Skip to main content
Agriculture and rural development

Den nye fælles landbrugspolitik: 2023-2027

Den nye fælles landbrugspolitik er vigtig for at sikre fremtiden for landbrug og skovbrug og for at nå målene i den europæiske grønne pagt.

En ny måde at arbejde på

Den nye fælles landbrugspolitik er en moderniseret politik med særlig vægt på resultater.

Ti specifikke mål

Politikken har fokus på ti specifikke mål, som er knyttet til fælles EU-mål for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i landbruget og landdistrikterne.

Nationale strategiske planer

Hvert EU-land vil lave en national strategisk plan under den fælles landbrugspolitik, der kombinerer finansieringen af indkomststøtte, udvikling af landdistrikter og markedsforanstaltninger. EU-landene udformer deres planer, så de bidrager til de ti specifikke mål, ved hjælp af en værktøjskasse fra Kommissionen med brede politiske foranstaltninger, som kan tilpasses behovene og kapaciteten i de enkelte lande.

Fokus på resultater

Lovgivningen om den fælles landbrugspolitik fastsætter en række indikatorer som led i en ny ramme for resultater, overvågning og evaluering. Indikatorerne vil blive overvåget via årlige performancerapporter og en gennemgang hvert andet år af resultaterne af de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik for at vurdere, hvordan det går for EU-landene med at nå målene i den fælles landbrugspolitik.

De vigtigste reformer

Den nye fælles landbrugspolitik indeholder en række politiske reformer, der skal understøtte overgangen til et bæredygtigt landbrug og skovbrug i EU.

En grønnere fælles landbrugspolitik

Den nye fælles landbrugspolitik understøtter landbruget i at yde et langt større bidrag til målene i den europæiske grønne pagt:

  • Højere grønne ambitioner: planerne under den fælles landbrugspolitik vil være i overensstemmelse med miljø- og klimalovgivningen. Hvert EU-land vil i sin strategiske plan under den fælles landbrugspolitik være forpligtet til et højere ambitionsniveau for miljø- og klimaindsatsen sammenlignet med den tidligere programperiode (ingen tilbageskridt). Landene vil også være forpligtet til at opdatere planen, når klima- og miljølovgivningen ændres.
  • Bidrag til målene i den europæiske grønne pagt: de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik vil bidrage til at nå målene i den grønne pagt (anbefalingerne i den fælles landbrugspolitik præciserer, hvordan dette bidrag forventes at komme).
  • Forbedrede betingelser: modtagerne af støtte under den fælles landbrugspolitik vil kun modtage deres udbetalinger, hvis de opfylder en række strengere obligatoriske krav. For eksempel skal mindst 3 % af dyrkningsarealet på hver bedrift afsættes til biodiversitet og ikkeproduktive elementer – med mulighed for at nå op på 7 % via støtte fra miljøordninger. Vådområder og tørveområder vil også blive beskyttet
  • Miljøordninger: mindst 25 % af budgettet til direkte betalinger vil blive afsat til miljøordninger for at give større incitamenter til klima- og miljøvenlige landbrugsmetoder (f.eks. økologisk landbrug, agroøkologi og kulstofbindende dyrkning) og forbedringer af dyrevelfærden.
  • Udvikling af landdistrikter: mindst 35 % af midlerne vil blive afsat til foranstaltninger, der skal støtte klima, biodiversitet, miljø og dyrevelfærd.
  • Operationelle programmer: i frugt- og grøntsagssektoren vil de operationelle programmer afsætte mindst 15 % af deres udgifter til miljøet (sammenlignet med 10 % i indeværende programperiode).
  • Klima og biodiversitet: 40 % af den fælles landbrugspolitiks budget skal være klimarelevant og klart understøtte den generelle forpligtelse til at afsætte 10 % af EU-budgettet til biodiversitetsmål inden EU's flerårige finansielle ramme udløber.

En mere retfærdig fælles landbrugspolitik

Den nye fælles landbrugspolitik hjælper dem, der har mest brug for det via nye regler og mål på disse områder:

  • Fordeling af indkomststøtte: EU-landene skal afsætte mindst 10 % af deres direkte betalinger til værktøjet til fordeling af indkomststøtte for bedre at kunne imødekomme mindre og mellemstore bedrifters behov.
  • Aktive landbrugere: den nye lovgivning indeholder en obligatorisk, men fleksibel, definition af "aktiv landbruger", som sammen med aktivitetsniveauet skal fastlægges af EU-landene. Kun aktive landbrugere kan modtage visse former for EU-støtte.
  • Sociale betingelser: den fælles landbrugspolitik er forbundet med overholdelsen af en række EU-arbejdsnormer, og støttemodtagerne vil blive tilskyndet til at forbedre arbejdsvilkårene på bedrifterne.
  • Tilnærmelse af betalinger: i den nye fælles landbrugspolitik vil niveauerne for indkomststøtte tilnærme sig hinanden, både i de enkelte EU-lande og mellem EU-landene.
  • Støtte til unge landbrugere: EU-landene skal bruge mindst 3 % af deres budget til direkte betalinger på unge landbrugere, enten som indkomststøtte, investeringsstøtte eller iværksætterstøtte til unge landbrugere.
  • Forbedring af kønsbalancen: ligestilling mellem kønnene og flere kvinder i landbruget er – for første gang – et af målene med de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. EU-landene skal vurdere disse spørgsmål og tage udfordringerne op.

