En miljømæssigt bæredygtig fælles landbrugspolitik

Miljømæssig bæredygtighed i den fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik har tre klare miljømål, der hver især afspejles i den europæiske grønne pagt:

• bekæmpelse af klimaændringer
• beskyttelse af naturressourcer
• styrkelse af biodiversiteten.

Den fælles landbrugspolitik bidrager til at nå hvert af disse mål bl.a. gennem støtte til økologisk landbrug og til ansvarlig forvaltning af rå- og hjælpestoffer som pesticider og gødning.

Med den fælles landbrugspolitik sigter EU mod at nå sine miljømål på en måde, der er socialt og økonomisk bæredygtig for landbrugere, landbosamfund og EU som helhed.

Miljøforanstaltninger i den fælles landbrugspolitik

Foranstaltninger, der fremmer grønt landbrug og håndhæver miljøreglerne, udgør en central del af den fælles landbrugspolitik:

• konditionalitetsstandarder, som knytter økonomisk støtte til EU's miljøregler samt menneskers, planters og dyrs sundhed
• miljøordninger, som støtter landbrugere, der indfører eller opretholder landbrugsmetoder, som hjælper med at opfylde EU's miljø- og klimamål
• interventioner til landdistriktsudvikling, som støtter miljø- og klimavenlige tiltag, som landbrugere forpligter sig til, bæredygtig skovforvaltning, investeringer, samarbejde, videnoverførsel og andre landbrugsaktiviteter, der bidrager til klimaindsatsen, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og forøget biodiversitet.

Den fælles landbrugspolitik 2023-2027

Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 trådte i kraft den 1. januar 2023. Med den bliver der taget yderligere skridt i retning mod at opnå et grønt og bæredygtigt landbrugssystem i EU. Politikken indebærer:

• en enklere, mere fleksibel og målrettet tilgang
• skrappere miljømæssige betingelser og standarder, som landbruget skal opfylde
• en række udvidede frivillige miljøforanstaltninger, der er til rådighed for landbrugere, gennem økoordninger og politikken for udvikling af landdistrikterne.

En grønnere fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 understøtter landbruget i at yde et langt større bidrag til at nå målene i den europæiske grønne pagt:

• Højere grønne ambitioner: planerne under den fælles landbrugspolitik er i overensstemmelse med miljø- og klimalovgivningen. Hvert enkelt EU-land har i sin strategiske plan under den fælles landbrugspolitik forpligtet sig til et højere ambitionsniveau for miljø- og klimaindsatsen sammenlignet med den tidligere programperiode (ingen tilbageskridt). Landene er også forpligtet til at opdatere planen, når klima- og miljølovgivningen ændres.
• Bidrag til målene i den europæiske grønne pagt: de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik bidrager til at nå målene i den grønne pagt (anbefalingerne i den fælles landbrugspolitik præciserer, hvordan dette bidrag forventes at komme).
• Forbedrede betingelser: modtagerne af støtte under den fælles landbrugspolitik vil kun modtage deres udbetalinger, hvis de opfylder en række strengere obligatoriske krav. For eksempel skal mindst 3 % af dyrkningsarealet på hver bedrift afsættes til biodiversitet og ikkeproduktive elementer – med mulighed for at nå op på 7 % via støtte fra miljøordninger. Vådområder og tørveområder bliver også beskyttet.
• Miljøordninger: mindst 25 % af budgettet til direkte betalinger afsættes til miljøordninger for at give større incitamenter til klima- og miljøvenlige landbrugsmetoder (f.eks. økologisk landbrug, agroøkologi og kulstofbindende dyrkning) og forbedringer af dyrevelfærden.
• Udvikling af landdistrikter: mindst 35 % af midlerne afsættes til foranstaltninger, der skal støtte klima, biodiversitet, miljø og dyrevelfærd.
• Operationelle programmer: i frugt- og grøntsagssektoren afsætter driftsprogrammerne mindst 15 % af deres udgifter til miljøet
• Klima og biodiversitet: 40 % af den fælles landbrugspolitiks budget skal være klimarelevant og klart understøtte den generelle forpligtelse til at afsætte 10 % af EU-budgettet til biodiversitetsmål inden EU's flerårige finansielle ramme udløber. 

Se også

Bekæmpelse af klimaændringer

Den fælles landbrugspolitik er et vigtigt redskab til at frigøre landbrugets potentiale for bekæmpelse af klimaændringerne. Et anslået samlet beløb på 104 mia. euro (eller 25 %) af den fælles landbrugspolitiks midler i perioden 2014-20 gik til foranstaltninger, der er relevante for klimaet, bl.a.:

• reduktion af drivhusgasemissioner ved at tilskynde til forbedret husdyrforvaltning og -avl og investering i opbevaring og håndtering af husdyrgødning
• forøgelse af kulstofbinding og -lagring ved hjælp af foranstaltninger og investeringer på områder som jordbundsbeskyttelse og genopretning af skove
• hjælp til landbrugere med at tilpasse sig til de udfordringer, som klimaændringerne medfører, gennem landbrugsmetoder, der giver større modstandsdygtighed over for klimaændringer, investeringer og rådgivning om nye metoder og ny teknologi.

Takket være disse tiltag faldt drivhusgasemissionerne fra landbruget med 28,9 % fra 1990 til 2021, uden at produktionen faldt. Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 omfatter øget støtte til afhjælpe konsekvenserne af klimaændringer, hvilket vil bidrage til den grønne pagts mål for klimaindsatsen om at opnå drivhusgasneutralitet i hele EU senest i 2050.

