- Hvorfor foreslår Kommissionen en ny fælles landbrugspolitik nu?
- Forslaget er en del af det langsigtede EU-budget, som også kaldes den flerårige finansielle ramme (eller "FFR"), og som er Unionens finansielle kapacitet og grundlaget for udgifterne under den fælles landbrugspolitik.
- FFR er en mulighed for, at den fælles landbrugspolitik efter 2027 kan udvikle sig i retning af en mere virkningsfuld, enklere og mere fleksibel politik, der er i stand til at reagere på fremtidige socioøkonomiske udfordringer samt klimarelaterede, miljømæssige og geopolitiske udfordringer.
- Forslaget gennemfører visionen for landbrug og fødevarer, bygger på tidligere erfaringer og imødekommer samtidig de presserende behov hos landbrugere, lokalsamfund i landdistrikterne og samfundet som helhed.
- Hvor stort er budgettet til EU's landbrugere, landdistrikter og landbrugssektor?
- Landbrugerne vil fortsat modtage sikker og pålidelig indkomststøtte gennem et øremærket budget på mindst 300 mia. EUR. Indkomststøtten omfatter forskellige betalinger, der støtter landbrugernes indkomst eller forretningsgrundlag, herunder arealbaseret indkomststøtte, miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, støtte til små og unge landbrugere samt investeringer på bedriften såsom modernisering, diversificering eller indførelse af nye metoder og teknologier.
- Medlemsstaterne vil også bruge den nye Fond for Nationalt og Regionalt Partnerskab – en bevillingsramme på i alt 865 mia. EUR – til at finansiere de resterende foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, som de skal gennemføre, f.eks. for at øge konnektiviteten i landdistrikterne eller støtte iværksætteri i landdistrikterne via Leader.
- For at hjælpe landbrugerne med at håndtere virkningerne af forstyrrelser på landbrugsmarkederne har Kommissionen fordoblet krisereservens beløb. Den kaldes nu det fælles sikkerhedsnet, har en værdi af 6,3 mia. EUR og er udelukkende forbeholdt landbrugere.
- Endelig vil landbruget også fortsat drage fordel af europæisk forskning takket være Horisont Europa og den nye Fond for Konkurrenceevne, som vil støtte programmer for landbrug, sundhed, bioøkonomi og bioteknologi. Det vil bidrage til udviklingen af frø, som er mere modstandsdygtige over for klimaændringer, eller innovative anvendelser inden for bioøkonomi, der f.eks. kan føre til yderligere indtægter for landbrugerne.
- Det nye budget omfatter også en ny metode for tilpasning til inflationen, så landbrugerne beskyttes bedre mod uforudsigelige prisudsving.
- Hvad er de vigtigste ændringer, der foreslås?
- Strukturen i den fælles landbrugspolitik efter 2027 er forenklet og strømlinet. De to eksisterende fonde, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) – også kaldet første og anden søjle – vil blive samlet i én sammenhængende politisk ramme. Dette vil fjerne dobbeltarbejde, muliggøre en mere fleksibel anvendelse af ressourcerne og sikre, at alle foranstaltninger er i overensstemmelse med de fælles mål.
- Støtten til landbrugerne vil blive mere målrettet og retfærdig. En forenklet gradvis nedsat arealbaseret betaling vil erstatte det nuværende komplekse system af betalingsordninger. Samtidig med at de direkte betalinger opretholdes, indfører reformen foranstaltninger, hvor støtten til unge landbrugere, mindre landbrug og familiedrevne landbrug prioriteres, mens støtten til store landbrug reduceres gennem lofter og gradvis nedsættelse. Den koblede indkomststøtte øges også, idet udgiftsloftet hæves fra 13 % til 20 %, og en yderligere stigning på 5 % er mulig for de sektorer og regioner, der har størst behov for det, såsom husdyrbrug og følsomme grænseområder.
- Miljøbeskyttelse og klimaindsats er fortsat centralt, men tilgangen vil ændre sig fra præskriptive betingelser til belønning af positive handlinger. Det nuværende system med bioordninger og miljøvenlige landbrugsforanstaltninger vil blive samlet i én kategori af miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der medfinansieres af medlemsstaterne. Landbrugerne vil få klare incitamenter til at indføre metoder, der gavner biodiversiteten, klimaet og dyrevelfærden. En ny overgangsbetaling på op til 200 000 EUR vil yderligere støtte bedrifter, der går over til mere bæredygtige modeller.
