EU-landene har frihed til at støtte landbrugerne, som de finder det hensigtsmæssigt, forudsat at de overholder et lille antal EU-regler og tilpasser deres indsats til EU's mål og de vigtigste udpegede udfordringer på landbrugsområdet.
Dette sker via hvert lands strategiske plan under den fælles landbrugspolitik – en ny bottom-up-arbejdsmetode, der blev indført i 2023:
EU fastsætter de grundlæggende politiske regler (mål, aktionstyper og grundlæggende krav)
hvert EU-land udarbejder sin egen plan, der skitserer specifikke prioriteter, mål og foranstaltninger, for at anvende EU-støtte til at opfylde deres egne behov.
Et eksempel er, at EU-landene kan bestemme deres største miljømæssige udfordringer for landbruget og udforme "økoordninger" og andre miljøforanstaltninger til at håndtere dem.
På denne måde har de nationale regeringer større ansvar og mere kontrol over, hvordan de aftalte mål skal nås.
De nationale strategiske planer kombinerer en bred vifte af lokale mål og målsætninger på EU-plan for at kunne levere målrettede, håndgribelige resultater.
Redegørelse for målsætningerne for den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 med en understøttende analyse og vurderinger af målsætningernes politiske relevans.