Et nyt kapitel for den fælles landbrugspolitik

Kommissionen har i dag fremsat sit forslag til en mere enkel, målrettet og fremtidsorienteret fælles landbrugspolitik for perioden efter 2027.

Den fælles landbrugspolitik efter 2027 vil bevare sine værktøjer og skabe stabilitet og forudsigelighed. Et øremærket budget på mindst 300 mia. euro til indkomststøtte og krisestøtte vil sikre, at støtten til EU's landbrugere opretholdes på samme niveau som den nuværende fælles landbrugspolitik. Indkomststøtte under den nye fælles landbrugspolitik er defineret mere bredt end tidligere. Indkomststøtten omfatter nu forskellige betalinger, der støtter landbrugernes indkomst eller forretningsgrundlag, herunder arealbaseret indkomststøtte, miljøvenlige landbrugsforanstaltninger samt investeringer på bedriften såsom modernisering, diversificering eller indførelse af nye metoder og teknologier.

Resten af instrumenterne under den fælles landbrugspolitik, såsom projekter i landdistrikterne gennem Leader, vil blive finansieret af dele af de nationale og regionale partnerskabsplaner til en værdi af 865 mia. euro. Desuden vil den nye fond for konkurrenceevne yde yderligere finansiering til forskning og innovation i landbrugssektoren. 

Der oprettes også et større fælles sikkerhedsnet for at støtte landbrugerne i tilfælde af markedsforstyrrelser på 6,3 mia. euro for perioden på syv år, hvilket reelt fordobler den krisereserve, der er til rådighed i den nuværende fælles landbrugspolitik. 

Forslagene til den næste fælles landbrugspolitik vil give landbrugerne en rimelig indkomst, forbrugerne sikre fødevarer til overkommelige priser og beskytte miljøet. For at holde trit med en verden i forandring og håndtere nye udfordringer vil politikken tilbyde en afbalanceret blanding af incitamenter, investeringer og forpligtelser til at forblive effektive samt mere fleksibilitet for medlemsstaterne for at tage hensyn til mangfoldigheden i EU's landbrugssektor og landdistrikter.

Et mere virkningsfuldt EU-budget for landbrug og landdistrikter

I overensstemmelse med de fremtidige EU-budgetforslag vil den fælles landbrugspolitik efter 2027 anvende et enklere og mere fleksibelt gennemførelsessystem, der samler de to fonde fra de nuværende to søjler. Denne struktur vil forbedre den strategiske planlægning for at imødekomme lokale behov og sektorspecifikke udfordringer. Den vil også gøre det lettere at forvalte for de nationale forvaltninger. Dette vil resultere i en mere virkningsfuld politik suppleret med synergier med andre finansieringsprogrammer under de nationale og regionale partnerskabsplaner. 

Unge landbrugere vil f.eks. blive støttet gennem den fælles landbrugspolitik, men de vil også drage fordel af de reformer og instrumenter, som medlemsstaterne skal tilbyde for at gøre landdistrikterne mere attraktive at bo, sikre bedre konnektivitet, levering af væsentlige tjenester og børnepasning, færdigheder og uddannelse og meget mere. 

En mere målrettet støtte til landbrugere

For landbrugere vil den garanterede arealbetaling fokusere på landbrugere, der aktivt driver landbrug. Støtten vil blive rettet mod dem, der har mest brug for det, herunder unge landbrugere, små og blandede bedrifter og dem, der opererer i områder med naturbetingede begrænsninger, og som finansieres fuldt ud af EU. Støtten til større bedrifter vil blive reduceret og begrænset til 100.000 euro for at sikre en mere retfærdig fordeling.

Samtidig vil indkomststøtteværktøjer, der tidligere var til rådighed under den fælles landbrugspolitiks anden søjle, fortsat være til rådighed og nyde godt af medfinansiering. Støtte til investeringer vil bevare en vigtig rolle og give landbrugere og andre støttemodtagere mulighed for at bidrage til at opfylde økonomiske, miljømæssige, dyrevelfærdsmæssige og sociale mål.

Forslaget sætter også stærkt fokus på at støtte unge landbrugere og fremme generationsskifte. Det omfatter en startpakke, der skal hjælpe unge landbrugere med at etablere sig i sektoren. Hver medlemsstat vil også skulle vedtage en strategi for generationsskifte, der er tilpasset deres nationale behov. 

En mere fleksibel og resultatorienteret politik

Med udgangspunkt i reformen af den fælles landbrugspolitik i 2021 og behovet for yderligere forenkling vil medlemsstaterne påtage sig et større ansvar og ansvarlighed for at opfylde de politiske målsætninger, målrette deres støtte mod nøgleprioriteter og skræddersy deres indsats for at maksimere deres bidrag til Unionens mål. Samtidig vil Kommissionen gennem et fælles sæt mål og regler sikre, at der opretholdes lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne. Den vil udstede nationale henstillinger under den fælles landbrugspolitik for at vejlede medlemsstaterne i udarbejdelsen af deres planer. 

