
EU er verdens største eksportør af fødevarer og landbrugsprodukter. I 2023 resulterede dette i et samlet handelsoverskud på 70,1 mia. euro (12,8 mia. euro – eller 20 % – mere end i 2022). International handel udgør også en mulighed for EU's landbrug og bidrager til dets økonomiske levedygtighed og velstand.
EU anvender de samme solide sundheds- og sikkerhedsstandarder for produkter, der importeres til EU, som for produkter, der produceres i EU. Dette sikrer, at alle fødevarer, der sælges i EU, opfylder høje sundhedsstandarder og forhindrer spredning af plante- og dyresygdomme. Når EU forhandler handelsaftaler med andre lande eller regioner, lader Unionen ikke dette gå ud over standarderne.
Beskyttelse af arbejdspladser og miljø
Kommissionen arbejder på at undgå miljøskader og forhindre virksomheder i at flytte produktionen til lande med mindre strenge miljøstandarder.
I de seneste år har EU indført ambitiøse regler, som alle varer, der sælges i EU, skal overholde. Disse regler forbyder f.eks. produkter, der:
- bidrager til skovrydning
- anvender tvangsarbejde i deres produktion
- genererer overskydende restkoncentrationer af stoffer, der er skadelige for bier
- bruger antibiotika som vækstfremmere.
Der anvendes desuden omhyggeligt udformede importkontingenter for visse følsomme produkter, når varer tillades indførsel i EU. Disse kvoter gennemføres trin for trin og kontrollerer, hvor stor en del af visse landbrugsprodukter, der kommer ind i EU.
Handel som en mulighed
EU drager fordel af mange handelsaftaler, der støtter landbrugsfødevaresektoren. Sektoren er fortsat konkurrencedygtig på verdensmarkedet takket være sin høje produktionskvalitet og sit hårdt tilkæmpede omdømme.
Ansvarsfraskrivelse: teksten i denne publikation er kun til informationsformål og er ikke juridisk bindende.
Relaterede links
Flere oplysninger
Prisovervågning, korte og mellemlange udsigter og analyser af udviklingen på markedet for landbrugsråvarer og fødevarer i EU og på verdensplan.
Sådan støtter EU europæiske landbrugsprodukter
Europa-Kommissionen styrker landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden.
Flere fakta om EU's landbrugspolitik

Svar på de oftest stillede spørgsmål om den fælles landbrugspolitik.

Food for Europe-podcasten er en europæisk podcastserie om fødevarer og landbrug med interviews med centrale aktører i den europæiske landbrugspolitik.