- Unge landbrugere vil modtage en hidtil uset støtte. Hver medlemsstat vil være forpligtet til at vedtage en strategi for generationsskiftet, der sikrer, at strukturelle, finansielle og sociale hindringer for adgangen til erhvervet bliver håndteret. En obligatorisk "startpakke" af foranstaltninger vil gøre det lettere for unge at blive landbrugere.
- Landdistrikter og innovation bliver også tilgodeset. Alle nuværende værktøjer til udvikling af landdistrikterne bliver bevaret og styrket, herunder Leader-programmet. Innovation, forskning og rådgivning bliver udvidet med et nyt fokus på mental sundhed og balancen mellem arbejdsliv og privatliv for landbrugere. Landbrugerne vil for første gang kunne få adgang til vikartjenester og få hjælp af afløsere, når de er syge, på orlov eller har familiemæssige forpligtelser.
- Endelig omfatter forslaget til forordning om den fælles markedsordning målrettede markedsreformer. Disse reformer har til formål at støtte væksten i planteproteinsektoren, beskytte traditionelle betegnelser for kødprodukter og indføre et retsgrundlag for mærkning med oprindelsesland i fremtiden. EU-dyrkede produkter vil også blive prioriteret i skoleordninger, hvor der uddeles frugt, grøntsager og mejeriprodukter til skolebørn, hvilket styrker fødevaresikkerheden og det lokale landbrug.
- Den fremtidige fælles landbrugspolitik er en afbalanceret og moderniseret politik, der beskytter indkomsten, belønner miljøforvaltning, støtter generationsskiftet og styrker modstandsdygtigheden i lokalsamfundene i landdistrikterne i hele Europa.
- Vil den fælles landbrugspolitiks nuværende struktur med to søjler blive bevaret?
- Den nye FFR har til formål at give mere valuta for pengene, øge synergierne og forenkle adgangen til finansiering. Med planerne for nationale og regionale partnerskaber samles eksisterende EU-finansieringsprogrammer under en harmoniseret ramme med den fælles landbrugspolitik i centrum.
- For den fælles landbrugspolitik betyder dette, at man går bort fra strukturen med to søjler (som består af EGFL- og ELFUL-fondene) og sammenlægger de to eksisterende fonde for at bevare et sammenhængende sæt instrumenter. Den fælles landbrugspolitiks velkendte værktøjer fra begge søjler forbliver i den værktøjskasse, som er til rådighed for medlemsstaterne og landbrugerne. Denne nye struktur fjerner begrænsningerne ved overførsler mellem søjlerne. Der er ingen overlapninger og ingen forskellige finansieringsbetingelser for foranstaltninger, der forfølger samme målsætninger osv.
- Landbrugerne vil fortsat nyde godt af den støtte, der ydes under den nuværende fælles landbrugspolitiks anden søjle, som integreres i et enkelt finansieringsinstrument. Dette vil også bidrage til at mindske den administrative byrde.
- Hvilken fordel vil den nye fond have?
- Integrationen af den fælles landbrugspolitik i planerne for nationale og regionale partnerskaber vil skabe større synergier og mere virkningsfulde foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, samtidig med at forudsigeligheden af indkomststøtten til landbrugerne bevares.
- Dette vil muliggøre en mere omfattende og effektiv tilgang til at støtte landbrugerne og landdistrikterne.
- Navnlig de unge landbrugere får gavn af dette, da de vil modtage støtte gennem den fælles landbrugspolitik og også nyde godt af reformer og instrumenter, der gør landdistrikterne mere attraktive. Det betyder f.eks. bedre konnektivitet, basale tjenester og uddannelse samt reformer inden for beskatning og adgangen til jord.
- Kommissionen vil gennem landespecifikke henstillinger under den fælles landbrugspolitik sikre, at planerne opfylder de nationale behov, herunder for landbruget og landdistrikterne, , samtidig med at man bevarer et øremærket budget til indkomststøtte til landbrugere på mindst 300 mia. EUR, hvilket giver et sikkert og stabilt grundlag for sektoren.
- Hvordan vil dette påvirke landbrugerne i praksis?