Læs mere

Bekæmpelse af klimaændringer

Beskyttelse af naturressourcer

For at beskytte de naturressourcer, der er af afgørende betydning for landbruget, er det en del af den fælles landbrugspolitik at:

• beskytte både kvantiteten og kvaliteten af det vand, der anvendes i landbruget, ved at etablere erosionshæmmende striber langs vandløb, støtte gavnlige landbrugsmetoder, mere effektive vandingssystemer og styrke håndhævelsen af reglerne i nitratfølsomme områder
• fastsætte obligatoriske standarder for minimumsjorddække og tilskynde til yderligere praksisser, der begrænser jorderosion og bevarer organisk stof
• beskytte luftkvaliteten ved at fremme reduktion af ammoniakemissioner, begrænse afbrænding af rester og forebygge sprøjtning med pesticider i blæsevejr.

Gennem initiativer til udvikling af landdistrikterne bidrager den fælles landbrugspolitik også til EU's skovstrategi ved at støtte beskyttelse, etablering, genopretning og bæredygtig forvaltning af skovene i hele Europa.

Ved at beskytte de naturressourcer, der er af afgørende betydning for landbrug og skovbrug, bidrager den fælles landbrugspolitik til den grønne pagts mål om at eliminere forurening i hele EU.

Mere information

Beskyttelse af naturressourcer

Styrkelse af biodiversiteten

For at beskytte landbrugsarealernes økosystem arbejdes der via den fælles landbrugspolitik og sammen med EU's direktiver om natur hen imod at nå målene i Kommissionens opdaterede biodiversitetsstrategi, som er en del af den grønne pagt.

Den fælles landbrugspolitik beskytter biodiversiteten på en række forskellige måder:

• Konditionalitetsreglerne omfatter både fugle- og habitatdirektivet samt foranstaltninger, der har sigte på at bevare landskabstræk og begrænse brugen af pesticider.
• Etablering og bevarelse af landskabstræk og mere braklagt jord til gavn for biodiversiteten ved at lette bestøvning og beskytte levesteder, samtidig med at yderligere praksisser, der fremmer biodiversitet, kan støttes gennem økoordninger og landbrugsmiljøklimainterventioner.
• Økologisk landbrug, der støttes enten gennem økoordninger og/eller udvikling af landdistrikter.
• Initiativer til udvikling af landdistrikterne tilskynder til tiltag, der bevarer og forbedrer biodiversiteten som tilvejebringelse af midler til støtte for landbrugssystemer af høj naturværdi og naturforvaltningsplaner, der fremmer bevarelsen af områder med vild natur, samt økologisk landbrug.

Læs mere

Forbedring af biodiversiteten
Det Fælles Forskningscenters rapport om klassificering og kvantificering af landskabstræk
Det Fælles Forskningscenters rapport om EU-landenes valg vedrørende landskabstræk

Fremme af lavinputlandbrug

Pesticider, gødning og antibiotika anvendes i vid udstrækning i hele EU for at hjælpe landbruget med at producere fødevarer og andre nødvendigheder til samfundet. Men overforbrug og forkert anvendelse kan have en negativ indvirkning på miljøet og på planters, dyrs og menneskers sundhed.

Den fælles landbrugspolitik tilskynder til begrænset og ansvarlig anvendelse af disse rå- og hjælpestoffer ved at:

• fremme økologisk landbrug
• hjælpe landbruget med at bruge pesticider og gødning ansvarligt og anvende miljøvenlige forvaltningsteknikker, alternative metoder og nye teknologier
• reducere behovet for antibiotika gennem investeringer og rådgivning, der gavner dyrs sundhed og velfærd.

Læs mere

Lavinputlandbrug

Vurdering af miljøforanstaltninger

Europa-Kommissionen vurderer løbende, hvor effektivt den fælles landbrugspolitik når sine miljømål:

• En bred vifte af miljødata indgår i den omfattende række af indikatorer, der indsamles under den fælles overvågnings- og evalueringsramme (CMEF/PMEF).
• 28 landbrugsmiljøindikatorer følger derudover integrationen af miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik.
• Som led i den fælles overvågnings- og evalueringsramme gennemføres evalueringer og eksterne undersøgelser af miljømæssig bæredygtighed af uafhængige eksperter på Kommissionens vegne.

De data, som Kommissionen indsamler, indeholder detaljerede oplysninger om:

• landmiljøets tilstand i EU og dets udvikling over tid
• landbrugets indvirkning på klima, naturressourcer og biodiversitet
• gennemførelsen af den fælles landbrugspolitiks miljøforanstaltninger i hele EU
• opnåelsen af målene med miljøtiltagene og deres generelle effekt ud over de fastsatte mål.

Vurderingen af den fælles landbrugspolitiks miljøforanstaltninger tager højde for de komplekse forbindelser mellem politiske foranstaltninger, ændringer i landbrugspraksis og miljøforbedringer samt en lang række andre relevante faktorer, f.eks. vejret, aktuelle tendenser på markederne og forskelle i miljøforholdene på tværs af EU-lande og -regioner.

Viden og innovation spiller en rolle

Viden, forskning og innovation fremmer et miljømæssigt bæredygtigt landbrug i EU:

• Forskning og innovation fører til udvikling af nye miljøvenlige teknikker og teknologier til landbruget.
• Bedriftsrådgivningsordningen holder landbrugerne orienteret om, hvordan ny forskning og nye metoder og teknologier kan anvendes til at sikre miljøvenligt landbrug.
• Det europæiske innovationspartnerskab for landbruget arbejder på at udvikle innovative idéer, der fremmer bæredygtigt landbrug og skovbrug i EU.
• iMAP-projektet har til formål at tilvejebringe videnskabelig dokumentation for landbrugsmetodernes indvirkning på miljøet og klimaet for at understøtte gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af miljø- og klimamålsætningerne i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.