Urimelig handelspraksis i fødevarekæden

Kort om urimelig handelspraksis

Urimelig handelspraksis er adfærd over for andre virksomheder, der afviger fra god praksis på handelsområdet og er i strid med god tro og redelig handlemåde. Fødevareforsyningskæden er sårbar over for urimelig handelspraksis, fordi der er stor ubalance mellem de små og store aktører. Ofte har landbrugere og små aktører i forsyningskæden ikke tilstrækkelig forhandlingsstyrke til at kunne forsvare sig mod de store.

Den Europæiske Union har derfor besluttet at forbedre beskyttelsen af landbrugere — såvel som små og mellemstore leverandører — og indføre obligatoriske regler, der forbyder visse former for urimelig handelspraksis.

Direktiv (EU) 2019/633 om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 17. april 2019. EU-landene skulle gennemføre direktivet i national ret senest den 1. maj 2021 og anvende det seks måneder senere.

Dette er en del af en bredere forvaltningsdagsorden, som skal føre til en mere effektiv og retfærdig fødevareforsyningskæde, og som også omfatter producentsamarbejde og indsatser for at øge markedsgennemsigtigheden.

Bekæmpelse af urimelig handelspraksis

For at forbedre landbrugernes og de små og mellemstore virksomheders position i fødevareforsyningskæden har EU vedtaget lovgivning, der forbyder 16 former for urimelig handelspraksis. I dette direktiv skelnes der mellem "sort" og "grå" praksis. Sort urimelig handelspraksis er forbudt, uanset omstændighederne, mens grå praksis er tilladt, hvis leverandøren og køberen på forhånd aftaler det på en klar og utvetydig måde.

Ti eksempler på sort urimelig handelspraksis

• Betaling senere end 30 dage for letfordærvelige landbrugsprodukter- og fødevarer
• Betaling senere end 60 dage for andre fødevareprodukter
• Annullering med kort varsel af letfordærvelige landbrugsfødevarer
• Køberens ensidige ændringer af aftalen
• Betalinger, der ikke er knyttet til en specifik transaktion
• Risiko for tab og forringelse overgået til leverandøren
• Køber nægter skriftligt at bekræfte en leveringsaftale på trods af leverandørens anmodning herom
• Køberen misbruger forretningshemmeligheder
• Køberens handelsrepressalier
• Overførsel af omkostningerne ved behandling af kundeklager til leverandøren

Seks eksempler på grå urimelig handelspraksis

Disse er kun tilladt, hvis der på forhånd er opnået enighed herom på en klar og utvetydig måde.

• Returnering af ikkeafsatte produkter
• Leverandøren opkræves betaling for oplagring, udstilling og præsentation
• Leverandøren opkræves betaling for salgsfremstød
• Leverandøren opkræves betaling for markedsføring
• Leverandøren opkræves betaling for reklame
• Leverandøren opkræves betaling for, at køberens personale kan indrette lokaler

Direktivet indeholder bestemmelser om minimumsharmonisering af urimelig handelspraksis i alle EU-lande. Dette skal sikre lige vilkår for de praksisser, der blev udpeget som de mest problematiske.

De vigtigste regler i direktivet

Beskyttelse af svage leverandører mod stærke købere

Direktivet indeholder bestemmelser om beskyttelse af svagere leverandører mod stærkere købere, hvilket omfatter alle leverandører af landbrugs- og fødevarer med en omsætning på op til 350 mio. EUR med forskellige beskyttelsesniveauer under denne tærskel. Dette omfatter landbrugere, producentorganisationer og distributører under tærsklen. Dette gælder også for leverandører og købere uden for EU, forudsat at en af parterne er beliggende i EU.

Gennemførelse i national lovgivning

Når EU-landene gennemfører direktivet i deres nationale lovgivning, kan de vælge at være strengere end kravene i direktivet og gå ud over dets anvendelsesområde. De kan dog ikke yde mindre beskyttelse end den, der er fastsat i direktivet.

Kommissionen offentliggjorde en foreløbig rapport om status for samt gennemførelsen af direktivet og indarbejdelsen af det i national lovgivning i oktober 2021. I december 2022 havde alle EU-lande gennemført dette direktiv i deres nationale lovgivning. En opdateret rapport og et ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der blev offentliggjort i april 2024, viser alle 27 landes valg mht. gennemførelse af direktivet.

Håndhævende myndigheder

Hvert enkelt EU-land har udpeget en kompetent myndighed til at håndhæve disse regler. Disse myndigheder skal have beføjelse til både at indlede undersøgelser og pålægge operatører, der overtræder reglerne, bøder.