Hamp

Hampeproduktion i EU

Hamp dyrkes i hele Europa. I de senere år er arealet til dyrkning af hamp til fibre udvidet kraftigt i EU – fra 20.540 hektar i 2015 til 33.020 hektar i 2022 (en stigning på 60 %). I samme periode steg produktionen af hamp fra 97.130 ton til 179.020 ton (en stigning på 84,3 %). Frankrig er den største producent og tegner sig for mere end 60 % af EU's produktion efterfulgt af Tyskland (17 %) og Holland (5 %).

Dyrkning af hamp bidrager til at nå målene for den europæiske grønne pagt

Hamp har en række miljømæssige fordele.

• Hamp binder kulstof: en hektar hamp binder 9-15 ton CO2, svarende til den mængde, der bindes af en ung skov, men det tager kun fem måneder at dyrke.
• Hamp bryder den onde cirkel af sygdomme: hamp medvirker til at stoppe sygdomme, når den anvendes i sædskifte. Desuden kan ukrudt ikke vokse på hampmarker på grund af hampeplanternes hurtige vækst og skyggeevne.
• Hamp forebygger jorderosion: hampplanternes tætte blade danner et naturligt jorddække, hvilket mindsker vandtabet og beskytter mod jorderosion. Hamp dækker jorden blot tre uger efter spiring.
• Hamp fremmer biodiversiteten: blomstringen finder normalt sted fra juli til september, samtidig med den manglende pollenproduktion fra andre afgrøder. Hampen producerer store mængder pollen og giver ly til fugle, og hampefrø er godt foder til dyr.
• Hamp kræver kun begrænset eller ingen brug af pesticider: hamp er ikke udsat for angreb fra ret mange skadegørere, da der kun findes et lille antal naturlige fjender, og det betyder, at anvendelse af insekticider, herbicider og fungicider i de fleste tilfælde kan undgås.

Se også

Den europæiske grønne pagt

Anvendelse af hamp

1. Tekstilproduktion (hampefibre)

Hampefibre ligner meget hør, og tekstilindustriens interesse i at benytte hampefibre vokser. Kommissionen omtaler i sin handlingsplan for den cirkulære økonomi tekstilsektoren som en af grundpillerne i omstillingen til en grønnere og mere bæredygtig økonomi, og den har opfordret interessenterne til at søge nye materialer og udvikle nye økonomiske modeller. Derfor har EU vedtaget en strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler for at opnå en mere bæredygtig, innovativ og cirkulær økonomisk model.

2. Fødevare- og foderproduktion (hampefrø)

Hampefrø har et højt proteinindhold og store mængder fibre, vitaminer, Omega-3 og mineraler. Derfor kan afskallede hampefrø bruges som fødevarer, mens hele hampefrø kan anvendes som foder til dyr.

3. Bygge- og anlægsvirksomhed (hampefibre)

Der anvendes primært tre hampebaserede produkter i bygge- og anlægssektoren: kalkhampbeton (hempcrete), hampeuld og hampefiberplader til isolering. Byggesektoren står for 40 % af EU's samlede energiforbrug og 36 % af drivhusgasemissionerne, og 75 % af denne energi går til spilde. Det har ført til, at man søger at udvikle byggemetoder og -materialer, der er kuldioxidneutrale eller kulstofbindende. Hempcrete binder kulstof, fordi mængden af kulstof, der lagres i materialet, er højere end de udledninger, der genereres under produktionen, og fordi den fortsætter med at lagre kulstof i bygningens levetid. Forbedring af energieffektiviteten i byggesektoren kommer til at spille en central rolle for at opnå kulstofneutralitet senest i 2050 – et mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt. Og her kan hamp være et vigtigt element.

4. Papirfremstilling (hampefibre)

Der er mange fordele ved at anvende hampefibre til fremstilling af papir: det tager hampestængler højst fem måneder at modne, hampepapir kræver ikke nødvendigvis giftige blegningskemikalier, og hampepapir kan genanvendes 7-8 gange.

5. Andre anvendelser

Hampbaserede produkter anvendes i forskellige industrier og til forskellige formål. De negative miljøkonsekvenser af plast har tvunget producenterne til at søge alternativer. Hamp er en god mulighed på grund af sin lette vægt og holdbarhed. Som erstatning for plast anvendes hampbaserede produkter i forskellige sektorer som bilproduktion, jernbaner, luftfart og rumfart.