- Den fælles landbrugspolitik har fortsat et øremærket budget til indkomststøtte til landbrugerne. Dermed har landbrugerne forudsigelighed med hensyn til de beløb, der supplerer deres indkomst, er med til at muliggøre finansiering af investeringer på bedriften, belønner økosystemtjenester, støtter risikostyring, sikrer, at unge landbrugere kan etablere sig, eller sikrer vikartjenester til landbruget og dermed bidrager til at sikre en rimelig levestandard.
- Nye muligheder for yderligere finansiering og synergier for investeringerne på og uden for bedriften, vidensdeling og innovation, digitale løsninger, nye betalinger med henblik på omstilling til mere modstandsdygtige bedrifter, risikostyring og adgang til finansiering vil styrke bedrifternes overordnede konkurrenceevne, modstandsdygtighed og bæredygtighed.
- Hvordan vil støtten til landbrugerne fokusere på dem, der har mest brug for den?
- I den fælles landbrugspolitik efter 2027 foreslås der en mere målrettet tilgang til arealbaserede betalinger, hvor der tages hensyn til de specifikke økonomiske forhold på de enkelte bedrifter og områder.
- Med forslaget indføres der foranstaltninger til omfordeling af indkomststøtte, så små bedrifter, unge landbrugere og bedrifter beliggende i områder med naturbetingede begrænsninger prioriteres. Større bedrifter vil modtage mindre støtte som følge af en obligatorisk gradvis nedsættelse og lofter. Dette vil sikre, at støtten rettes mod dem, der har mest brug for den.
- Medlemsstaterne vil også have fleksibilitet til at udforme målrettede indkomststøtteordninger, der imødekommer de specifikke behov hos landbrugerne – herunder unge landbrugere, kvinder samt landbrugere, der kombinerer afgrødeproduktion og husdyrhold – og i områderne.
- Mindre bedrifter kan modtage målrettet støtte gennem arealbaserede betalinger, engangsbeløb til omstilling eller investeringer eller tillægsbetalinger, hvilket fremmer en konkurrencedygtig og modstandsdygtig landbrugssektor.
- Hvordan vil den fælles landbrugspolitik støtte unge landbrugere yderligere efter 2027?
- Europa-Kommissionens nye forslag til den fælles landbrugspolitik har til formål at hjælpe en ny generation af landbrugere med at etablere sig og trives. Med en række særlige værktøjer, ledsagende reformer og målrettet støtte vil unge landbrugere være bedre rustet til at opbygge succesfulde, innovative og bæredygtige virksomheder.
- Kommissionen vil opfordre medlemsstaterne til at afsætte de nødvendige ressourcer, og et ambitiøst mål på 6 % på EU-plan vil blive bebudet i strategien for generationsskifte til efteråret og vil blive styret via specifikke henstillinger under den fælles landbrugspolitik.
- Unge landbrugere vil nyde godt af målrettet støtte, herunder arealbaserede betalinger og en "startpakke" af foranstaltninger, som er skræddersyet til deres specifikke behov, hvilket vil bidrage til at tackle de udfordringer, de står over for, og fremme en mere dynamisk og mangfoldig landbrugssektor.
- Den fælles landbrugspolitik vil også give unge landbrugere adgang til uddannelse, mentorordninger og andre former for støtte såsom viden, rådgivning og kompetenceudvikling, og den vil ledsage nationale reformer og foranstaltninger for at støtte deres succes og sikre, at de har de nødvendige værktøjer og den nødvendige ekspertise for at trives.
- Støtteberettigede investeringer vil kunne opnå op til 85 % EU-medfinansiering – en højere sats, der sender et tydeligt signal om EU's prioritering.
- Målet er at gøre landbruget mere tilgængeligt, attraktivt og levedygtigt for den næste generation.
- Hvordan behandler det nye forslag til den fælles landbrugspolitik spørgsmålet om ekstern konvergens? Hvilke foranstaltninger er der indført for at mindske forskellene mellem medlemsstaterne, når det gælder de direkte betalinger pr. hektar?
- I henhold til mekanismen for ekstern konvergens i den nuværende fælles landbrugspolitik omfordeles midlerne mellem medlemsstaterne for at mindske forskellene i de direkte betalinger. Medlemsstater, der modtager under 90 % af EU-gennemsnittet, får en stigning, og medlemsstater, der ligger over, bidrager til omfordelingen.
- Under den nye FFR er denne omfordelingsfunktion dog ikke længere nødvendig i den fælles landbrugspolitik, da der tages højde for den ved fastsættelsen af den samlede tildeling for hver medlemsstat under planen for nationale og regionale partnerskaber. Konkret yder der en bonus til de medlemsstater, hvis direkte betalinger pr. hektar ligger under gennemsnittet.
