Rent og rigeligt vand er en vigtig naturressource for samfundet og danner grundlag for menneskers sundhed og livskvalitet.
For at beskytte denne ressource tilskynder den fælles landbrugspolitik landbrugerne til at anvende deres vandforsyning på en sikker og bæredygtig måde.
Vand og landbrug i EU
Landbruget er stærkt afhængigt af vand, hvilket kræver en stabil og sikker forsyning for at sikre sundhed og trivsel for afgrøder, husdyr og alle former for liv inden for et landbrugsøkosystem. Vand er imidlertid sårbart over for en række udfordringer, der ofte er forbundet med ikkebæredygtig forvaltningspraksis. Sådanne udfordringer omfatter:
- forurening fra pesticidrester, gødning og kemikalier
- kraftig sedimentering forårsaget af jorderosion
- overforbrug, uholdbar abstraktion.
Klimaændringer medfører yderligere udfordringer for landbrugets vandforbrug med øget risiko for tørke og øget vandknaphed i nogle områder og oversvømmelser i andre. Nogle områder kan også blive ramt af både tørke og oversvømmelser.
Gennem den fælles landbrugspolitik sigter Europa-Kommissionen mod at sikre, at landbruget yder et stærkt bidrag til EU's vandpolitikker. Beskyttelse af vand er også et centralt aspekt af den europæiske grønne pagt, navnlig med hensyn til ambitionen om nulforurening for 2030 og opnåelsen af et bæredygtigt fødevaresystem.
Aktioner under den fælles landbrugspolitik
Den fælles landbrugspolitik fremmer bæredygtige landbrugssystemer i EU og giver landbrugerne mulighed for at:
levere sikre, sunde og bæredygtigt producerede fødevarer til samfundet
opnå en stabil og rimelig indkomst under hensyntagen til alle de offentlige goder, de leverer
beskytte naturressourcerne, øge biodiversiteten og bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer.
Ved at sikre overholdelse af EU-reglerne og tilskynde til god forvaltningspraksis bidrager den fælles landbrugspolitik til at beskytte vandets rolle i bæredygtige landbrugssystemer.
Den fælles landbrugspolitik for 2023-27 trådte i kraft den 1. januar 2023. Det omfatter stærkere beskyttelse af vand, øget støtte til bæredygtige dyrkningsmetoder og en tilnærmelse af landbruget til målene i den europæiske grønne pagt.
Specifik målsætning for den fælles landbrugspolitik
En af de ti specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik for 2023-27 fokuserer på bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder vand. I det væsentlige er bæredygtig forvaltning af vand afgørende for alle 10 af den fælles landbrugspolitiks sociale, miljømæssige og økonomiske mål.
Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik
Ved udformningen af deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik har EU-landene større fleksibilitet til at anvende interventioner, der effektivt tackler lokale og regionale udfordringer i forbindelse med landbrugets vandforbrug, samtidig med at de bidrager til EU's mål for sikkert vand.
EU-landenes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik kombinerer en bred vifte af målrettede interventioner for at imødekomme deres specifikke behov og levere håndgribelige resultater.
Planerne skal bidrage til og være i overensstemmelse med EU's lovgivning og forpligtelser vedrørende klima og miljø.
Konditionalitet
I henhold til konditionalitetsreglerne har støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik deres betalinger knyttet til et sæt lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Konditionalitetsregler af særlig relevans for vand omfatter:
- krav om kontrol med indvinding og opmagasinering samt diffuse kilder til forurening med fosfater (SMR 1)
- nitratdirektivet (gennem LF 2)
- bræmmer langs vandløb (GLM 4).
Økoordninger
I henhold til de nuværende regler for den fælles landbrugspolitik støtter økoordninger landbrugere, der indfører eller opretholder landbrugsmetoder, der bidrager til EU's miljø- og klimamål. Gennem økoordninger belønner EU landbrugerne for at bevare naturressourcerne og levere offentlige goder, som er fordele for offentligheden, der ikke afspejles i markedspriserne, og som omfatter praksisser, der støtter bæredygtig vandforvaltning.
Økoordninger kan f.eks. støtte jordforvaltningsmetoder såsom øget afgrødediversificering, reduceret jordbearbejdning, skovlandbrug og andre metoder, der bidrager til at forbedre jordbundsstrukturen og styrke dens evne til at tilbageholde vand. Praksis til forbedring af næringsstofforvaltningen og den bæredygtige anvendelse af pesticider kan også støttes af økoordninger.
