Vin

Oversigt

Den Europæiske Union er verdens førende vinproducent. Mellem 2020 og 2025 blev den gennemsnitlige årlige produktion registreret til 157 mio. hl. I 2023 tegnede den sig for 44 % af de globale vindyrkningsområder, over 60 % af produktionen og 48 % af forbruget. Vin er EU's tredjestørste landbrugsfødevaresektor med hensyn til eksport med 7,3 % af landbrugsfødevareværdien, der blev eksporteret i 2024 (overvågning af EU's handel med landbrugsfødevarer, februar 2025). Den samlede eksporterede værdi af EU's vine tegner sig for to tredjedele af den globale vinhandel.

Vinsektoren spiller en afgørende rolle i EU's landbrugsfødevaresektor og støtter landdistrikterne, både socialt og økonomisk. Den bidrager til at modvirke affolkning af landdistrikterne ved at skabe stabile arbejdspladser og opretholde lokale økonomier og bidrager til bevarelsen af den europæiske kulturarv og de europæiske landskaber.

Siden den første fælles markedsordning i 1962 har vinmarkedet udviklet sig betydeligt. Den politiske ramme har også udviklet sig for at støtte nye udviklinger, krav og udfordringer. Den seneste vinreform, der blev vedtaget i 2008, og som blev revideret og medtaget i fusionsmarkedsordningen fra 2013, omfattede følgende tre mål, som stort set blev opfyldt:

• gøre EU's vinproducenter endnu mere konkurrencedygtige – styrke de europæiske vines lederskab og omdømme og genvinde markedsandele både i og uden for EU
• at gøre reglerne for markedsforvaltning enklere, klarere og mere effektive – for at opnå en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel
• bevarelse af de bedste traditioner for europæisk vindyrkning og styrkelse af dens sociale og miljømæssige rolle i landdistrikterne.

Ud over de generelle mål om at harmonisere, strømline og forenkle lovgivningen indeholder flere retsakter regler, der bidrager til et velfungerende marked for EU-vine.

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 er der indført en ordning for ordnet vækst af EU's vindyrkningsarealer gennem en tilladelsesordning for plantning af vinstokke i perioden 2016-2030, som gør det muligt for konkurrencedygtige producenter at øge produktionen inden for visse grænser. Ved forordning (EU) 2021/2117 blev anvendelsen af tilladelsesordningen forlænget indtil 2045 med to midtvejsrevisioner, som Kommissionen skal foretage i 2028 og 2040 for at evaluere ordningens funktion og, hvis det er relevant, fremsætte forslag.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 regulerer et unikt harmoniseret system for mærkning og præsentation af EU-vine og beskyttelse af de mest traditionelle vine og deres tilknytning til deres produktionsområder og -territorier gennem oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/934 har til formål at sikre vinavlsprodukternes kvalitet ved at fastlægge de tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for produktion og konservering af vinavlsprodukter i EU.

EU's vinsektor skal nu tilpasse sig de nye økonomiske, sociale og miljømæssige realiteter for at forblive konkurrencedygtig og bæredygtig. Den politiske ramme skal også tilpasses igen for at ledsage den nødvendige omstilling. Ved udgangen af 2024 har en gruppe på højt plan om vinpolitik fremsat henstillinger, der er aftalt med alle EU-lande og hilst velkommen af sektoren, og som foreslår målrettede politiske tiltag for at tackle de udfordringer, som vinsektoren står over for, og fokuserer på tre centrale udfordringer, som vinsektoren står over for:

• tilpasning af vinproduktionen til en faldende og skiftende efterspørgsel
• styrkelse af sektorens modstandsdygtighed over for markeds- og klimaudfordringer og
• og tilpasning til forbrugertendenser i EU og globalt for at udnytte nye markedsmuligheder.

Det fulde sæt anbefalinger findes i de politiske anbefalinger for fremtiden for EU's vinsektor, der blev offentliggjort i december 2024.

• Nyhedsartikel
• 17. december 2024

Gruppen på Højt Plan vedrørende Vin skitserer politiske anbefalinger for fremtiden for EU's vinsektor

Gruppen på Højt Plan vedrørende Vinpolitik fremsatte anbefalinger om at tilpasse vinproduktionen til efterspørgslen, øge modstandsdygtigheden, tilpasse sig tendenser og udnytte markedsmulighederne.

De vigtigste henstillinger er blevet omsat til et forslag om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) nr. 251/2014 for så vidt angår visse markedsregler og sektorstøtteforanstaltninger i vinsektoren og for aromatiserede vinprodukter.

Støtteprogrammer for vin

De vinstøtteprogrammer, der blev indført i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for vin i 2008, omfattede oprindeligt 13 foranstaltninger. Reformen af den fælles markedsordning i 2013 satte en stopper for støtten til destillation af konsumalkohol, krisedestillation og tilsætning af koncentreret most.

Som kompensation indførte den som en ny foranstaltning innovation i vinsektoren med henblik på udvikling af nye produkter, processer og teknologier vedrørende vinprodukter. Desuden udvides de salgsfremmende foranstaltninger i EU-landene med henblik på at informere forbrugerne om ansvarligt forbrug af vin og om EU's systemer for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

Den udvidede også omstruktureringen og omstillingen af vindyrkningsarealer til genplantning af vindyrkningsarealer, hvor det er nødvendigt efter obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager.