Andre anvendelser af hamp omfatter kosmetikproduktion (olier, cremer, shampoo osv.) og energiproduktion (biobrændstoffer). Der er også interesse for produktion og markedsføring af hampeekstrakter, navnlig cannabidiol (CBD), på grund af dets mulige brug i kosmetik, sundhedsprodukter og fødevarer. Disse mulige anvendelser er imidlertid underlagt en række EU-krav. I november 2020 fastslog Den Europæiske Unions Domstol, at markedsføring af lovligt fremstillet CBD er tilladt i henhold til EU-lovgivningen.

Definition og bestemmelser

Hamp (Cannabis sativa Linn) er en art af cannabaceae-familien, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) er meget lavt i overensstemmelse med bestemmelserne i den fælles landbrugspolitik. Hamp dyrkes primært til industriel brug. På grund af det meget lave THC-niveau anvendes hamp, der opfylder bestemmelserne i den fælles landbrugspolitik, ikke til fremstilling af narkotika.

I henhold til artikel 189 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er al import af hamp underlagt krav om importlicens. Desuden:

• må rå hamp henhørende under KN-kode 5302 10 have et THC-indhold på højst 0,3 %
• skal hampefrø til udsæd ledsages af bevis for, at den pågældende sorts THC-indhold ikke overstiger 0,3 %
• må hampefrø, der ikke anvendes til udsæd, kun importeres med EU-landenes tilladelse, og de godkendte importører skal fremlægge dokumentation for, at frøene er blevet anbragt i en tilstand, der udelukker anvendelse til udsæd
• kan EU-landene også anvende mere restriktive regler i overensstemmelse med EU-traktaterne og internationale forpligtelser.

Tilskud som led i den fælles landbrugspolitik

Landbrugere, der dyrker hamp, er berettigede til arealbaserede direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik. De skal opfylde de standardbetingelser for støtteberettigelse, som er knyttet til direkte betalinger. Derudover skal de leve op til en række yderligere krav, som er specifikke for hamp, og som sikrer, at ingen dyrkning af ulovlige afgrøder modtager støtte via den fælles landbrugspolitik.

• Den hampesort, der dyrkes, skal have et THC-indhold på under 0,3 %.
• Landbrugerne skal anvende certificeret frø af sorter, der står på EU's fælles sortsliste over landbrugsplantearter. I 2024 er der registreret 116 hampesorter på denne liste.

Som led i deres strategiske plan under den fælles landbrugspolitik kan EU-landene på visse betingelser beslutte at yde koblet indkomststøtte til landbrugere, der dyrker hamp. Koblet indkomststøtte til hamp benyttes i øjeblikket i Frankrig, Polen og Rumænien. Nogle af de økoordninger, som EU-landene har medtaget i deres strategiske planer, kan også give landbrugere, der dyrker hamp, yderligere indkomstmuligheder.

Hampelandbrugere kan også få støtte via foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Disse typer støtte skal fremme investeringer, vidensopbygning, virksomhedsetablering, innovation, forsyningskædeorganisation, økologisk landbrug, miljøbeskyttelse og klimaindsats.

Det er også muligt af yde støtte til hamp gennem sektorinterventioner. Indtil videre har intet EU-land besluttet at medtage denne mulighed i deres strategiske planer.

Udvalg og ekspertgrupper

Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter mødes regelmæssigt for at drøfte emner som f.eks. udviklingen i markedspriserne og produktionen og handelen i EU og tredjelandene. Komitéen bistår også Kommissionen, når den vedtager gennemførelsesretsakter.

Gruppen for civil dialog om landbrugsmarkeder giver Kommissionen mulighed for regelmæssig kontakt med de berørte parter om alle spørgsmål vedrørende fiberafgrøder, herunder hamp.

Retsgrundlag

Forordning (EU) 2021/2115 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 om fastsættelse af supplerende regler for, hvornår arealer med hamp kan komme i betragtning til direkte betalinger, THC-kontrol i marken og hamp som efterafgrøde

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1173 om det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem i den fælles landbrugspolitik

Forordning (EU) 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1237 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239 om fastsættelse af regler for importlicenser for hamp.

Rådets direktiv 2002/53/EF om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter

Rådets direktiv 2002/57/EF om handel med frø af olie- og spindplanter

Rådets beslutning 2003/17/EF om ligestilling af markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande og om ligestilling af frø produceret i tredjelande

Kommissionens forordning (EU) 2023/915 om grænseværdier for delta-9-tetrahydrocannabinol (Δ9-THC) i hampefrø og produkter heraf