Interventioner til landdistriktsudvikling
Forbedring af vandforvaltningen og øget effektivitet i vandanvendelsen støttes også gennem udvikling af landdistrikterne. Gennem deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik kan EU-landene bidrage til bæredygtig vandforvaltning ved at støtte landbrugere, der tager ekstra skridt i retning af bæredygtig vandanvendelse:
- gennem miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser, hvor landbrugerne forpligter sig til at vedtage foranstaltninger, der beskytter vandkvaliteten og forbedrer effektiviteten. Der ydes f.eks. støtte til forbedring af jordens indhold af organisk kulstof, såning af mere klimatilpassede og/eller vandafvisende afgrøder og sorter og anvendelse af intelligente vand- og/eller kunstvandingsforvaltningsløsninger
- investeringsforanstaltninger kan anvendes til at dække omkostningerne ved kapitaltunge ændringer såsom mere effektive kunstvandingsanlæg samt ikkeproduktive investeringer (f.eks. genopretning af vådområder og tørvemoser, etablering af landskabstræk)
- Betalinger i henhold til vandrammedirektivet støtter landbrugere, der har behov for at tilpasse deres praksis som led i vandområdeplaner.
Det europæiske (EU) netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik letter også udvekslingen af idéer og god praksis for landbrugsøkosystemer gennem tematisk arbejde med økoordninger og den grønne arkitektur.
Grøn arkitektur
En ny grøn arkitektur for den fælles landbrugspolitik for 2023-27 indeholder strengere regler og giver flere muligheder for biodiversitetsvenligt landbrug. F.eks. er en ekstra del af budgettet for den fælles landbrugspolitik afsat til økoordninger, som kan støtte frivillige praksisser, der gennemføres af landbrugere. Samtidig er EU-landene forpligtet til at afsætte mindst 35 % af deres budget til udvikling af landdistrikterne til miljø- og klimapraksis.
Dette dokument giver et detaljeret overblik over de 27 EU-medlemmers centrale elementer og valg i deres godkendte nationale planer. Den besvarer også anmodninger om oplysninger for at opsummere, hvilke planer der indeholder og har til formål at levere resultater.
Overvågning af fremskridt
Gennem den fælles overvågnings- og evalueringsramme indsamler Kommissionen en række dataindikatorer vedrørende vand og letter en række evalueringer og eksterne undersøgelser med henblik på at måle resultaterne af den fælles landbrugspolitik.
Kommissionens landbrugsfødevaredataportal indeholder et dashboard, der viser de mest relevante indikatorer for vandkvalitet og -tilgængelighed, mens der i februar 2020 blev offentliggjort en uafhængig evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på vand.
Den fælles landbrugspolitik for 2023-27 omfatter en styrket ramme for resultatovervågning og -evaluering, som fremmer større ansvarlighed og overgangen til en resultatbaseret gennemførelsesmodel.
Viden, forskning og innovation
For at udvikle nye teknikker og teknologier, der kan bidrage til bæredygtig forvaltning af vand, støtter Kommissionen forskning og innovation inden for vand, næringsstoffer og affald i landbruget.
Bedriftsrådgivningssystemet udbreder kendskabet til nye metoder og teknologier og rådgiver samtidig landbrugerne om, hvordan de skal overholde vandbeskyttelseskravene.
Forskning i aktion: effektiv vandingMed støtte fra Italiens program for udvikling af landdistrikterne etablerede Consorzio di Bonifica og Associazione Nazionale Bonifiche Italiane IRRINET-IRRIFRAME-projektet i regionen Emilia-Romagna. De udviklede et ekspertsystem til planlægning af kunstvanding i realtid med daglige oplysninger om, hvor meget vand der kræves, og hvornår der skal kunstvandes landbrugsafgrøder. Tjenesten omfatter mere end 40 000 bedrifter, hvilket er næsten 40 % af det kunstvandede areal i regionen, og i 2007-2013 resulterede det i vandbesparelser på mere end 50 mio. m3.
Retsgrundlag
Konditionalitet er underlagt:
- regler om støtte til strategiske planer, der udarbejdes af EU-landene under den fælles landbrugspolitik (forordning (EU) 2021/2115)(delegeret forordning (EU) 2022/126)
- regler om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (forordning (EU) 2021/2116)(gennemførelsesforordning (EU) 2022/128).
Økoordninger, klimakonsekvensvurderinger og investeringer reguleres af:
- regler om støtte til strategiske planer, der udarbejdes af EU-landene under den fælles landbrugspolitik (forordning (EU) 2021/2115).
