Oversigt
EU er verdens førende vinproducent. Fra 2016 til 2020 var den gennemsnitlige årlige produktion 165 mio. hektoliter. I 2020 tegnede EU sig for 45 % af verdens vindyrkningsarealer, 64 % af produktionen og 48 % af forbruget. Hvad angår eksport, er vin er den største af EU's landbrugsfødevaresektorer, idét den udgør 7,6 % af værdien af den samlede landbrugsfødevareeksport.
Siden den første fælles markedsordning fra 1962 har vinmarkedet udviklet sig meget. Den seneste vinreform, der blev vedtaget i 2008 og revideret og indarbejdet i fusionsmarkedsordningen fra 2013, havde tre mål:
- at gøre EU's vinproducenter endnu mere konkurrencedygtige ved at forbedre europæiske vines omdømme og genvinde markedsandele både i og uden for EU
- at gøre markedsforvaltningsreglerne enklere, klarere og mere effektive for at opnå en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel
- at bevare den europæiske vinavls bedste traditioner og styrke dens sociale og miljømæssige rolle i landdistrikterne.
EU's delegerede forordning 2018/273 har som overordnet mål at harmonisere, strømline og forenkle lovgivningen, og derudover erstatter den 2015-ordningen for plantningsrettigheder med en tilladelsesordning for plantning af vinstokke i perioden 2016-2030, der giver konkurrencedygtige producenter mulighed for at øge produktionen inden for visse grænser. EU's forordning 2021/2117 har forlænget anvendelsen af tilladelsesordningen indtil 2045. Kommissionen vil undervejs foretage to gennemgange – i 2028 og 2040 – hvor den skal vurdere, om ordningen er velfungerende, og om nødvendigt foreslå ændringer.
Reform af EU's vinmarkeder
EU's markedsordning for vin startede som en meget åben ordning uden begrænsninger af plantningerne og meget få instrumenter til styring af markedet. Formålet var at undgå de årlige produktionsændringer. Senere blev friheden med hensyn til plantning begrænset og koblet sammen med den stort set garanterede omsætning, og dette skabte et stort strukturelt overskud.
- 2013
Den reform, som EU vedtog, tog sigte på at harmonisere, strømline og forenkle bestemmelserne i den fælles landbrugspolitik, der blev vedtaget i forbindelse med de tidligere reformer
- 2008
Den reform, der blev vedtaget af EU, omfattede mål om forbedring af konkurrenceevnen og forbedring af de europæiske vines omdømme, forenkling af markedsforvaltningsreglerne og bevarelse af den bedste tradition for dyrkning af vin i EU, samt fremme af dens sociale og miljømæssige rolle i landdistrikterne.
- 1999
Reformen styrkede målet om at opnå en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel og give producenterne mulighed for at tilpasse produktionen til et marked, der kræver en højere kvalitet, og forbedre konkurrenceevnen på lang sigt — især i lyset af den øgede globale konkurrence efter forhandlingerne om internationale handelsaftaler – ved at finansiere omstruktureringen af en stor del af de nuværende vinmarker.
- 1980'er
Hen imod slutningen af 1980'erne blev der givet større økonomiske incitamenter til at lukke vinmarker med henblik på at reducere produktionen.
- 1976-78
Markedsordningen er blevet meget interventionistisk med nyplantningsforbuddet og forpligtelsen til at destillere overskuddet
- 1962
Den første fælles markedsordning
Vinstøtteprogrammer
De vinstøtteprogrammer, der blev indført i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for vin i 2008, omfattede oprindelig 13 foranstaltninger. Reformen af den fælles markedsordning i 2013 satte en stopper for støtten til destillation af konsumalkohol, krisedestillation og tilsætning af koncentreret most.
Som kompensation blev der som en ny foranstaltning indført innovation inden for vinsektoren med henblik på udvikling af nye produkter, processer og teknologier vedrørende vinprodukter. Desuden blev salgsfremmende foranstaltninger i EU-landene udvidet med henblik på at orientere forbrugerne om et ansvarligt vinforbrug og om EU-ordningerne for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.
Omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer blev tillige udvidet til at omfatte genplantning af vindyrkningsarealer, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager.
Vinproducerende EU-lande kan i øjeblikket yde støtte til følgende foranstaltninger:
- salgsfremstød i tredjelande
- orientering af forbrugerne om ansvarligt forbrug og EU's kvalitetsordninger
- omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, herunder genplantning af sundheds- eller plantesundhedsårsager
- grøn høst
- gensidige fonde
- høstforsikring
- investeringer i virksomheder
- innovation, der sigter mod udvikling af nye produkter, processer og teknologier
- destillation af biprodukter.
