Gå til hovedindholdet
Agriculture and rural development

Landbrug i udvidelseslandene

Udvidelseslandenes status

EU har givet syv lande, seks på Vestbalkan samt Tyrkiet, udsigt til EU-medlemskab, forudsat at de opfylder de centrale Københavnskriterier vedrørende demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet og har en fungerende markedsøkonomi.

Landene befinder sig på forskellige stadier i tiltrædelsesprocessen:

  • Lande, der har opfyldt Københavnskriterierne, har fået status som kandidatland af Det Europæiske Råd. Albanien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Tyrkiet har i øjeblikket denne status.
  • Lande, der endnu ikke har bevist, at de opfylder Københavnskriterierne, betragtes som potentielle kandidatlande. Bosnien-Hercegovina og Kosovo har i øjeblikket denne status (betegnelsen indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring).

Kandidatlande

De fem kandidatlande er Albanien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Tyrkiet.

Landbrugets økonomiske betydning (opdateret i marts 2019)
Albanien Montenegro Nordmakedonien Serbien Tyrkiet
Samlet areal (km2​) 28.750 13.812 25.713 88.407 783.562
Befolkning (mio.) 2,8 0,6 2,1 7,2 78,7

Befolkningstæthed (km2​)

97 45,0 83,5 81,9 100,4
BNP (USD) 13 mia. 4,84 mia. 10,9 mia. 42,5 mia. 851,5 mia.

BNP pr. indbygger (USD)

4.320 7.782 5.311 5.900 10.940
Landbrugets procentuelle andel af BNP 22,9 8 2,9 7,5 7,5

Albanien

Landbrug i Albanien

Landbruget er en af de vigtigste sektorer i den albanske økonomi, idet den tegner sig for ca. 23 % af landets BNP og giver arbejde til omkring 43 % af det samlede antal beskæftigede.

Det udnyttede landbrugsareal (ULA) er på 1,18 mio. ha, hvilket udgør 40,5 % af landets samlede areal. Halvdelen af ULA består af agerjord, 43 % af permanente græsarealer og 7 % af jord med permanente afgrøder.

Landbrugsproduktionen er steget med gennemsnitligt 3-3,5 % om året siden 2003. Der har været en væsentlig stigning i udbyttet af druer, kartofler, mælk fra kvæg og geder, æg, frugt og foder. Frugtproduktionen (herunder druer) steg med 70 % mellem 2000 og 2008, den animalske produktion med 21 % og markafgrøder med 10 % (på trods af at arealet med hvede blev reduceret markant). Grøntsagsproduktionen er steget betydeligt, navnlig i drivhuse.

De største problemer for landbruget i Albanien er:

  • migration fra landdistrikterne
  • meget begrænsede bedriftsstørrelser (gennemsnitligt 1,2 ha – til sammenligning 14 ha i EU)
  • dårlig markedsføring af produkter
  • underudviklede vandingsanlæg og dræningssystemer
  • lavt teknologiniveau
  • dårlig organisering blandt landbrugere og lavt udviklingsniveau i forarbejdningsindustrien.

Relaterede oplysninger

Albaniens samlede tiltrædelsesproces

Handel med landbrugsfødevarer mellem EU og Albanien

Montenegro

Tiltrædelsesforhandlingerne med Montenegro blev indledt i juni 2012, og kapitel 11 om landbrug og udvikling af landdistrikter blev indledt i december 2016. Montenegro skal opfylde to afsluttende benchmarks: en gennemførelsesplan for etableringen af et integreret system for forvaltning og kontrol og en gennemførelsesplan for oprettelsen af et betalingsorgan.

Landbrug i Montenegro

Montenegro har et overfladeareal på 13.812 kvadratkilometer, hvilket udgør 0,35 % af EU's areal. Landbrugsjorden udgør 38 % (517.000 ha) af det samlede areal. Montenegros landbrug dækker et forholdsvist lille areal og drager fordel af middelhavsklimaet. Landbruget er temmelig forskelligartet, og det varierer således fra dyrkning af oliven og citrusfrugter i kystregionen, dyrkning af grøntsager først på sæsonen og tobak i de centrale dele til omfattende fåreavl i den nordlige del.