Forbedring af konkurrenceevnen

Den nye fælles landbrugspolitik vil styrke såvel landbrugernes position i forsyningskæden som landbrugsfødevaresektorens konkurrenceevne via:

  • En forbedret forhandlingsposition: de nye regler vil styrke samarbejdet mellem producenterne, fordi de tilskynder landbrugerne til at arbejde sammen og agere modvægt på markedet.
  • Markedsorienteringen: den nye fælles landbrugspolitik fastholder den generelle markedsorientering fra de tidligere reformer og tilskynder EU's bedrifter til at tilpasse udbuddet til efterspørgslen i og uden for Europa.
  • En krisereserve: for at gøre det muligt at håndtere fremtidige kriser indeholder den reformerede fælles landbrugspolitik en ny finansiel reserve på mindst 450 mio. euro om året.
  • Støtte til vinsektoren: der indføres særlige regler for at forbedre støtten til vinsektoren.

Et stærkt budget

Den fælles landbrugspolitik vil fortsat have et solidt langsigtet budget.

Finansiering af den fælles landbrugspolitik

Der er allerede afsat 387 mia. euro til finansiering af den fælles landbrugspolitik for 2021-2027. Finansieringen kommer fra to forskellige fonde: 291,1 mia. euro (i løbende priser) fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), og 95,5 mia. euro fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

NextGenerationEU

Budgettet for ELFUL omfatter 8 mia. euro fra NextGenerationEU, der skal bruges til at hjælpe landdistrikterne med at foretage de strukturelle ændringer, der er nødvendige for at nå målene for den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling.

Overførsler mellem tildelinger

For at give EU-landene mulighed for bedre at tilpasse politikken til deres landbrugssektorers prioriteter får de ret til at overføre op til 25 % af deres midler under den fælles landbrugspolitik mellem indkomststøtte og udvikling af landdistrikterne. EU-landene kan desuden øge fleksibiliteten inden for støtte til miljø- og klimamål, til unge landbrugere og til lande, hvor de direkte betalinger ligger under gennemsnittet.

Viden, forskning og innovation

Mere forskning, videndeling og innovation er afgørende for at sikre en bæredygtig landbrugssektor med intelligente løsninger.

Kommission har som led i sit tilsagn om at støtte forskning og innovation foreslået at afsætte 10 mia. euro fra Horisont Europa-programmet til projekter om fødevarer, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomien.

Den nye fælles landbrugspolitik får gavn af disse større investeringer, fordi den satser på stærkere landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (AKIS). AKIS'erne kan nemlig booste udviklingen af innovationsprojekter, udbrede resultaterne af projekterne og tilskynde landbrugerne til at bruge dem så meget som muligt. Bedriftsrådgivningstjenesterne bliver et vigtigt værktøj til deling af viden og nye idéer.

Tidslinje for reformen af den fælles landbrugspolitik

  1. 2027

    Kommissionen vil foretage endnu en performancegennemgang af hvert EU-lands strategiske plan under den fælles landbrugspolitik.

  2. 2026

    Kommissionen vil foretage en midtvejsevaluering for at vurdere resultaterne af den nye fælles landbrugspolitik.

  3. 2025

    Kommissionen vil foretage den første performancegennemgang af EU-landenes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og om nødvendigt anmode landene om specifikke opfølgende tiltag. 

  4. 2024

    Fra i år vil hvert EU-land fremlægge en årlig performancerapport og afholde et årligt evalueringsmøde med Kommissionen.

  5. December 2023

    Ved udgangen af i år vil Kommissionen fremlægge en rapport for at vurdere den fælles indsats i alle de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Den vil især fokusere på den fælles ambition om at nå målene i den grønne pagt.

  6. Januar 2023

    De strategiske planer under den fælles landbrugspolitik træder i kraft.

  7. December 2021

    Aftalen om reform af den fælles landbrugspolitik vedtages den 2. december 2021. Senest den 31. december 2021 skal hvert EU-land have indsendt sin strategiske plan under den fælles landbrugspolitik. Kommissionen har seks måneder til at vurdere og godkende planerne.

  8. Juni 2021

    Efter en række drøftelser bliver der den 25. juni 2021 opnået foreløbig politisk enighed om reformen af den fælles landbrugspolitik.

  9. November 2020

    Europa-Parlamentet og EU-Rådet bliver enige om deres respektive forhandlingspositioner i oktober 2020, hvilket gør det muligt at afholde de første drøftelser mellem de tre institutioner den 10. november.

  10. Juni 2018

    Den 1. juni 2018 fremlægger Kommissionen en række lovgivningsforslag om reformen af den fælles landbrugspolitik.

Retsgrundlag

Reformen omfatter tre forordninger, som generelt finder anvendelse fra den 1. januar 2023:

I årene 2021 og 2022 er der indført en overgangsforordning, som bygger bro mellem den nuværende og den nye lovgivning.

Dokumenter

Factsheet: Green Deal targets for 2030 and agricultural production studies
English
(1.36 MB - PDF)
Download
Factsheet – a greener and fairer CAP
English
(1.95 MB - PDF)
Download
List of potential agricultural practices that eco-schemes could support
English
(2.41 MB - PDF)
Download
How the new CAP will contribute to the European Green Deal
English
(3.02 MB - PDF)
Download
Building stronger agricultural knowledge and innovation systems
English
(770.57 KB - PDF)
Download
Report: preparing for future AKIS in Europe
English
(13.42 MB - PDF)
Download
Brochure on the environmental benefits and simplification of the post-2020 CAP
English
(3.02 MB - PDF)
Download