- Desuden fastsættes der i den fælles landbrugspolitik efter 2027 et bestemt interval (minimums-/maksimumsbeløb pr. hektar) for gradvis nedsat arealbaseret indkomststøtte, hvilket gør støtten mere ensartet mellem medlemsstaterne og skaber større retfærdighed i dens gennemførelse og virkninger.
- Denne tilgang gør det muligt for medlemsstaterne at differentiere betalingerne ud fra indkomstbehov, samtidig med at der fastsættes en overordnet grænse for, hvor meget der kan tildeles til grundlæggende indkomststøtte, således at medlemsstaterne tilskyndes til at kanalisere støtte til andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik, f.eks. miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger eller landbrugsinvesteringer.
- Hvad sker der med miljømålene i den fælles landbrugspolitik?
- Den fælles landbrugspolitik efter 2027 anerkender fuldt ud den afgørende rolle, som landbruget spiller med at beskytte og bevare miljøet.
- Forslaget indeholder stærke gennemførelsesmekanismer for miljømålene, herunder en ny bedriftsforvaltning for alle landbrugere (krav for at modtage indkomststøtte) med forenklede og skræddersyede incitamenter til at indføre metoder, der er til gavn for klimaindsatsen, vandforvaltning, jordbundssundhed, bevarelse af biodiversiteten, reduktion af anvendelsen af pesticider samt dyresundhed og -velfærd.
- I stedet for at indføre præskriptive betingelser, som er ens for alle, vil medlemsstaterne med udgangspunkt i Kommissionens henstillinger kunne tilrettelægge foranstaltninger, der passer til deres lokale miljø og forhold, så det sikres, at de fælles miljømål nås.
- I den forenklede ramme for den fremtidige fælles landbrugspolitik, der bygger på en territorial tilgang, er der fokus på resultaterne, idet der stilles mere målrettede krav på EU-plan kombineret med stærkere incitamenter for landbrugerne til at indføre miljøvenlige metoder. Denne tilgang vil gøre det muligt for landbrugerne at tage ejerskab over miljøresultaterne og samtidig sikre, at miljømålene i den fælles landbrugspolitik nås.
- Desuden er der fastsat et mål om, at 35 % af det samlede EU-budget skal gå til klima- og miljøudgifter. Dette svarer til en udgiftsambition på 43 % i henhold til planerne, som den fælles landbrugspolitik også skal bidrage til.
- Kommissionen vil fortsat styre den fælles landbrugspolitiks miljøambitioner ved hjælp af landespecifikke henstillinger, godkendelse af nationale planer og sporing af resultater. Dette vil sikre, at medlemsstaterne og landbrugerne lever op til høje miljøstandarder, samtidig med at de får fleksibilitet og tilpasningsevne for at kunne reagere på skiftende omstændigheder.
- Vil den fælles landbrugspolitik fortsat støtte landdistrikterne?
- Den fælles landbrugspolitik anerkender den afgørende rolle, som dynamiske landdistrikter og lokalsamfund spiller for EU's socioøkonomiske udvikling og territoriale samhørighed.
- I henhold til planerne vil der blive kanaliseret midler til initiativer, der omhandler territoriale forskelle og landdistrikternes tiltrækningskraft.
- En bedre koordinering mellem politikkerne vil bidrage til at løse de vigtigste udfordringer i landdistrikterne. Dette omfatter bedre adgang til tjenester, forbedret konnektivitet og digitale værktøjer samt fremme af innovation og forretningsmuligheder. Målet er at skabe stærke, dynamiske og bedre forbundne lokalsamfund i landdistrikterne, der understøtter EU's overordnede succes.
- Den fælles landbrugspolitik vil skabe synergier med andre politikområder gennem mere integrerede tilgange til udvikling af landdistrikterne ved at udnytte succesfulde værktøjer som Leader til at fremme lokal udvikling og give adgang til et bredere udvalg af finansieringsmuligheder og ekspertise.
- Hvordan vil innovation blive stillet til rådighed for landbruget?
- Innovation, forskning og adgang til bedriftsrådgivningstjenester spiller fortsat en central rolle i vores tilgang.
- Adgang til viden, udbredelse af innovation og fremskyndelse af den digitale omstilling er afgørende for, at landbrugssektoren kan trives.