Vinproducerende EU-lande kan i øjeblikket tilbyde støtte til følgende foranstaltninger:

• salgsfremstød i lande uden for EU
• oplysning af forbrugerne om ansvarligt forbrug og EU's kvalitetsordninger
• omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, herunder genplantning af sundheds- eller plantesundhedsårsager
• grøn høst
• gensidige fonde
• høstforsikring
• investeringer i virksomheder
• innovation med henblik på udvikling af nye produkter, processer og teknologier
• destillation af biprodukter.

De årlige tildelinger fra EU-budgettet fastsættes af EU-landene under hensyntagen til overførslen for nogle EU-lande til enkeltbetalingsordningen.

Tilladelser til plantning af vinstokke

Tilladelser til plantning af vinstokke har fundet anvendelse siden begyndelsen af 2016. De giver EU-landene mulighed for at forvalte systemet med gratis, uoverdragelige plantningstilladelser på nationalt plan.

Reglerne skitserer også beskyttelsesmekanismen for nyplantninger: Tilladelserne er begrænset til en vækst på højst 1 % i et EU-lands vinareal pr. år med mulighed for, at landene – hvis det er behørigt begrundet – kan anvende vækstgrænser på nationalt eller regionalt plan eller for områder med/uden oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

Hvis vinavlernes ansøgninger overstiger det areal, som EU-landet har stillet til rådighed, kan tildelingen foretages pro rata og/eller i henhold til et eller flere prioritetskriterier, som det pågældende land har valgt. Resterende plantningsrettigheder fra den tidligere ordning kan konverteres til tilladelser indtil den 31. december 2022. Efter denne dato kan et areal svarende til de resterende uudnyttede gamle plantningsrettigheder stilles til rådighed af EU-landene som supplerende plantningstilladelser.

Handelsaftaler

For at lette handelen mellem EU og tredjelande fører Europa-Kommissionen bilaterale og multilaterale forhandlinger på grundlag af et forhandlingsmandat fra Det Europæiske Råd, der fører til bilaterale aftaler og frihandelsaftaler.

Eksportører af vin i mængde

I 2024 var EU fortsat verdens største vineksportør målt i mængde og tegnede sig for halvdelen af den samlede globale eksport. På trods af et lille fald i de seneste år har EU fastholdt den gennemsnitlige andel på 50 % af verdens samlede eksport af vin, efterfulgt af Chile (13,5 %) og Australien (11,43 %).

Beskyttede vinbetegnelser

Databasen eAmbrosia består af registret over oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er beskyttet i EU, samt lister over tredjelandes geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, der er beskyttet i EU i overensstemmelse med bilaterale aftaler om handel med vin.

88 % af EU's vindyrkningsarealer er afsat til produktion af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og beskyttet geografisk betegnelse (BGB).

Traditionelle benævnelser, der er beskyttet i EU for vin

Traditionelle benævnelser er benævnelser, der traditionelt anvendes til at formidle oplysninger til forbrugerne om produktions- eller lagringsmetoder, farve, stedtype eller en bestemt historisk begivenhed for en vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse. Nogle traditionelle benævnelser anvendes traditionelt til at angive, at vinen har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

Specifikationerne for de traditionelle benævnelser, der er beskyttet i EU, findes i eAmbrosia-databasens afsnit om traditionelle benævnelser.

Artikel 112 og 113 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsætter de generelle regler for anvendelse og beskyttelse af traditionelle benævnelser. Forordning (EU) 2019/33 og forordning (EU) 2019/34 fastsætter procedurerne for EU-beskyttelse af traditionelle benævnelser.

Relaterede oplysninger

Geografiske betegnelser og kvalitetsordninger

Markedsovervågning

Markedsobservatoriet for vin indeholder den seneste markedsovervågning af produktion, lagre, handel, områder og forbrug. Den indeholder også oplysninger om EU's og de nationale vinstøtteprogrammer med henblik på analyse og evaluering.

Produktion af vin og most

I de senere år har EU's vinproduktion været udsat for betydelig volatilitet på grund af virkningerne af klimaændringerne. Mængderne har svinget fra et højdepunkt på 170 mio. hektoliter (mHl) i 2020-21 til et lavpunkt på 143 mio. hektoliter i 2024-25 — et niveau, der ligger 10,4 % under det foregående femårige gennemsnit. På trods af disse udfordringer er EU fortsat verdens førende vinproducent og tegner sig for over 60 % af den globale produktion (OIV-data Global production average 2019-23 (255 mHl)).

udvalg

Sektorforvaltningskomitéerne er blevet erstattet af en enkelt forvaltningskomité for den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Grupper for civil dialog bistår Europa-Kommissionen og bidrager til at føre en regelmæssig dialog med interessenter om alle spørgsmål vedrørende den fælles landbrugspolitik, herunder udvikling af landdistrikterne, og gennemførelsen heraf.

Gruppen på Højt Plan vedrørende Vinpolitik blev nedsat som svar på anmodninger fra den europæiske vinsektor. Det tjener som et forum til at tackle de udfordringer, som de nye realiteter, som sektoren står over for, udgør, og undersøge mulige løsninger.