Betalingsorganernes rolle
Betalingsorganer er afdelinger eller organer i EU-landene og, hvor det er relevant, i deres regioner, som er ansvarlige for forvaltning og kontrol af udgifter fra de to fonde under den fælles landbrugspolitik — Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Betalingsorganerne skal gennemføre betalinger til støttemodtagerne og give tilstrækkelige garantier for, at:
- en ansøgning kun anvises til betaling, efter at der er foretaget tilstrækkelig kontrol af, at den opfylder EU-reglerne1
- betalingerne registreres korrekt og fuldt ud i regnskaberne
- den ønskede dokumentation indsendes inden for frister og i overensstemmelse med EU-reglerne.
I henhold til princippet om delt forvaltning gennemfører betalingsorganerne betalinger under Kommissionens tilsyn. Alle elementer i betalingsorganernes forvaltnings- og kontrolsystemer kontrolleres og revideres af Kommissionen og godkendelsesorganerne i henhold til kontrolprocessen.
1Herunder om nødvendigt reglerne i den strategiske plan for den fælles landbrugspolitik.
Gennemførelse af betalinger
Selv om et betalingsorgan kan overdrage dele af sit arbejde til organer med delegerede opgaver, skal gennemførelsen af betalinger foretages direkte af betalingsorganet selv.
Kort sagt gennemføres betalingerne på følgende måde:
- landbrugere og andre potentielle støttemodtagere ansøger om støtte fra budgettet for den fælles landbrugspolitik ved hjælp af relevante oplysninger og onlineplatforme fra nationale forvaltninger
- efter at have foretaget kontrol udbetaler et betalingsorgan de skyldige beløb til støttemodtagerne og anmelder disse beløb til Kommissionen
- Kommissionen tilbagebetaler derefter de relevante beløb til EU-landene på månedsbasis for EGFL og hvert kvartal, når det drejer sig om ELFUL
- alle udgifter registreres i betalingsorganernes årsregnskaber og er underlagt yderligere kontrol- og revisionsniveauer i forbindelse med den finansielle sikkerhedsprocedure.
Godkendelse af betalingsorganer
EU-landene godkender via en ministeriel myndighed et betalingsorgan, hvis de opfylder visse minimumskriterier, der er fastsat på EU-plan. Selv om EU-landene frit kan fastsætte yderligere godkendelseskriterier, skal de opfylde de kriterier, som Kommissionen har fastsat, og som er baseret på COSO-rammen, som følger:
- interne forhold
- kontrolaktiviteter
- information og kommunikation
- overvågningsaktiviteter.
De nationale myndigheder bør gennem de revisionsudtalelser og -rapporter, der udarbejdes af certificeringsorganet og andre organer, løbende overvåge et betalingsorgans aktiviteter. Hvis det konstateres, at et agentur ikke opfylder godkendelseskriterierne, skal EU-landene træffe foranstaltninger for at afhjælpe manglerne. Dette kan indebære, at organet undersøges nærmere, eller at akkrediteringen trækkes tilbage. Hvis et EU-land ikke træffer passende foranstaltninger, kan Kommissionen pålægge finansielle korrektioner.
Et EU-land kan godkende et enkelt nationalt betalingsorgan eller en række regionale betalingsorganer. Hvis mere end ét betalingsorgan godkendes, skal der oprettes et koordineringsorgan for at sikre, at EU-reglerne anvendes på en harmoniseret måde, og for at fungere som forbindelsesled til Kommissionen, navnlig i forbindelse med fremsendelsen af den årlige præstationsrapport.
Forvaltningserklæring
I overensstemmelse med godkendelseskriterierne skal betalingsorganernes organisationsstruktur og interne kontrolsystemer være i overensstemmelse med et sæt interne kontrolprincipper, som Kommissionen har indført.
Betalingsorganerne fører grundige og nøjagtige fortegnelser over deres aktiviteter i løbet af regnskabsåret og forelægger dem for Kommissionen senest den 15. februar det følgende år. Betalingsorganets direktør skal fremlægge:
- årsregnskaber: fuldstændige, nøjagtige og retvisende regnskaber over de udgifter, der er afholdt i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som betalingsorganet har fået overdraget, ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan afslutte dem
- den årlige præstationsrapport, der indeholder centrale kvalitative og kvantitative oplysninger om gennemførelsen af den strategiske plan og viser, at udgifterne blev påvirket i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) 2021/2116
- en årlig sammenfatning af de endelige revisionsberetninger og de gennemførte kontroller
- en forvaltningserklæring om regnskabernes og oplysningernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed samt de indførte forvaltningssystemers korrekte funktion.
