Skip to main content
Agriculture and rural development

Krokos Kozanis BOB

Beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) sikrer, at alle faserne i produktionen, forarbejdningen eller tilberedningen finder sted inden for det specifikke geografiske område.

Oprindelse

Den krokusplante (eller krokusblomst), som safran stammer fra, blev allerede dyrket i den minoiske periode (fra 2600 til 1100 f.Kr.). "Safransamlerne", som er et maleri 1600 f.Kr., forestiller en ung kvinde, som samler safran, og vidner om safranens store betydning allerede dengang.

Høst af safran kan spores helt tilbage til den minoiske periode i Grækenland. Maleriet "Safransamlere" fra 1600 f.Kr. – Ophavsret: Yann Forget / Wikimedia Commons / CC-BY-SA-3.0
Høst af safran kan spores helt tilbage til den minoiske periode i Grækenland. Maleriet "Safransamlere" fra 1600 f.Kr. – Ophavsret: Yann Forget / Wikimedia Commons / CC-BY-SA-3.0

Derudover henvises der til krokusplanen, krokusblomsten og selve safranen i litteraturens tidligste tekster som Homers værker og Det Gamle Testamente samt i den græske mytologi. Hermes (søn af Zeus, gudernes sendebud, gud for købmænd og handel mm.) spillede diskos med sin gode ven Krokos, en ung dødelig. Men den græske gud ramte Krokos hårdt i hovedet. Da han faldt død om, landede tre dråber blod midt i en krokusblomst og dannede de tre støvfang, som udgør safranen.

Produktion

I dag kommer græsk safran udelukkende fra Kozani-området, hvor man har dyrket krokus siden det 17. århundrede. Områdets enestående kombination af særlige klimatiske og pedologiske forhold (drænet jord af mellemhøj fertilitet og et varmt tempereret klima) og den specialiserede viden om dyrkning og høst af planten resulterer i et produkt af høj kvalitet.

Krokusplanten begynder at blomstre midt i oktober og står i blomst i 20 til 25 dage. Høsten foregår ved at man fra solopgang og næsten frem til solnedgang håndplukker blomsterne og lægger dem forsigtigt i forklæder eller kurve.

De plukkede blomster lægges derefter på et særligt bord, og med hjælp fra en elektrisk vifte adskilles støvdragerne og støvfangene fra resten af blomsten. Den vigtigste og mest komplicerede del er tørringen, som kræver stor forsigtighed og erfaring. Gøres det ikke korrekt, kan kvaliteten af krydderiet og dets særlige egenskaber ændres.

34820459815_c2c6c4c3c0_o.jpg
"Crocus sativus SAFFRON CROCUS" by Dr. Nasser Halaweh licenced under CC BY-NC 2.0

De friske støvfang lægges ud i et tyndt lag i rammer med silkebund. Rammerne lægges derefter i et velventileret opvarmet rum. Arbejdet foregår ved håndkraft og varer 20 til 60 dage. Efter tørringen skal støvdragerne sorteres og renses, og de lægges derefter i beholdere, som fragtes til kooperativet. Hele denne proces skal afsluttes inden udgangen af marts måned.

Når safranen er leveret til kooperativet, kontrolleres den, særligt for at afgøre fugtigheden, da der kan være en risiko for svampespredning, som kan ødelægge produktet. Fugtigheden må ikke være højere end 8 til 11,5 %. Der foretages også andre kontroller bl.a. for at sikre, at produktet ikke indeholder fremmedlegemer, eller for at tjekke, at det ikke indeholder for mange pollen.

Når safranen er blevet kontrolleret, emballeres den. Som krydderi pakkes safran normalt i pakker af 1, 2, 4 og 28 gram. I pulverform kan krydderiet dog også pakkes i mindre pakker af 0,25 til 1 gram.

Safran bruges hovedsageligt i madlavning, og der skal bruges meget små mængder, da smagen er meget kraftfuld. Den bruges ofte som smagsgiver til ris og til at krydre f.eks. fisk og kylling. Men på grund af safranens meget stærke farve, som er særligt kraftig hos Krokos Kozanis, kan den også bruges til fremstilling af maling eller til at farve tøj med. Safran tilskrives også en række terapeutiske kendetegn og kan derfor også findes i visse kosmetiske og farmaceutiske produkter.

Flere oplysninger

Krokos Kozanis BOB: juridiske specifikationer

Beskyttet oprindelsesbetegnelse

Føde- og drikkevarer af god kvalitet i hele Europa