Støtte til miljø- og klimaindsatsen og bedrifternes modstandsdygtighed

Incitamenter er kernen i denne nye politik. Der indføres en ny bedriftsforvaltning for modtagere af indkomststøtte. Den erstatter den nuværende konditionalitetsordning ved at sikre en mere afbalanceret og fleksibel tilgang med mindre præskriptive standardforanstaltninger. Denne praksis kan tilpasses lokale forhold og produktionssystemer. Ambitionsniveauet er fortsat højt med de mål, der er fastsat på EU-plan, såsom bevarelse af jordbundens potentiale, beskyttelse af vandløb mod forurening eller beskyttelse af vådområder og tørvemoser, og medlemsstaterne vil fastlægge bedste praksis for at nå disse mål. Dette afspejler den territoriale tilgang, der blev bebudet i visionen for landbrug og fødevarer. 

Forslaget tilskynder også landbrugerne til bedre at styre risici og træffe forebyggende foranstaltninger mod kriser, også takket være medfinansierede foranstaltninger. For eksempel vil der blive ydet mere fordelagtige krisebetalinger til forsikrede landbrugere efter naturkatastrofer. Der vil fortsat være investeringer til rådighed for at genoprette produktionspotentialet efter en naturkatastrofe eller et udbrud af dyresygdomme. 

Landbrugsmarkeder 

Ud over den fælles landbrugspolitiks retlige rammer revideres også flere andre bestemmelser i forordningen om den fælles markedsordning for at afspejle ændringer i landbrugssektoren, f.eks.:

• Fremme af sunde spisevaner gennem lokalt fremstillede produkter via EU's skoleordninger for at bringe børn tættere på landbruget.
• Oprettelse af en ny sektor for proteinafgrøder for at styrke værdikæden på regionalt, nationalt og tværnationalt plan.
• Beskyttelse af visse kødrelaterede udtryk for at opretholde høje produktionsstandarder med hensyn til den naturlige sammensætning af kød og kødprodukter og hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg.
• Indførelse af handelsnormer for proteinafgrøder, oksekød, svinekød, fårekød, gedekød og ost i fremtiden, herunder oprindelsesmærkning.
• Forbedring af beredskabet og tilgængeligheden af landbrugsforsyninger i nødsituationer.

Baggrund

Landbrug og fødevarer spiller en central rolle i den europæiske levevis. De leverer sikre fødevarer af høj kvalitet til 450 millioner mennesker, støtter landdistrikterne og spiller en central rolle i den globale fødevaresikkerhed. EU's fælles landbrugspolitik, der blev lanceret i 1962, er en af EU's mest mangeårige og vigtigste politikker. Den støtter landbrugere og landdistrikter i alle medlemsstater og bidrager til at sikre en stabil forsyning af fødevarer til overkommelige priser, samtidig med at landbrugernes levebrød beskyttes. Den fælles landbrugspolitik bidrager også til at håndtere klimaændringer, bevare naturen og bevare landdistrikterne ved at støtte beskæftigelsen i landbruget, landbrugsfødevareindustrien og relaterede sektorer. Den fælles landbrugspolitik finansieres og forvaltes på EU-plan under delt ansvar med medlemsstaterne, hvilket afspejler et fælles engagement mellem Europa og dets landbrugere.

Den fælles landbrugspolitik efter 2027 er i overensstemmelse med Kommissionens vision for landbrug og fødevarer og vil være et vigtigt redskab til at gøre den til en realitet. Den udgør de næste skridt i en fremtid, hvor landbrug og fødevareproduktion trives i hele Europa i al deres mangfoldighed, hvor landbruget er attraktivt for nye generationer, der drager fordel af forbedrede leve- og arbejdsvilkår i blomstrende landdistrikter. Forslaget vil bidrage til at fremme et mere konkurrencedygtigt, bæredygtigt, modstandsdygtigt og retfærdigt landbrug i EU, der er klar til fremtiden, samtidig med at det bidrager til EU's bredere miljømæssige, sociale og økonomiske mål.

Lovgivningsforslaget vil nu blive forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet til vedtagelse. Den fælles landbrugspolitik efter 2027 forventes at løbe i syv år fra 2028-2034.

Den fælles landbrugspolitik er en ægte fælles politik, en solidaritetspolitik og et anker for den europæiske fødevaresikkerhed. Denne politik vil fortsat være en hjørnesten i EU-finansieringen. Den vil være enklere, mere målrettet og mere virkningsfuld – samtidig med at den afgørende støtte, som vores landbrugere er afhængige af, bevares. Vores forslag anerkender fuldt ud den afgørende rolle, som landbrugerne spiller – ikke kun som fødevareproducenter, men også som forvaltere af vores landskaber, indehavere af vores traditioner og en afgørende kraft i vores landdistrikter. Landbrugerne har brug for forudsigelighed – og med denne fælles landbrugspolitik vil de have den.

Christophe Hansen, kommissær med ansvar for landbrug og fødevarer