- Dette omfatter en styrkelse af de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk samt adgang til rådgivningstjenester, målrettet uddannelse og digitale løsninger.
- Forslaget bevarer succesfulde værktøjer, såsom samarbejdsprojekter for innovation (under det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed), og giver mulighed for forenkling og synergier med andre EU-instrumenter.
- Den fælles landbrugspolitik vil sammen med andre EU-politikker, f.eks. erhvervsuddannelses- og digitaliseringsinitiativer, fremme teknologiske fremskridt og muligheder for livslang læring for landbrugere og landbrugsarbejdere, navnlig unge landbrugere, med henblik på at skabe et mere innovativt og modstandsdygtigt landbrugssamfund.
- Landbrugssektoren vil også kunne drage fordel af andre fonde, såsom Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne eller EU's rammeprogram for forskning.
- Innovation vil blive støttet med en kombination af finansieringsmuligheder. Investeringer i landbrugs- og bioteknologiske virksomheder vil hjælpe sektoren med at vokse. Dette vil give små og mellemstore bedrifter den finansielle støtte, de har brug for til at investere, modernisere og indføre nye, innovative metoder.
- Hvordan vil forslaget forenkle den fælles landbrugspolitik for landbrugerne og medlemsstaterne?
- Vores forslag har til formål at strømline den fælles landbrugspolitik og gøre den lettere at gennemføre, mere fleksibel og bedre tilpasset til landbrugernes og medlemsstaternes behov.
- Et enklere system: Sammenlægningen af de to eksisterende fonde, EGFL og ELFUL, vil fjerne den manglende fleksibilitet og muliggøre en mere fleksibel støtte til landbrugerne og landdistrikterne. Den vil også forenkle gennemførelsen og planlægningen af foranstaltninger for de nationale myndigheder.
- Takket være en territorial tilgang, navnlig for miljø- og klimaforanstaltninger, har medlemsstaterne større frihed til at udforme og gennemføre støtteværktøjer, der er skræddersyet til deres specifikke regionale og sektorspecifikke behov.
- Forenklede procedurer gør det lettere at få adgang til støtte, herunder en øget anvendelse af engangsbetalinger, målrettede tillægsbetalinger til unge eller små landbrugere og en samlet degressiv arealbaseret betaling.
- Kravene er nu mere ensartede på tværs af de forskellige finansieringsområder, hvilket gør det enklere for landbrugerne at få adgang til støtte og kombinere den med andre politikker såsom energiproduktion, vandforvaltning eller kompetenceudvikling.
- Hvordan vil den foreslåede fælles landbrugspolitik hjælpe landbrugerne med at blive mere modstandsdygtige over for kriser og fremtidige udfordringer?
- Den fælles landbrugspolitik efter 2027 giver landbrugerne en stærk beskyttelse og hjælper dem med at håndtere risici og forblive stabile i lyset af klimaændringer og global usikkerhed.
- Det, der tidligere var kendt som landbrugsreserven, vil nu blive styrket med en garantifond på 6,3 mia. EUR. Dette fælles sikkerhedsnet vil hjælpe landbrugerne med at håndtere virkningen af markedsforstyrrelser. Dette beløb er øremærket og udelukkende forbeholdt landbrugere.
- I forslagene til den fælles landbrugspolitik tilskyndes der også til anvendelsen af risikostyringsværktøjer. De har fokus på at opbygge modstandsdygtighed på bedrifterne, med målrettet støtte for at hjælpe landbrugerne med at tilpasse og diversificere sig og mindske deres eksponering for chok. Landbrugerne vil også være berettiget til krisebetalinger i henhold til de nationale og regionale partnerskabsplaner for at dække tab som følge af naturkatastrofer eller ekstreme vejrforhold.
- Hvordan vil Kommissionen beskytte landbrugerne mod et øget pres som følge af geopolitiske spændinger og handelstvister?
- Kommissionen vil fortsat stå side om side med landbrugere, der står over for markedspres og ubalancer, herunder dem, der skyldes handelsforstyrrelser.
- Et nyt fælles sikkerhedsnet til en værdi af 6,3 mia. EUR er blevet foreslået for at hjælpe landbrugerne med at håndtere virkningerne af markedsforstyrrelser. Dette fordobler i praksis den nuværende landbrugsreserve.