De årlige tildelinger fra EU's budget er fastsat pr. EU-land under hensyntagen til overførslen for nogle EU-landes vedkommende til enkeltbetalingsordningen.
| 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014-16 | Fra 2017 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Bulgarien | 16 | 21 | 22 | 27 | 27 | 27 | 27 |
| Tjekkiet | 3 | 4 | 4 | 5 | 5 | 5 | 5 |
| Tyskland | 23 | 31 | 32 | 39 | 39 | 39 | 39 |
| Grækenland | 14 | 19 | 20 | 24 | 24 | 24 | 24 |
| Spanien | 214 | 284 | 279 | 358 | 353 | 210 | 210 |
| Frankrig | 172 | 227 | 224 | 284 | 280 | 281 | 281 |
| Kroatien | 12 | 11 | |||||
| Italien | 238 | 298 | 294 | 341 | 337 | 337 | 337 |
| Cypern | 3 | 4 | 4 | 5 | 5 | 5 | 5 |
| Litauen | 0,03 | 0,04 | 0,05 | 0,05 | 0,05 | 0,05 | 0,05 |
| Luxembourg | 0,3 | 0,5 | 0,5 | 0,6 | 0,6 | ||
| Ungarn | 17 | 23 | 24 | 29 | 29 | 29 | 29 |
| Malta | 0,2 | 0,3 | 0,3 | 0,4 | 0,4 | ||
| Østrig | 8 | 11 | 11 | 14 | 14 | 14 | 14 |
| Portugal | 38 | 52 | 53 | 66 | 65 | 65 | 65 |
| Rumænien | 42 | 42 | 42 | 42 | 42 | 48 | 48 |
| Slovenien | 4 | 5 | 5 | 6 | 6 | 6 | 6 |
| Slovakiet | 3 | 4 | 4 | 5 | 5 | 5 | 5 |
| UK | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,3 | 0,3 |
Tilladelser til plantning af vinstokke
Tilladelser til plantning vinstokke er blevet udstedt siden starten af 2016. De gør det muligt for EU-landene at administrere et system med gratis, ikkeoverførbare tilladelser i de enkelte lande.
Reglerne indeholder desuden en sikkerhedsmekanisme for nyplantning: Tilladelserne gives til højst 1 % vækst i et EU-lands vinstokareal pr. år, og landene kan – hvis der er en god begrundelse – fastsætte vækstlofter enten nationalt eller regionalt eller for områder, der enten har eller ikke har oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.
Hvis vinproducenternes ansøgninger overstiger det areal, som et EU-land stiller til rådighed, kan tildelingen foretages proportionalt og/eller ud fra prioritetskriterier, som landet selv vælger. Eksisterende plantningsrettigheder, som stadig gælder i henhold til det gamle system, kan konverteres til tilladelser indtil den 31. december 2022. Derefter kan et areal, som svarer til de resterende ukonverterede gamle plantningsrettigheder, gøres tilgængeligt af EU-landene i form af plantningstilladelser.
Handelsaftaler
For at lette handelen mellem EU og tredjelande fører EU-Kommissionen på grundlag af et forhandlingsmandat fra Det Europæiske Råd bilaterale og multilaterale forhandlinger, som munder ud i bilaterale aftaler og frihandelsaftaler.
Beskyttede vinbetegnelser
eAmbrosia-databasen består af registret over oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er beskyttet i EU, og lister over tredjelandes geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, der er beskyttet i EU i overensstemmelse med bilaterale aftaler om handel med vin.
Se også
Retsgrundlag
Vinsektoren reguleres af en række forskrifter bestående af en grundforordning, delegerede forordninger og gennemførelsesforordninger og suppleret med retningslinjer og juridiske fortolkninger.
Vinlister er tabeller, der indeholder:
- kontaktoplysninger om officielle ansvarlige organer og myndigheder i vinsektoren
- oplysninger om vindyrkningsarealer og register
- druesorter, der er tilladt til produktion og mærkning.
Disse lister skal offentliggøres i henhold til EU-lovgivningen og henvender sig til interessenter i og uden for EU.
Se også
Markedsovervågning
Observatoriet for vinmarkedet indeholder den seneste markedsovervågning af produktion, lagre, handel, områder og forbrug. Det indeholder også oplysninger om EU's og medlemsstaternes vinstøtteprogrammer til analyse og evaluering.
Udvalg
Sektorforvaltningskomitéerne er blevet erstattet af en enkelt forvaltningskomité, nemlig Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter.
Grupperne for civil dialog bistår Kommissionen og bidrager til en regelmæssig dialog med interessenter om alle spørgsmål vedrørende den fælles landbrugspolitik, herunder udvikling af landdistrikter, og dens gennemførelse.