Den gennemsnitlige størrelse på udnyttet landbrugsjord pr. bedrift er 4,6 ha, men det er vigtigt at understrege, at 72 % af landbrugsbedrifterne har en størrelse på 2 ha eller mindre. Den fremherskende bedriftsstruktur er små familielandbrug, der primært producerer til eget forbrug.

Landbrug er den langt største aktivitet blandt landbefolkningen, og mere end 60.000 husholdningers indkomst kommer delvist eller udelukkende fra landbruget.

Relaterede oplysninger

Montenegro samlede tiltrædelsesproces

Handel med landbrugsfødevarer mellem EU og Montenegro

Nordmakedonien

Landbrug i Nordmakedonien

Nordmakedonien er en indlandsstat, der består af mange bjergområder med store mellemliggende dale. Bakker og bjerge dækker omkring 79 % af landets areal, mens den resterende del udgøres af sletter (19 %) og naturlige søer (2 %).

Ud af landets samlede territorium er:

  • 1.261 mio. ha eller 50,1 % landbrugsarealer (opdyrkede arealer, permanente græsarealer og enge, arealer, der anvendes til flerårige afgrøder og køkkenhaver)
  • 44,3 % skovareal
  • ca. 4 % vand og andre overflader.

I 2013 udgjorde opdyrket jord omkring 509.000 ha, svarende til ca. 40 % af landbrugsjorden. Ud af den samlede opdyrkede jord udgør agerjord og haver 81 %, 3 % er beplantet med frugttræer, 4 % anvendes til vinbrug og 11 % er enge.

Landet er overvejende bakket og bjergrigt. Det kontinentale og submediterrane klima, som er kendetegnet ved lange, varme somre og korte, relativt milde vintre kombineret med frugtbar jord giver overordnet set fremragende betingelser for produktionen af en lang række produkter.

Landbrugssektorens struktur er kendetegnet ved små ejede eller lejede familielandbrug, som er opdelt i mindre jordlodder. De statslige landbrug er generelt meget større.

Langt størstedelen af bruttolandbrugsproduktionen (omkring 70 %) udgøres af vegetabilsk produktion, herunder navnlig hvede og grøntsager. Kartofler, tomater og peberfrugter dominerer den vegetabilske produktion, og de gør Nordmakedonien til nettoeksportør af forarbejdede grøntsager. Andre vigtige landbrugsprodukter er frugter, korn, tobak og druer til vinfremstilling og direkte konsum. Husdyrproduktionen er mindre vigtig – her er mejeriprodukter og komælk den dominerende undersektor.

Landbrugssektoren bidrager med næsten 10 % af BNP og er relativt stabil. Som i mange lande på det vestlige Balkan bor næsten halvdelen af befolkningen i landdistrikter. Officielt arbejder næsten en femtedel af arbejdsstyrken inden for landbrug. Landbruget har altid fungeret som en støddæmper for socioøkonomiske og strukturelle ændringer i industrien og andre økonomiske sektorer.

Landbrugsfødevareindustrien har altid spillet en væsentlig rolle i Nordmakedonien. I løbet af de seneste 10 år med privatiseringer har industrien lidt under politiske ændringer og haft vanskeligt ved at tilpasse sig markedsøkonomien. Denne situation er forbedret i løbet af de seneste år, idét en mere markedsorienteret tilgang er ved at få fodfæste.

Relationer mellem EU og Nordmakedonien

Nordmakedonien var det første land i regionen, der underskrev stabiliserings- og associeringsaftalen tilbage i 2001. Nordmakedonien indgav ansøgning om EU-medlemskab den 22. marts 2004. Ved udgangen af 2009 vurderede Europa-Kommissionen, at landet i tilstrækkelig grad opfyldte kriterierne for medlemskab, og den anbefalede derfor at indlede forhandlinger, og denne anbefaling er blevet gentaget de efterfølgende år.