- Denne reserve kan anvendes til at yde direkte, målrettet støtte til landbrugere, der er berørt af handelstvister eller andre markedschok, og hjælpe dem med at forblive konkurrencedygtige og modstandsdygtige i sådanne usikre geopolitiske situationer.
- Hvordan er den foreslåede fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med visionen for landbrug og fødevarer?
- Forslaget bekræfter betydningen af landbrug og fødevarer i EU's budget og sikrer et budget for den fælles landbrugspolitik med øremærkede ressourcer, der gør det muligt for de europæiske landbrugere at trives og producere fødevarer af høj kvalitet.
- Forslaget opfylder visionens mål ved at målrette indkomststøtten til de landbrugere, der har brug for den, og indføre incitamenter til klima- og miljøforanstaltninger, som belønner de landbrugere, der arbejder med naturen og fremmer bæredygtige landbrugsmetoder.
- Den foreslåede fælles landbrugspolitik lever op til visionen ved at forenkle reglerne, give medlemsstaterne større fleksibilitet og tilbyde en bredere vifte af støtte.
- Det betyder, at landbrugerne vil få støtte, der er skræddersyet bedre til deres behov og lettere at få adgang til.
- Hvordan vil forvaltningen af den fælles landbrugspolitik efter 2027 se ud?
- Forvaltningsmodellen vil svare til de nuværende strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. For at styre processen vil Kommissionen udstede henstillinger til medlemsstaterne på grundlag af fælles mål og prioriterede områder. Derefter vil medlemsstaterne på dette grundlag arbejde på deres planer, og Kommissionen vil have det endelige overblik for at sikre lige vilkår og et fælles bidrag til at nå de økonomiske, sociale og miljømæssige mål, der er fastsat på EU-plan.
- Den fælles landbrugspolitik vil blive programmeret sammen med andre politikker. Partnerskabsprincippet vil have en central plads i denne tilgang, idet de nationale planer udarbejdes i samarbejde med de regionale og lokale myndigheder samt interessenterne, herunder landbrugere og partnere i landdistrikterne.
- Hvordan blev landbrugere og andre interessenter hørt ved udarbejdelsen af forslaget til den fælles landbrugspolitik efter 2027?
- Kommissionen anvendte en samarbejdsbaseret tilgang til udformningen af det næste EU-budget.
- Den inddrog interessenter, borgere og andre EU-institutioner gennem forskellige kanaler, herunder offentlige høringer, en platform for borgerinddragelse og et borgerpanel.
- Kommissionen har i de sidste to år ført en løbende dialog med interessenterne, herunder tekniske workshopper, en strategisk dialog om fremtiden for EU's landbrug og en visionskonference, hvor over 6 500 deltagere var samlet for at drøfte fremtiden for landbrug og fødevarer i EU.
- Høringsprocessen omfattede også centrale interessenter såsom Det Europæiske Udvalg for Landbrug og Fødevarer (EBAF) og gruppen for civil dialog om den fælles landbrugspolitik for at sikre, at deres synspunkter og ekspertise blev taget i betragtning ved udformningen af forslaget til den fremtidige fælles landbrugspolitik.
- Hvilke ændringer foreslås der af forordningen om den fælles markedsordning?
- Der er tale om en meget målrettet revision af forordningen om den fælles markedsordning, hvor der kun foreslås ændringer, som er nødvendige for at tage højde for særlige markedsforhold.
- Ændringerne omfatter øget støtte til specifikke sektorer samt beskyttelse af visse traditionelle kødbetegnelser, herunder en styrket oprindelsesmærkning.
- Der vil blive indført en ny sektor for proteinafgrøder, og de eksisterende sektorstøtteforanstaltninger vil blive strømlinet og samlet for at opnå en større virkning.
- Hvad skoleordningerne angår, vil medlemsstaterne også blive anmodet om at prioritere EU-produktion.
- Desuden vil nye regler styrke EU's beredskab over for fremtidige udfordringer, herunder oprettelsen af fødevarereserver.
- Hvornår vil den foreslåede fælles landbrugspolitik træde i kraft?
- FFR-forslagene afventer godkendelse fra Europa-Parlamentet og Rådet og forventes at træde i kraft den 1. januar 2028.
- De løber i en periode på 7 år frem til den 31. december 2034.
Detaljer
- Publikationsdato
- 23. juli 2025
- Forfatter
- Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
- Afdeling
- Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
- Placering
- Bruxelles
