Unge landbrugere

Inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik 2023-2027 ydes der særlige interventioner, især for unge landbrugere. EU-landene skræddersyr deres foranstaltninger til nationale forhold i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

Kombination af flere interventioner

Strategier til fordel for unge landbrugere involverer generelt en kombination af flere interventioner eller tiltag, herunder:

• supplerende indkomststøtte til unge landbrugere
• etablering af unge landbrugere, nye landbrugere og virksomheder i landdistrikterne.

Direkte betalinger

EU-landene skal afsætte et beløb, der svarer til mindst 3 % af deres budget til direkte betalinger til at støtte unge landbrugere. Denne støtte kan ydes som indkomststøtte, investeringsstøtte eller etableringsstøtte til unge landbrugere (kun 50 % af relevant investeringsstøtte vil blive medregnet i dette mål).

Supplerende indkomststøtte til unge landbrugere

Den supplerende indkomststøtte til unge landbrugere er en frivillig ordning under direkte betalinger, der giver øget indkomststøtte til unge landbrugere, der er nyetablerede for første gang, og som er berettiget til grundlæggende indkomststøtte. Støtten ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar eller et fast beløb.

Nationale politikker

De nationale faktorer kan have en indvirkning på generationsskiftet (f.eks. lovgivning vedrørende adgang til jord og arveret). EU-landene skal derfor undersøge samspillet mellem nationale politikker (herunder skattelettelsesordninger, landbrugeres pensionsordninger, låneordninger, reguleringsmæssige foranstaltninger vedrørende leje af jord, køb eller arv) og den fælles landbrugspolitiks interventioner og foranstaltninger for at sikre sammenhængen mellem alle tiltag.

Tiltag til udvikling af landdistrikterne for unge landbrugere

Endvidere giver interventionerne til landdistriktsudvikling, der kan omfattes af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027, supplerende muligheder for at hjælpe unge landbrugere med at komme i gang:

• Etablering af unge landbrugere, nye landbrugere og virksomheder i landdistrikterne: dette er en frivillig type interventioner fra EU-landene under den fælles landbrugspolitik 2023-2027 til udvikling af landdistrikterne, som tager sigte på at yde omgående etableringsstøtte til landbrugere og virksomheder.
• Samarbejdsordninger: i forbindelse med generationsskiftet gælder dette især for generationsskiftet på bedriftsniveau.

Unge landbrugere kan nyde godt af investeringsstøtte og oprette eller blive medlem af producentorganisationer for at styrke deres markedssituation og økonomiske situation.

De strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 kan omfatte støtte til at udvikle landbrugsvirksomheder og rådgivning om, hvordan man bedst etablerer sig inden for landbruget.

For at gøre landdistrikterne tiltrækkende for unge er et af de særlige mål i den fælles landbrugspolitik 2023-2027 at tilskynde EU-landene til at fremme beskæftigelse, vækst og lokal udvikling i landdistrikterne, således at der skabes bedre arbejds- og leveforhold, og masseflugt af unge fra landdistrikterne dermed undgås.

Flere oplysninger

Beskæftigelse og vækst i landdistrikterne

En langsigtet vision for EU's landdistrikter

Den fælles landbrugspolitik 2023-2027 trådte i kraft den 1. januar 2023. Med denne indføres en forenklet tilgang til at sætte EU's landbrug i stand til at imødegå den globaliserede verdens konstant skiftende økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige behov. Vægten flyttes fra overholdelse og regler til resultater og ydeevne. Denne nye arbejdsmåde er koncentreret omkring følgende:

• 10 vigtige mål i den fælles landbrugspolitik for 2023-2027, herunder generationsskifte, er grundlaget for politikken og afspejler en EU-ambition på højt niveau for den samlede fælles landbrugspolitik
• De strategiske planer under den fælles landbrugspolitik gør det muligt for EU-landene at udarbejde en interventionsstrategi i overensstemmelse med de 10 vigtige mål i den fælles landbrugspolitik 2023-2027 og deres interventionsområder. 

Hver plan kombinerer en bred vifte af målrettede interventioner, der vedrører de berørte EU-landes særlige behov. Med disse interventioner leveres der håndgribelige resultater i forbindelse med målene i den fælles landbrugspolitik på EU-plan, samtidig med at der bidrages til ambitionerne i den europæiske grønne pagt.

Onlineoversigt

Europa-Kommissionen lancerede en onlineoversigt for at præsentere de mål, som hvert enkelt EU-land har fastsat på nationalt plan i sin godkendte strategiske plan under den fælles landbrugspolitik og målene på EU-plan. Denne oversigt indeholder generationsskiftet (R.36) som en af de 44 "resultatindikatorer", der er fastsat i lovgivningen for den fælles landbrugspolitik og knyttet til de 10 særlige mål. Ifølge målene vil op til 380 000 unge landbrugere etablere sig med støtte fra den fælles landbrugspolitik.

^{Kilde: Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter}

Det kræves ikke, at EU-landene lader alle 44 mål være omfattet af deres nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Planlægningen af mål er afhængig af behov og planlagte tiltag, der er besluttet på nationalt plan.

Landbrugere under 40 år forvalter kun 11 % af alle landbrugsbedrifter i Den Europæiske Union (EU), og heraf udgør kvindelige unge landbrugere kun 3 %. Det er en betydelig udfordring at overtale flere unge til at etablere sig inden for landbruget.

^{Kilde: Eurostat.}

Gennemsnitsalderen blandt ansatte i landbruget er stigende, og EU øger derfor sin indsats for at få flere unge beskæftiget i landbruget.

• Etablering af kommercielt rentable bedrifter: landbrugets og fødevareproduktionens bæredygtighed er afhængig af unge, motiverede og veluddannede personer, der er tiltrukket af livet i landdistrikterne og ønsker at blive i disse landdistrikter for at etablere kommercielt rentable bedrifter.

• Sikring af Europas fødevareforsyning: støtte til den næste generation af europæiske landbrugere øger ikke kun det europæiske landbrugs konkurrencemæssige fordele, men bidrager også til at sikre Europas fødevareforsyning i de kommende år. Unge landbrugere vil sandsynligvis være åbne over for innovation, ændringer og nye teknologier.

Visse af de vigtige udfordringer, som unge landbrugere i dag står over for, omfatter:

• problemer med at få adgang til jord
• høje priser på jord
• lav rentabilitet og problemer med at få adgang til kredit
• problemer for unge landbrugere med familier med at få adgang til vigtige forsyningssektorer (vand, sanitet, telekommunikation, bredbånd) og sociale støttetjenester (sundhed og langvarig pleje, uddannelsestjenester).

Unge landbrugeres etablering og udvikling af nye levedygtige økonomiske aktiviteter i landbrugssektoren er derfor afgørende for konkurrencedygtigheden og den langsigtede bæredygtighed i EU's landbrugssektor og landdistrikter og fjerntliggende områder.

Målene i det landbrugsfagligt viden- og innovationsnetværk (AKIS) er at støtte den digitale omstilling i landbruget, at fremme iværksættelsen og udviklingen af innovative projekter, at udbrede deres resultater og anvende dem så bredt som muligt.

Med ændringerne i landbruget og landdistrikterne og den øgede andel af moderne teknologier ledsager AKIS landbrugere i hele den digitale omstillingsproces og hjælper dem med at tilpasse sig de nye teknologier.

Flere oplysninger

Forskning og innovation

Evaluering af AKIS