Kort om grundbetalingsordningen

Grundbetalingen er en indkomststøtteordning for landbrugere, der er involveret i landbrugsaktiviteter. Der er to forskellige ordninger.

• Grundbetalingsordningen
• Den generelle arealbetalingsordning – en forenklet overgangsordning

Grundbetalingsordningen

Grundlaget for grundbetalingsordningen er betalingsrettigheder, der tildeles landbrugere. I det første år, hvor grundbetalingsordningen blev gennemført, fik støtteberettigede landbrugere tildelt betalingsrettigheder. Generelt gav hver støtteberettiget hektar ret til én betalingsrettighed (selv om visse EU-lande havde lofter for, hvor mange betalingsrettigheder der kunne tildeles). Derefter tildeles der hvert år støtte under grundbetalingsordningen til landbrugere, som har betalingsrettigheder efter "aktivering" af disse rettigheder. Aktiveringen foretages årligt ved at anmelde støtteberettigede hektarer med et tilhørende antal betalingsrettigheder.

Derefter tildeles der hvert år støtte under grundbetalingsordningen til landbrugere, som har betalingsrettigheder efter "aktivering" af disse rettigheder. Aktiveringen foretages årligt ved at anmelde støtteberettigede hektarer med et tilhørende antal betalingsrettigheder. Den egentlige betaling ydes til aktive landbrugere på grundlag af aktiveringen af deres betalingsrettigheder og beregnet i forhold til den støtteberettigede jord, de angiver.

Alle betalingsrettigheder, som tildeles en landbruger, har samme værdi, men EU-landene har ret til at fastsætte forskellige værdier for rettigheder tildelt til landbrugere. I disse tilfælde tages der højde for omfanget af tidligere betalinger til de enkelte landbrugere (eller værdien af de betalingsrettigheder, de havde under den tidligere ordning med direkte betalinger). Det gør man for at udgå en for pludselig ændring af omfanget af deres støtte.

Et af målene med den fælles landbrugspolitik er dog at komme væk fra de historiske referencemængder. Derfor har de EU-lande, som benytter denne tilgang, indvilliget i gradvist at reducere forskellene i betalingsrettighedernes værdi og tilnærme værdien til gennemsnittet for EU. Denne proces kaldes ofte "intern konvergens". Under den nye FLP skal landene fortsat nedbringe forskellene og sikre, at alle betalinger i 2026 har en værdi på mindst 85 % af gennemsnittet.

Den generelle arealbetalingsordning

I Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn anvendes enkeltbetalingsordningen i stedet for grundbetalingsordningen. Enkeltbetalingsordningen er en overgangsforanstaltning, der følger af de enkelte landes tiltrædelsestraktater.

Med enkeltbetalingsordningen anvendes der ikke betalingsrettigheder. I stedet udbetales støtten udelukkende på grundlag af det antal støtteberettigede hektar, som landbrugerne anmelder, og niveauet er det samme for alle hektar i landet.

Andre former for indkomststøtte

Grundbetalingen suppleres af andre former for indkomststøtte, som er målrettet bestemte anliggender eller bestemte typer støttemodtagere. Det omfatter betalinger til unge landbrugere, grønne betalinger og yderligere frivillige ordninger, som EU-landene kan vælge at anvende.

Den nye fælles landbrugspolitik: 2023-2027

I juni 2021 blev der indgået en aftale om en reform af den fælles landbrugspolitik (FLP) efter omfattende forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen. Aftalen blev formelt vedtaget den 2. december 2021, og den nye fælles landbrugspolitik træder i kraft den 1 januar 2023.

Under den nye FLP foretages der ændringer af det eksisterende indkomststøttesystem, idet der indføres foranstaltninger, der skal sikre en mere retfærdig fordeling af den finansielle støtte til landbrugere og landbrugsarbejdere i hele EU. Frem til 2023 er de nuværende indkomststøtteforanstaltninger gældende i overensstemmelse med bestemmelserne i overgangsforordningen for FLP.

Storbritanniens udtræden af EU

I overensstemmelse med artikel 137, stk. 1, andet afsnit, i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien gælder EU's lovgivning om direkte betalinger ikke Storbritannien fra ansøgningsåret 2020. I overgangsperioden, der er fastsat ved denne aftale (dvs. ansøgningsåret 2020), finder artikel 107-109 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (om støtte, der ydes af EU-landene) ikke anvendelse på den ordning med direkte betalinger, som Storbritannien vil anvende, forudsat at denne ordning svarer til EU's ordning med direkte betalinger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1307/2013. Udtrædelsesaftalen fastsætter også den finansielle grænse, der gælder for den britiske ordning med direkte betalinger i overgangsperioden.