Hvis mere end ét betalingsorgan er godkendt i et EU-land, vil den årlige præstationsrapport blive forelagt af et koordineringsorgan, og den skal indsendes sammen med en forvaltningserklæring, der dækker udarbejdelsen af hele rapporten.
Nøjagtigheden af disse regnskaber kontrolleres derefter af godkendelsesorganet og senere af Kommissionen inden for rammerne af regnskabsafslutningsproceduren.
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
Beskyttelsen af Unionens finansielle interesser er af grundlæggende betydning, og det er en forpligtelse for EU-landene i henhold til artikel 59 i forordning (EU) 2021/2116.
EU-landene er forpligtet til at vedtage alle love og administrative bestemmelser og træffe alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv beskyttelse.
Dette mål skal nås ved:
- at kontrollere lovligheden og den formelle rigtighed af de af EGFL og ELFUL finansierede foranstaltninger
- effektiv forebyggelse af svig ved at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder og svig
- sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning i overensstemmelse med EU-retten eller national ret, og
- inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.
Beskyttelsen af de finansielle interesser skal også sikres gennem oprettelse af effektive forvaltnings- og kontrolsystemer i EU-landene, der fungerer korrekt.
Kontrol
For hver støtteordning, der finansieres af EGFL og ELFUL, anvender betalingsorganerne et stringent kontrolsystem for at sikre overensstemmelse med reglerne.
Forvaltnings- og kontrolsystemerne for hver støtteordning har nogle fælles træk samt særlige regler, der er skræddersyet til ordningens særlige forhold. Systemerne giver generelt mulighed for systematisk kontrol, som bl.a. er rettet mod de områder, hvor risikoen for fejl er størst.
Betalingsorganerne forvalter størstedelen af betalingerne og kontrollen gennem det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), som er et sammenkoblet sæt databaser, der anvendes til at vurdere ansøgninger og spore betalinger. I regnskabsåret 2022 dækkede IFKS 79,7 % af de samlede udgifter til den fælles landbrugspolitik. For IFKS-interventioner skal EU-landene indføre et kontrol- og sanktionssystem og hvert år foretage administrativ kontrol af støtteansøgninger og betalingsanmodninger for at kontrollere deres lovlighed og formelle rigtighed. Denne kontrol suppleres af kontrol på stedet, som ved hjælp af teknologi kan udføres på afstand.
For IFKS-udgifter anvendes oplysningerne i IT-databaserne desuden til automatisk krydskontrol.
Både fjernkontrol og kontrol på stedet angiver om, støttemodtagerne overholder alle gældende regler. Landbrugsaktiviteternes naturlige cyklus bestemmer ofte, hvordan og hvornår kontrollen udføres. For eksempel kan mange kontroller på stedet for at verificere støtteberettigelsesbetingelserne kun finde sted i visse perioder af året. Foranstaltninger uden for IFKS kan også underkastes kontrol efter betaling (efterfølgende kontrol), som udføres af et specifikt kontrolorgan (for EGFL's vedkommende) eller af betalingsorganet selv (for ELFUL's vedkommende).
Hvis der konstateres en alvorlig mangel fra støttemodtagerens side, skal der anvendes afskrækkende sanktioner.
Arealovervågningssystem (AMS)
Arealovervågningssystemet (AMS) er en obligatorisk del af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Det er en procedure for regelmæssig og systematisk observation, sporing og vurdering af landbrugsaktiviteter og -praksis på landbrugsarealer via satellit.
Fra den 1. januar 2023 skal EU-landene anvende det obligatoriske arealovervågningssystem (AMS), som vil dække arealrelaterede interventioner med henblik på at forebygge fejl og vurdere de politiske resultater med fokus på landbrugsaktiviteter. EU-landene skal hvert år vurdere kvaliteten af AMS, og hvis der konstateres mangler, skal de træffe passende afhjælpende foranstaltninger.
Retsgrundlag
Forordning (EU) 2021/2116 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik [artikel 9]
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 om betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, kontrol, sikkerhedsstillelse og åbenhed
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen.