Som kandidatland er Nordmakedonien berettiget til de fem komponenter under IPA-bistanden, herunder komponenten for udvikling af landdistrikter – IPARD. I IPARD-programmet fastsættes detaljerede mål for landbrugssektoren, og de foranstaltninger, der skal til for at nå dem, beskrives.

Relaterede oplysninger

Nordmakedoniens samlede tiltrædelsesproces

Handel med landbrugsfødevarer mellem EU og Nordmakedonien

Serbien

Tiltrædelsesforhandlingerne med Serbien blev indledt i januar 2014. Forhandlingerne om kapitel 11 – landbrug og udvikling i landdistrikterne – er endnu ikke blevet indledt.

Landbrug i Serbien

Serbiens udnyttede landbrugsareal er på 3,44 mio. ha og udgør 43 % af landets samlede areal. Arealet består overvejende af agerjord (73 %), efterfulgt af permanente græsarealer og afgrøder. Landbruget, som er kendetegnet ved frugtbar jord og et gunstigt klima, er en meget vigtig sektor for den serbiske økonomi.

Ud af Serbiens 631.552 landbrugsbedrifter er næsten halvdelen mindre end 2 ha, og de udnytter kun 8 % af arealet. Det serbiske landskab spænder over flade, frodige sletter i Vojvodina mod nord, som er egnet til landbrugsafgrøder og grøntsagsproduktion, til bakket terræn i det centrale Serbien og høje bjerge ved landets østlige, vestlige og sydlige grænser, som er velegnede til fåre- og kvægavl og frugt- og vinproduktion.

Serbien har betydelige konkurrencemæssige fordele takket være overfloden af landbrugsjord af høj kvalitet, en strategisk beliggenhed i handelsmæssig forstand og et højt uddannelsesniveau.

Relaterede oplysninger

Serbiens samlede tiltrædelsesproces

Handel med landbrugsfødevarer mellem EU og Serbien

Tyrkiet

Landbrug i Tyrkiet

Landbruget er af afgørende betydning for Tyrkiet, både socialt og økonomisk. Omkring halvdelen af Tyrkiets samlede areal anvendes til landbrug, hvilket er en anelse mere end gennemsnittet i EU. Tyrkisk medlemskab ville derfor betyde en forøgelse med 39 mio. ha af EU's landbrugsareal, svarende til 20 % af det samlede landbrugsareal. I 2014 arbejdede 21 % af arbejdsstyrken inden for landbruget.

Bedriftsstrukturen i Tyrkiet har lighedstræk med strukturen i nogle af de nye EU-medlemslande. Ifølge en optælling fra 2011 er der ca. 3 mio. landbrugsbedrifter i Tyrkiet (sammenlignet med omkring 12 mio. i EU), og de fleste af bedrifterne er familielandbrug, hvor familierne arbejder. Bedrifterne er mindre end EU-gennemsnittet (6 ha sammenlignet med 13 ha i EU)

Et vigtigt kendetegn ved det tyrkiske landbrug er selvforsynende og delvist selvforsynende landbrug. På disse bedrifter er produktiviteten ofte lav, og kun en lille del af produkterne markedsføres.

Tyrkiet er en stor producent af markafgrøder. I 2017 producerede Tyrkiet 36 mio. ton korn (inkl. ris). Tyrkiet er en vigtig aktør på verdensplan i produktionen af nødder, især hasselnødder, som landet er verdens største eksportør af. Tyrkiets forhold mellem kvalitet og pris er meget konkurrencedygtigt på grund af landets klima og de lave arbejdskraftomkostninger.

Også hvad angår andre afgrøder, er Tyrkiet en konkurrencedygtig producent (både i EU og på verdensplan) af visse bælgplanter såsom kikærter og linser, af bomuld og af visse kvalitetsklasser af sukker, tobak og olivenolie. Med hensyn til dyr og animalske produkter har Tyrkiet et meget beskyttet marked, bl.a. på grund af importrestriktioner. Det tyrkiske kødforbrug pr. indbygger er omtrent en femtedel af EU-gennemsnittet, mens det forbruget af fårekød ligger højere end i EU. Forbruget af komælk ligger på halvdelen af niveauet i EU, og forbruget af æg ligger på et lidt lavere niveau end i EU.

