egnede sig til kvægopdræt. I stedet opdrættede grækerne hårdføre får og geder, som trivedes godt under disse forhold.

Det var muligvis et hårdt liv for de gamle grækere, men det har sikret nutidens forbrugere et helt enestående produkt. Enestående, fordi fetaosten kun får sin særlige smag, hvis fårene og gederne græsser i Grækenlands helt unikke flora. Der gror over 6 000 forskellige plantearter i landet, hvoraf 15 % kun findes her – det er en langt større andel end i mange geografisk større lande. Denne biodiversitet er sammen med de traditionelle fremstillingsmetoder en af de vigtigste årsager til, at ægte feta kun må fremstilles i Grækenland.

Fremstillingsmetoden

Feta fremstilles udelukkende af mælk fra lokale racer af moderfår og geder, hvilket giver osten dens kendte hvide farve og kan give den en let pebret smag. Den mælk, som bruges til at fremstille feta, malkes på bestemte årstider og skal have et fedtindhold på mindst 6 %. Osten kan fremstilles af både pasteuriseret og upasteuriseret mælk, men der tilsættes aldrig farvestoffer, konserveringsmidler, laktoproteiner, kaseinsalte, kondenseret mælk eller mælkepulver.

På mejeriet koaguleres mælken og kommes derefter i forme, hvor den drænes. Formene er traditionelt udformet med mange små huller, og der anvendes intet tryk under dræningen. Når osten tages ud af formen, skæres den ud, og overfladen dækkes med groft salt. Under denne proces udvikles der mikroorganismer på ostemassens overflade, som bidrager til fetaostens smag.

Modningen af osten foregår i to faser. I første fase tilsættes der en saltlage, og beholderne placeres i kamre med kontrolleret temperatur, under nøje tilsyn – lufttemperaturen i kammeret må være højst 18°C, og den relative fugtighed må ikke komme over 85 %. Denne modningsfase kan vare op til 15 dage.

Den anden modningsfase finder sted på køl med en konstant temperatur på 2-4°C. Det tager samlet set mindst to måneder at modne osten. Først til den tid har osten fået den rige smag og duft, som kendetegner feta.

Flere oplysninger

Feta BOB – retsakt

Beskyttet oprindelsesbetegnelse

Føde- og drikkevarer af høj kvalitet i hele Europa