G20

G20's rolle

Efter finanskrisen i 2008 ville en række af verdens ledere finde multilaterale løsninger og afholdt derfor det første G20-topmøde i Washington D.C. Til sammen tegner G20-medlemmerne sig for omkring 90 % af den globale BNP, 80 % af den globale handel og to tredjedele af verdens befolkning. Derudover har de ca. 60 % af al landbrugsjord og står for ca. 80 % af verdenshandelen med landbrugsprodukter.

Efter 2008 besluttede G20-medlemmerne i fællesskab at stimulere deres økonomier og afstå fra protektionistisk adfærd for på den måde at fremskynde afslutningen af recessionen. Denne beslutning viste, at kun ved at samarbejde kan de såkaldte centrale aktører løse de problemer, der opstår i en verden i hastig forandring, og sikre stabilitet og kontinuitet i de økonomiske og finansielle systemer, der understøtter den globale sikkerhed og velstand.

G20-medlemmerne er:

• Argentina
• Australien
• Brasilien
• Canada
• Kina
• Frankrig
• Tyskland
• Italien
• Indien
• Indonesien
• Japan
• Mexico
• Sydkorea
• Rusland
• Saudi-Arabien
• Sydafrika
• Tyrkiet
• Storbritannien
• USA
• EU

EU i G20

EU er fuldgyldigt medlem af G20 sammen med tre af sine medlemlande: Frankrig, Tyskland og Italien. Spanien har permanent gæstestatus

EU repræsenteres i G20 af formanden for Europa-Kommissionen og formanden formanden for Det Europæiske Råd.

EU's befolkning udgør ca. 6 % af verdens befolkning og overgås kun af Kina og Indien med hensyn til antal mennesker, det repræsenterer på G20-topmødet. EU er med et samlet BNP på 18,5 % den næststørste økonomiske magt ved forhandlingsbordet – kun USA er større med sine 24 % af verdens samlede BNP.

Fokus på landbrug

G20's landbrugsministre mødes forud for hvert årligt topmøde og udpeger vigtige emner i deres erklæring, som så indgår i drøftelserne på det efterfølgende topmøde mellem stats- og regeringscheferne på topmødet. Blandt de emner, der især har været fokus på i det seneste årti, er innovation i landbruget (særligt inden for informations- og kommunikationsteknologi), bevarelse af sund jord og bæredygtig vandforvaltning samt effektivisering af landbrugshandelen og landbrugsinvesterigerne.

I de seneste år, og især som følge af covid-19-pandemien, er følgende politikområder kommet i forgrunden:

• bæredygtig omlægning af fødevaresystemerne
• fremtidssikring af den regionale og globale fødevaresikkerhed, så den bliver modstandsdygtig over for både midlertidige chok og langsigtede udfordringer som klimaforandringerne
• bekæmpelse af fødevaretab og madspild
• digital innovation i landbruget og bedre brug af kvalitetsdata til at understøtte politikudformningen (f.eks. via G20's landbrugsmarkedsinformationssystem, AMIS)
• fremme af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og One Health-modellen med det formål at forhindre eskalering af sundhedstrusler som antimikrobiel resistens
• bæredygtig handel, ansvarlige investeringer og gennemsigtighed på landbrugsfødevaremarkederne.

Vigtige datoer

De seneste og de kommende topmødeværter er:

• Saudi-Arabien i 2020
• Italien i 2021
• Indonesien i 2022
• Indien i 2023
• Brasilien i 2024