Relaterede oplysninger

Tyrkiets samlede tiltrædelsesproces

Handel med landbrugsfødevarer mellem EU og Tyrkiet

Potentielle kandidatlande

Bosnien-Hercegovina og Kosovo har status som potentielle kandidatlande.

Landbrugets økonomiske betydning (senest opdateret i marts 2019)
Bosnien-Hercegovina Kosovo
Samlet areal (km2) 51.209 10.908
Befolkning (mio.) 3,8 1,8
Befolkningstæthed (km2) 75,1 165
BNP (USD) 17,3 mia. 7,2 mia.
BNP pr. indbygger (USD) 5.093 3.900
Landbrugets procentandel af BNP 3,3 10

Bosnien-Hercegovina

Landbrug i Bosnien-Hercegovina

Landbrug er en af de vigtige økonomiske aktiviteter i Bosnien-Hercegovina. I 2016 havde landet 2,2 mio. ha landbrugsjord ud af det samlede areal på 5.113 mio. ha. Af dette landbrugsareal var 1,6 mio. ha agerjord, og 600.000 ha var græsarealer.

Bosnien-Hercegovina har forholdsvis dårlige landbrugsressourcer: store dele af landet består af bjergområder (66 % er bjergrigt eller bakket), og kun 20 % (ca. 1 mio. ha) er egnet til intensivt landbrug. De mange græsarealer og græsningsarealer i bjergområder kan være en potentiel fordel for den animalske produktion og produktionen af mejeriprodukter. Frugttræer og vinmarker dækker omkring 100.000 ha.

Landbrugssektorens struktur er kendetegnet ved små familielandbrug, som i vid udstrækning producerer til eget forbrug – mere end 50 % af landbrugsbedrifterne vurderes at være under 3 ha.

Landbrugsproduktionen i Bosnien-Hercegovina består først og fremmest af vegetabilsk produktion, mens den animalske produktion udgør mindre end en tredjedel af den samlede produktion. Der har i de seneste år været en lille stigning i denne andel som følge af en stigning i produktionen af komælk. Økonomisk set er grøntsager den vigtigste delsektor i landets landbrug. Også frisk komælk, majs og kartofler er af stor betydning.

Relationer mellem EU og Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen og er forpligtet til at gennemføre de nødvendige politiske, økonomiske og sociale reformer, som gradvist fører til et tættere forhold med EU og en potentiel tiltrædelse i fremtiden.

Forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale blev indledt i november 2005. Aftalen blev underskrevet den 16. juni 2008, men trådte først i kraft i juni 2015.

EU er med 690 mio. euro i EU-førtiltrædelsesstøtte den største donor af finansiel støtte til Bosnien-Hercegovina.

Relaterede oplysninger

Bosnien-Hercegovinas samlede tiltrædelsesproces

Handel med landbrugsfødevarer mellem EU og Bosnien-Hercegovina

Kosovo*

*Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

Landbrug i Kosovo

Landbrugsbedrifterne er meget små og for det meste delvist selvforsynende. Den gennemsnitlige jordbesiddelse pr. familie er omkring 3,2 ha, hvoraf gennemsnitligt 1,6 ha består af agerjord, som typisk er opdelt i seks til otte jordlodder. 97 % af bedrifterne er mindre end fem ha, og under 1 % af bedrifterne er større end 10 ha.

Ligeledes er besætningerne små. Størstedelen af husholdningerne med kvæg har mellem en og tre køer. Ud over at være en af de vigtigste økonomiske sektorer er landbruget også et sikkerhedsnet for et stort antal fattige og ældre mennesker, hvis eksistensgrundlag er baseret på at være selvforsynende. Fødevareudgifter udgør en stor andel af husholdningernes samlede forbrug.

Relaterede oplysninger

Kosovos samlede tiltrædelsesproces

Handel med landbrugsfødevarer mellem EU og Kosovo

Arrangementer